leygardagur 30. januar 1937síða 2

pe Utsølan i Havnar kontanthandli endar miðvikudagin 3. februar. læra danskt. Hyggið t. d. at fleirri, ið hava gingið í skúla í 7 ár og hava hoyrt danskt jabbað hvønn tann einasta dag, hvussu syndarliga ring bræv- skrivingin á donskum er, ein vavgreytur við føroyskum og donskum orðum og orðafellum blan:lað saman. ... Oz so verður skrivað so rerandi: den Lærer, der ikke jævnt og natvrligt kan tale til Børnene paa Dansk og gribe dem han burde Lærer. ...« sum hann hevur vit til. Stuttligt ikke give sig lil Ja, hasin skrivar, er mangan at hoyra Foroyingar fetta sær á við danskari tungu. Onkur man vita um foroyskar lærarar, ið óivað hava verið á donskum koslskúlum, og sum hava góðan lyst til at framleggja vitan á ektaðum sína andfullu »kjøbinhavnskum«! Og so at lurta eftir talarum, sum siga seg at elska og tilbiðja alt danskt — »vort fælles Rigssprog« — — mýkja sína tungu á donskum — Hjertesproget —. Jú, grípandi er at hoyra Føroyingin »tale Dansk«, tað er ikki annað at siga; tå ið so er skikkað við kostskúlamonnunum, hvat skal tá væntast av hinum, ikki hava verið sunnan Munkin !! Sum byrjað her skal so upp- aftur takast: hesin spurningur er og hevur verið ein slrids- spurningur. Tað er lívið, føroyskir lærarar seta krav fram ið krevur, at um foroyskt mál fyri foroysk børn — ongar privat meiningar. Og hverjir kunnu betri losa um eitt slarv, enn fleir, ið rekja starvið ? Øll vita, hvussu strævið tað gongst við hesum kravi, oghvussu mødimikid og mangan troysta- leyst tað tykist at berjast fyri okkara máli, serliga tå høggini og mótstoðan kemur frá tess egnu børnum. Okkara mål er eitt deytt mál, úm vit í hesum landi ikki rokja tad, og tað ongalfd ovvæl. okkara mål doyr, um nakað “annað mál í longdini verður at hava høvudssessin í Foroyum. Føroyskt skriftmål er fest, men talumålid er í afturgongu í stórum. Ein má siga tað vera óhugs- andi, at menn átala og evunda tað neyður leysingastødu foroyskt mál enn hevur í Foroyum. Lacubokurnar kann sigasteru allar á donskum. Bílliusogan og Kutekismus mugu verða havdar á donskum, flest alla staðnis enn á hesum máli, tí konfirmatiónin fellur og í almennum brævaskifti verð- ur skrivað á donskum. Danskt og Jivir sítt lív bæði í Danmark mál hevur sína røkt og Foroyum, um førovsk børn á skuldu fingið sín kunnleika á sínum egna máli. Og annars . ... Hvat eru tað fyri rfkidømir og sólskinsglottar Føroyingum fáa so og so verður í lut, at nógva vilan í donskum máli í Ja, | skúlum okkara? Hjemmet og Familie Journal og Dimmalætt- ing? Andslív, andslív ríkt danskt man vera lítið kunnugt í Før- oyum og kanska minst millum harðast um teirra, ið rópa danskt og danskt mál. A. 40 Aars Arbejderbevægelse paa Island. (Fortsat). I 1927 fik Arbejderbevægelsen sit egentlige Gennembrud. Par- tiet opnunede ved Valget af faa valgt 4 Medlemmer af det nye Alting. Samtidig forandrede Par- tiet Taktik. sitionsparti støltede det nu Bon- Fra at være Oppo- departiet i Regeringsdannelse, dog uden selv at modtage nogle Ministerposter. Det var en Be- slutning vedtaget efter slore Diskussioner indenfor Parlile- delsen, men den faldt langtfra i det menige Medlems Smag. Der rejstes en stærk Kampagne mod denne Beslutning, og paa 1930 forkastedes Resultatet af dette Samarbejde blev da hel- Kongressen i denne Koalition. ler ikke som ventet. I 1928 gennemførtes en Lov om Fabrikstilsyn og Sikring mod Ulykkestilfælde, og i 1929 vedtoges denne Periodes bely- deligste sociale Lov: Loven om Arbejderboligerne. Ved en ret stor Støtte fra Staten rejstes en lang Række gode Arbejderboli- ger i Reykjavik. Arbejderne kunde flytte fra de fuglige, elen- dige og usunde Kælderlejlighe- der til moderne, lyse og sunde Lejligheder til en overkomme- be- lig Lejeafgift. Foruden at tyde større Bekvemmelighed kom disse nye Lejligheder til at spille en stor Rolle