leygardagur 21. august 1937síða 2

Den forste Mand, jeg opsoger her, er Laglingsmand, Lærer P. M. Dam, Medredaktør af Foroya Social-Demokrat« og Formand for Forstanderskabet i Tveraa Kommune, hvor Par- tiet ved det sidste Valg opnaaede at besætte de 5 af Forstander- skabets 7 Pladser. Lærer Dam fordyber sig straks i Krisen. — Forretningerne ramler her, siger han, hvad der naturligvis skyldes, at Fiskeriet har været tabgivende baade for Fiskere og Rederier. Følgen er blevet Bit- terhed imellem de to Parter. Arbejderne har dannet deres egen Forening, »Fylking«, og har gennem Strejker forsøgt at faa forbedret deres Kaar, men det er ikke let at være aabenlys Socialdemokrat, fordi Arbejds- giverne og især Arbejdslederne systematisk piller den Slags Folk ud af Rækkerne eller fortæller dem, at der intet Arbejde er, naar de kommer og søger Be- skæftigelse. Der foreligger for- øvrigt ogsåå — haandgribelige Eksempler pau, at nogle af vore Agilatorer er blevet forfulgt. Til Læsernes Orientering om den politiske Stilling paa Færø- erne skal her indskydes, at Sam- bandspartiet og Selvstyrepartiet, der heroppe regnes for at være konservative, raader over 8 Mandater Socialdemokratiet lige i Laglinget, Man- dater, hvor af de 4 vandles ved 1935, og Erhvervspartiet, hver har 6 Valget i endelig har »Nazisterne« kalder Færingerne dem, besat 2 Pladser. — Det hjalp lidt paa Arbejds- løsheden, — forsætter Lærer Dam, at Kommunen, med Støtte af Staten og Lagtinget, satte nogle Vejarbejder i Gang, men nu er her stille igen. Beddingen (Værftet) kunde under normale Forhold give meget Arbejde, saavel til Nybygninger som til Reparationer, men som Forhol- dene har udviklet sig, er Skibs- tilsynet blevet lemfældigt, Repa- gamle 60 Aar rationerne udsættes, og Fiskeku!ltere paa gaar ud med mange Menneske- indtil liv ombord. Jeg har hørt, at der næres Forhaabninger med Hensyn til Kulminedriften paa Suderø. — Det er rigtigt. To Ingeniører har undersøgt Kullene, og vi er nu ved at lave Tovbane og støbe Sænkekasser af Jernbeton til en Anlægsplads. Naar det hele kom- mer i Gang, forhaabentlig midi i November Maaned, venter man at kunne beskæftige 150 Mand. — Men gode ? — De er selv Kullene, er de gode til Central- varme og giver lige san megen Líggjar, ymisk sløg, liggiablød, liggiabrynir, líggjahólkar, orv og rivur. fæst hjå D. J. Enni, Tvøroyri. Varme som engelske Kul. Og vel at mærke til den halve Pris. En anden Fremtidsmulighed for Fiskerne og Arbejderne i Tveraa ligger der i, at »Fylking« og »Fiskepigernes Forening« (hvis Medlemmer Fisken i Land) i Fjor erhvervede en af de fallerede Fiskeriforret- behandler ninger her og nu har sin egen Trawler ude. El kooperativl Forelagende, som blev støtlel fra Danmarks Side, bl. u. ved et Laan fra Fiskeribanken. Hid- til har Virksomheden dog ikke kunnet give Gevinst. Men lad os tage over til Ørd- vig og tale med Andreas Olsen. Han sidder som Fiskernes egen Tillidsmand í Forstanderskabet og har oplevet lidt af hvert. ikke vil hans Mor kunne fortælle. Træffer vi Manden selv, En hjælpsom „Tremand“. Dam og jeg traver ud ad komme over pan Vejen for at den anden Side af Bugten, hvor Olsen bor. En lille Chance har vi for al støde paa Tveraas ene- ste Lejenutomobil, som menes at være sel paa Vej ud efter, men da vi mødes, meddeler Chaufføren, at han er oplagel formedelst Fodboldtskampen í den modsatte Ende af Byen. Det er nemlig Søndag i Dag. Og da vi endelig efter en Times March skillige Vejafspærringer kommer samt Klatren over ad- saa langt, at vi kan øjne Olsens Hus, giver en Dreng os den af- svalende Meddelelse, at ingen af Familien er hjemme. Saa maa vi to tilbage igen. Men nu er vi stærkt opsat paa at komme ad Søvejen, og efter nogen Søgen i menneske- forladte Boliger ved Bredden tilsmiler Heldet os í af en flink Navn Nikolaj Midjord. hjemme og straks villig til at Skikkelse »Trømand« ved Han er sætte os over. En Trømand kalder man en Mand, som ejer en Trø, det vil sige en Plet Jord paa 1000 Kvad- Manden her har des- uden sil lille lykkelig Ejer af en Ko og en Baad. Jeg sætter mig paa Toften lige ratmeler. eget Hus og er ham