i den alm. Sundhedslilstand. Den paa en Tid ret udbredte Tuber- kulose (trivedes udmærket i disse gamle Rønner, som hel- digvis nu hører til Sjælden- heder. Endelig gennemførtes Loven om Sømænds Paamonstring og en alm. Sømandslov, der begge bragte Sømændene flere betyde- men man lige Forbedringer, havde haabet paa anderledes store Fremstød for den sociale Lovgivning. Efter denne Kongresbeslutning gik Sociuldemokratiel atter over i Oppositionen. Det blev dog Politik, men Held til — ihærdig Agilalion og en ret vilkuarlig fik efter en man alligevel hvor mærkeligt det end lyder, med Stølle fra det konservalive Parti — at faa gennemført en ny Valglov, der skulde skabe en mere relfærdig Repræsenlu- lion. Det viste sig ogsan straks ved det næste Valg i 1934. Social- fik 10 Mand og Allingels demokratiet blev derefter tredie største Parti. Nogen Regerings- dannelse kunde nu næppe finde Sted uden først at kende Arbej- derpartiets Stilling. Et Sumar- bejde blev indledt med Frem- nærmest skridtspartiet (maa sammenlignes med vort radikale Parti), — og for første Gang i Histori- der fik valgt 15 Mand en overtog en Arbejder en Mi- nisterpost. Socialdemokratiet fik tildelt ministerposten, og en af Parti- Folk, Gudmundsson, beklæder saale- Erhvervs- og Udenrigs- ets dygtigsle Haraldur des í Dag denne viglige Post. Det er dog ogsaa forst fra delte vigtige Tidspunkt af Arbejder- Historie, at bevægelsens unge der kan være Tale om et vir- keligt posetivt Arbejde indenfor det sociale Omraade. Kun 2 Aar er gaaet siden ovennævnle Valg, men alligevel kan der allerede nu peges paa Socialdemo- stolte Resullater. kratiet har i denne Periode faaet gennemført Statsdrift paa mange Omraader, og paa denne Maade sat de alm. Driftsudgif- ter langt ned. Det drejer sig her i første Række om Tobaks- og Spiritussalg, men iøvrigt er Radio, under ogsaa Vauben og Am- munilion Slatens fulde Kontrol. De kooperative Rede- rier har fanet BSlalsslølte, og store Vejbygnings og Grundfor- bedringsarbejder er sat i Gang til Afhjælpning af Arbejdsløs- heden, der her, som alle undre Dødninge- Steder, slikker sit hoved frem. Af andre betydelige Love maa ogsaa nævnes Loven om Svan- gerskabsafbrydelse, ikke blot i Sygdomstilfælde, men ogsaa naar sociale Forhold gør sig gælden- Den Folkeforsikringsloven, der paa- de. sidste store Lov er byder tvungen Forsikring for alle. Foruden den her nævnte Række vedtagne Love har Par- tiet i denne Rigsdagssamlig for- hindret en Del arbejderfjendt- lige Love. Den vigtigste af disse »Slavelov«, er den saakaldte fremsat af det konservative Par- ti. Loven, der er en iro Kopi af hele Partiets Politik i Arbejds- sager, skulde medføre Opretlel- Voldgift, inappelable se af ltvuugen der skulde afsive Domme! En Arbejderbevægelse er i Støbeskeen. Fra en ganske be- skeden Start med ganske fan Medlemmer staar nu det social demokratiske Parti som Islands Ved sidste Valg opnanede Socialde 12,000 Stemmer. Det dag- af vore egne Tusinder, men det til at skaffe Partiet 10 Mandater eller en Femtedel af Allingets sam- Antal. iøvrigt: stærkeste Organisalton, mokratiet synes ikke meget set paa grund nok var dog lede "arlistillingen er Regeringsblokken : 15 Medl. 10 — Fremskridtspartiet.... Socialdemokratiet Losgængere .......... Oppositionen : 20 Medil. Bondepartiet......... 2 22 Medl. Konservalive......... 12,000 7500 organiserede. Af Sonialdemokratiets Vælgere er Den største Organisation er Arbejderforeningen »Dagsbrån« med sine 2000 Medlemmer, Derefler følger den socialdemo- kratiske Vælgerforening i Reykja- 500 Medlemmer. De 5000 er fordelt vik med resterende over hele Island i 47 Forenin- ger. Endelig maa nævnes den unge, men slærke Ungdoms- organisation med sine 400 Med- lemmer. Denne Organisation blev stiftet i 1927, men allerede i 1930 kom Splittelsen. skilte En re- sig ud og dannede Islands kommu- Denne Sekt har alle Midler søgt at volutionær Gruppe nistiske Parti. ved det men siden skade socialdemokratiske darti ; hidtil er det ikke lykkedes at skabe Spliltelse noget Sted. Ikke alene i Rigsdagen staar Partiet kommunale stærkt. 0Ogsua paa delt Omraade arbejdes der ihærdigt. I Reykjavik har man ganske vist kun 6 af By- raadels 15 Medlemmer, men i Í andre Byer har man ren Ma- joritet og Borgmester. Af samt- lige 65 islandske Byraadsmed- lemmer er 31 Sociuldemokrater. Ogsaa paa Oplysningsarbejdet Det mest Ungdommen, der er aktiv. arbejdes der. er her nær- Man har forsøgt med flere Fo- redragsrækker, og de sidste 3 Aar diekredse i Gang. har man hafl mange Stu- Partiet raa- over 4 der Dagblade foruden Hovedorganet i Reykjavik, 1 Tidsskrift udgaar en Gang hver Maaned, og hvert Aar udsender Partiet en Almanak med meget oplysende Læsestof. Endvidere Par dannet et Selskab til Udgivelse er der for el Aar siden af socialistisk Literatur. Med saadanne Hjælpeorgani- Partiet En stadig Tilgang af nye Parti- sationer staar stærkt. medlemmer forkynder om et godt Valgresullat ved næste Valg. Men er ikke kom- met sovende til disse Resultater. En dygtig og Mænd viet til Bevægelsen. Af først og fremmest man energisk Skare har hele deres Liv disse Pio- nerer nævnes Partiets Fører gennem Aar, har maa Baldvinsson. Ar- ukendte mange Jon Men bejdet han ikke udført alene. Mange Arbejdere har i de første van- skelige Aar trofast slanet ved hans Side. Partiets pragtfulde nye 4 Eta- ges Betonhus staar som et Sym- bol bejderbevægelse. Fra en beske- for hele den islandske Ar- den Kælderlejlighed, som var Partiets første »Lokale«, er man nu i Sommer flyttet ind í Reykja- Hus. Her findes Partiets Bladkontorer og Trykkerier; mange Fagforenin- ger har Kontorer her, og ende- lig findes Parliets og Reykjaviks største Festsal her. pragtfulde Bygning viks mest moderne I denne samler den islandske arbejden- de Befolkning sig, mens det røde Flag vajer fra det flade Is- land for Folket vil Arbejderne Taarntag. Under Parolen: i Fællesskab bygge et lykkeligt Samfund deroppe i det høje Nord. „Tjaldur“ legði frá aftur landi miðviku- dagin og traff aftur við ódn — vindstyrki 11. Á miðdegi í gjár fræltist, at luð var 100 fjórðingar í landsynning av Hettlandi. Ymisk tíðindi. Ræðuligur ødil í Ameriku, áin yvir bakkar sínar og oytt fyri har Ohio er farin skolandi yvir 275 milliónir dollar í virði oggjort lúsundir heimieys. Menn óttast fyri, at hesin ødilin ikki er komin f hæddina enn. Ein byrging, 1926, er skolað burtur. sum menn bygdu í Við ánna Missisippi arbeiða túsundir av monnum nátt og dag fyri at styrkja byrgingarnar. Teir óttast fyri, at táið vatnið frá Ohio-ødilinum kemur oman í Missisippi, vil henda áin eisini gera herverk. * + * Stalin er aftur á „útreinsingar-krossferðum“. Hin seinasta stórprosessin, ið Stalin, Russlands einavaldsharri hevdi ímóli sínum gomlu stóru miklan álit á rættargangsatburdin hjá hesum partamonnum, vakli harm, tí eingin hevði »storzaru«, ið lat sínar gomlu vinir hálshogga uppá eilt so- kallað >landasviks-bekennilsic. Teir fáu ið eflir vóru av Le- lins gomlu stridsfeløgum, standa nú fyri deyðsdómi sínum. Stalin hevur kunngjert í ra- dio, at hesir »Trotskistar« — felagsmenn av Trotsky — hava vidgingid, at teir hava samrådst vid Hitlers Rudolf Hess og gingið við til at avreilt tann feilasta lutin av Russlandi ímóti at Tysklands og eilt annað hjálpa varðamann ríki — Italia — vildu teimum við at stokka Stalin frå veldi sínum. * * * Italia og Tyskland eru nú eisini gingnir vid til at sela bann ímóti at »frivilligir« skulu sleppa til Spania — bara leir halda hesa vidløku! * * * Spaniastríðið stendir í sama lagi. Uppreisn- armenninir hava gjørt álop á Mudrid, men á bak. Við Malaga er uppreisn- Franco eru tveiltir aftur arherurin stedgaður. sigur, at stríðið vil vara hålvt ES