ham og spørger over for ud. Faar at vide, at han var Fisker i 25 Aar, men en Storm- vejrsdag satte en Braadsø en Stopper for denne Virksomhed, ham imod idet den slyngede Rællingen, hvorved han bræk- kede Ryggen. — Nane,indskyder jeg tvivlende saa kunde De næppe nu trække saa kraftigt paa Aarerne. Jeg lan da halvandet Aar pan Hospitalet, det er længe nok til at blive gjort ordentlig i Sland, lyder Svaret. — Og nu paatager De dem alt muligt Arbejde? Sjoverarbejde, ja, siger han. Og heri ligger der ikke Spor af nedsæltende, for en Sjover er Navnet pan en færøsk Arbejds mand. — Hvad kan De tjene om Aaret ? Tre Hundrede Kroner som Regel. Et fint Træk ved Turen med denne Søhelt og »Sjover« skal noteres: Skønt vi begge tilbyder ham Betaling, vægrer han sig bestemt ved at tage imod Penge. En Færing tager sig ikke betalt for Smaatjenester. Tværtimod tilbyder Nikolaj Midjord at støve Byen rundt for at finde Andreas Olsen. Vi fanger Olsen. Lærer Dam spørger sig ogsan for til endelig, efter Samtale med en højre og venstre, og Dreng, vender han sig triumfe- rende imod mig og siger: — Vi fangede ham! Han opholder sig derinde med sin Familie! Ja, de sad inde i Fiskeriaf- færens Folkemesse og fik sig en Kop Kaffe, Olsens Moder, ham selv, hans Broder og Svigerinden med et lille Barn ved sit Bryst. Vi kunde altsaa have sparet Fald havde jeg ikke lært Trømanden Rundrejsen, men i saa at kende. tedakløren skal nu hjem og lave Avis, og kort efter sidder jeg alene sammen med Andreas Jeg Olsen og Moderes. Vi er ganet hen paa Kommunekontoret for at kunne tale uforstyrret sammen. trods sine nnge Aar An- sigtet. Jeg venter mig en Del af Han er mærket af dybe Furer i hans Udtalelser og bliver ikke skuffet. — Hvis De først vil høre lidt Fisker- og Tillids- mand, saa er jeg født i Frodebo Familieliv, siger Arbejderbefolkningens her Øst for Tveraa for 37 Aar siden. Min Far var Fisker, men Mor blev tidlig Enke, og da vi var 8 Børn, forstaar De, at det gjaldt om at slide i det, navnlig fordi for mit Vedkommende, jeg var den ældste. Jeg var ikke mere end 13 Aar, da jeg tog med paa Fiskeri under Island. Jeg fyldte fjorten paa Rejsen. Uhyggelig Smittefare i Kutterne. Den bestille til os allesammen, medens Gang var der nok al der nu er for mange Fiskere til de Fartøjer, der raudes over. 25 Procent af de færøske Fiskere er af denne Grund tvunget til at blive hjemme. Men da Fiskerne gerne vil ud og tjene til Føden — og Rederne hellere end gerne vil have os med saa kan Pladsmangelen ombord somme Tider faa alvorlige Følger. Det hører ikke til Sjælden- hederne, at der panmønstres 25 Fiskere til en Kutter, hvor der kun findes Køjepladser til 18—20 Mand. Følgen er, at nogle maa dele Køje, dog selvfølgelig ikke saaledes, at der ligger to Mand i Køjen, men naar een er paa Vagt, benytter den anden Køjen, og det er jo lige saa gall, for » vi har jo ikke den fjerneste Garanti for, hvem det gaar med Sygdomsspirer i sig, og hvem der er sund. Lægeeflersyn før man gaar ombord kendes ikke. Og husk, Fiskerne paamønstres fra forskellige Pladser. — Er der Tilfælde, hvor man har kunnet konstatere Smitte? Det skal jeg ikke paastaa, men en sørgelig Kendsgerning er det, at en af mine Brødre døde for en Maaned siden af Tuberkulose, og netop delt Køje med en anden Mand! Tveraa, han havde Kutteren var her fri Hvem der har smittet hvem, ved vi ikke. Moderen bekræfter disse Ord med et tavst Nik. Jeg betror Olsen, ut en tilrej- sende Thorshavner paa Hotellet at bilde i Tveraa har forsøgt mig ind, at Færøerne aldrig burde haft nogen social Lovgiv- ning, da Aldersrenten ødelægger Familielivet og san videre, — Javel, og Arbejderne bliver dovne, siger Andreas Olsen med et bittert Smil, den Vise kender vi ogsaa pan Færøerne, Laglingel gav os en forkrøblet Sociallov. Naar man er over 60 Aar, kan man søge om Aldersrente. Mor for Eksempel har søgt og faar 100 Kroner om Aaret, — Hl — Ja, de Hundrede Kroner? hørte rigtigt. De Aarspenge skal de gamle Men- nesker jo ikke blive fede af. Og naar vi Unge er uden Be- skæftigelse, kan vi gennem Hjælpekassen faa 180 Kroner i 18 Maaneder. Det er frækt at paaslaa, al en Fisker mister Lysten til at arbejde ved al opnan en sandan Understøttelse. hvad vi ønsker og har Krav paa. giv os Arbejde, del er, Men det er svært at faa for os, som ikke er bange for at sige vor Mening. Der ligger en norsk Fiske- kutter i Havnen, har De nok set. Han kan fiske, vi andre kan ikke komme til det. Og af fremmede Trawlere gaar især Englænderne og tager Fisken lige for Næsen af os. — Kommer de ind paa dansk Omraade ? — Jaja, »Islands Falk« har da taget to i Aar. Inspektionsskibet var her kun i fem Uger, det er selvfølgelig alt for lidt. Det er og sundt harmeligt for et rask Menneske at skulle være uvirksom, naar man ser, at fremmede Folk af Faget har nok at gøre. — Tror De, at Arbejdsløsheden indenfor den færøske Fiskerbe- folkning kunde afhjælper — for- tæl da danske Læsere hvordan ? — Vi maa forlade den gamle Fiskemetode med Haandline, som gav den fineste Vare. Kø- beren spørger ikke mere efter Kvaliteten, men forsl og fremmest, hvor køber vi billigst? Det gæl- der derfor om ul producere megel, hvad der da ogsaa giver mest Arbejde til Tilberederne i Land. Der Færøerne. Lad os anskaffe mindst findes 2 Trawlere paa 10, og lad de bedste af Kutterne blive lavet om til Langlinefiskeri ved Indsælning af en dobbelt san stor Maskine. De ældste og mindste Kuttere kunde saa blive Sildefiskeri repareret og sal í om Sommeren. En saadan Ud- videlse vilde give det daglige Brød til de fleste. dette Emne, og jeg spørger, hvorfor Olsens Vi forlader nu flyttede fra Frodebø over pan den anden Side af Bugten. — Fordi Huset i Frodebø, som vi havde haft i 35 Aar, blev solgt ved Tvangsauktion, Der skyldtes 1000 Kr. paa det og skulde betales i Afdrag 150 Kr. om Aaret, 75 i hver Termin. Dem kunde jeg, da jeg var uden I 1924 var Huset blevet sat godt í Stand, stod det os i 5000 Arbejde, umuligt skaffe, og alt i alt Kr. Disse Penge saa vi ikke en Øre af, Hjem allsan var væk, Den eneste, foruden at det gamle der tjente lidt, var Sagforeren. Huset i Ørdvig, som vi nu bor i, kostede 3000 Kr. med 150 Kroners Udbetaling. Dem kunde jeg lige skrabe sammen efter et nogenlunde godt Arbejds aar. Nu faar vi se, hvordan det gaar med at klare Afdragene. Madspørgsmaalet er forøvrigt ved at blive kritisk. Om det er sundt for Menneskene med al den Saltmand af Fugl og Fisk, ved jeg ikke. Men andet ser vi Alle 79 pi. op i Pris dé aldrig. andre Fødemidler er gaael sidste Aar. Det er jo Købman- den, der sætter Prisen. I strenge Tider høje Priser paa nødven 72 Øre for el Tveraa dige Fodemidler. Kilo Hvedemel her í forekommer mig al være en umenneskelig Pris. Livet er een stor Kamp for Brødet, slutter Fisker Andreas Olsen sin gri bende Beretning. Furerne ei næsten blevet dybere, mens han talte sin og Kammeralernes Sag. En ublid Hjemfart. Den lille »Smiril« — Falk helyder Navnet — var godl pakket med Passagerer pan Rejsen tilbage to Dage senere. Især mange Kvinder og Børn, som slraks søgte ind i de sman Saloner og de endnu mindre Kahyller og efterhaanden blev noget saa voldsomt søsyge, rent ud elendige. — Færingerne er Verdens mest søsyge Nation, sagde Mester til mig. Ja, det tror jeg derne, saadan som Skibet hævede sig og sank igen i de vældige Al lanterhavsdønninger. En livlig Fugl! Turen varer, med Anløb- ning forskellige Steder, 9 Timer. Jeg selv »fejlede« som gammel Langfarer ikke noget, spiste min Middagsmad og røg min Pibe Tobak. Og havde forøvrigt nok at se paa — udenbords. Sikke Fugleliv vi saa! Og en Hval- fangerskude med en Hval paa Side af Skibet, med Kurs ind mod Vang. Og et evenlyrligt Faareliv paa de stejle Fjeldsider. Og »Bønder«, hver Hvalstalionen som bor højt tilvejrs med Ud sigt til, at der kun i Ny og Næ kan gøres Landgang eller kom mes bort fra Klippeøen. Det er noget, Brændingen bestemmer. Og Købmanden í Skaalevig paa Sandø Viggo kalder vi ham, siger en af Fyrbøderne — dei selv komme roende ud i sin ad med en Ladning Kassel og fyldte Mælkejunger, som han og Slyrmanden fik dirigeret gennem »Porten« med en Træf- sikkerhed og Balanceringskunst, som vilde høste bragende Bifald i en stor Cirkus. Bagefter blev en gammel, bulet Cykle langet