leygardagur 4. desember 1937síða 2

De ítalienske Trawlere. Af Landstingsmand Poul Niclasen. (Forts.) Roma, 21/9 1937. Hr. Landstingsmand P. Niclasen, her. Vi henholder os til vor beha- gelige samtale av idag, hvori deltog ogsaa Herr Djurhuus samt Comm. Merlini, formand av SA P. R. Í. Persca Reti, Rom, for at bekræfte følgende Forslag baade paa vegne Societa Italiana av vort firma og av Trawlsel- skabet SAPRI. Vi er villige til at leje av Thors- station i havns Kommune en eller ved Thorshavn havn for op til 5 av de 9 Trawlere, som tilhører SAPRI. som er paa 300 Tons brutto og 100 Tons netto, skulde stationeres i Thorshavn og drive Fiskeri ved Disse baater, Island, eventuelt ved Grønland, Bjøroøya osv. med Saltfiskpro- duktion for Øje. Baadene skulde gaa fra Italien i Februar maaned og komme tilbage i Oktober, og de skulde komme med kun Il Mand ombord, d. v. Kaptejnen, Styrmanden, Maskinist, 4 Fyr- bødere, 4 Malroser og 1 Kok, opover og skulde komplettere Besætnin- gen paa Færøerne med færøske Folk. Enhver skulde ta ombord: 1 Fiskekajtajn, Í Trawl- baat bas, Í Kok og 12 Flækkere og Saltere, hvorved man skulde have Adgang til al benytte 75 Mand ombord og endel ilund. Trawlerne er tænkt at drive Saltfisket havn, hvor Fisken skulde losses med Stalion i Thors- og lagres op i den lejede station, for at hjemføres til Italia, saa snart et tilstrækkeligt Kvantum blev samlet. Det er en forudsætning, al trawlerne skal sejle under itali- ensk flag, ti i modsat fald kan vi ikke regne med nogen stølte fra den italienske regering. Disse baaler skulde arbejde i god forstaaelse med de færøske Traw- lere, og man har al grund til at mene, at et saadant samarbejde kunde begge sider. Som vederlag for benyttelsen være af stor nytte for af stalionen med tilhørende kaj, pakhus m. m., foruden de sæd- vanlige havneafgifter, som ere nu gældende paa Færøerne, samt enlen en nærmere fastsat aarlig leje eller en avgift paa lossede sallfisk kilo, er vi villige til at paalage os følgende forpliktelser: 1) Vi garanterer, at dette fore- tagende ikke i nogen maade er tænkt eller kommer til at skade de færøske interesser. Vort Firma, kva Representant af Føroya Fiskaexport, Thorshavn, forplig- ter sig til at placere paa det italienske marked al den fisk, som FF er interesseret i at sælge der. 2) SAPRI forpligter sig til at skaffe til fordel for Færøerne en exstra kontingent for Import til Italia av saltfisk til et minimums- beløb paa 300.000 Lire for hver trawler stationeret i Thorshavn, saaledes at FF faar adgang til at sælge dette kvantum til llalía, mot betaling i clearingen men utover Kontingentet. 3) Havnenfgifterne, Stations- leje, hyrer samt alle provianter, kul, salt, redskaber, som traw- lerne maatte købe pan Færøerne, betales i fri valuta. Desuden, eftersom man tæn- ker at anvende italienske dam- pere for Transporten av fisken fra Færøerne til Italia er man villige til at stille til disposition for FF tilstrækkeligt skibsrum í forbemeldte dampere til en frakl- takst ikke ud over dagens kurs, Ved at kunne benytte italiensk tonnage, faar FF adgang til at udnytte bedre kontingentet, idet frakten kan fratrækkes faktura- fol- beløbet, og derved bliver værdien ístedenfor cifværdien, som blir tal til grund, for ikke at tale at FF ikke at skaffe valuta for at be- behøver isaafald tale frakten paa forhaand. Samme baater kan Jigeledes frakte saltet til Færøerne til en meget rimelig cifpris — for tiden 30 d. kroner free out — og vorl firma, som er ogsaa enesælger av Tripolissaltet, er villig til at sælge saltet, fraktet med italien- ske baade til førsteklasses fir- maer, paa generøse betingelser hvad betaling angaur, saa som 90 d Haaber, at akcept uden renler. dette forslag vil møde god forstauelse hos Dem, forsikre Dem, Hr. Merlini, villige og vi kan at vi er, ligesom til enhver Tid at lægge den bedste Godvilje for Dagen, saa- ledes at et behageligt og for begge parter frugtbringende sam- arbejde kan resultere. Med Højagtelse S/A. Enrico Gismondi & Co Un Amministratore Delegato R. Gismondi. P. S. Driften af de 5 trawlere kommer til at kræve et større oplag af Kul og Salt paa el godt Thorshavns beliggende sted i havn, for hvilket selvfølgelig tænkes betalt en passende leje. Man mener at maatle regne med plads for 2000 tons kul og 2000 tons salt. D. S. Ved min Ankomst til Køben- havn den 20. Oktober modtog jeg følgende Afskrift af det Svar, som Thorshavns Byraud havde tilsendt Hr. Gismondi: Oktb. 1937. Tórshavn, 9. Enrico Gismondi & Co. Via Regina Elena, 86, Roma. man fra Den 2. ds. modtog Landstingsmand Poul Niclasen Deres ærede Skrivelse af 21. f. M., hvori De tilbyder at nere indtil 5 italienske Trawlere statio- i Thorshavn paa nærmere om- talte Vilkaar. Anledning man I den skal herved meddele Dem, at Thors- havn Byraad og Bestyrelsen for Thorshavn Havn — efter at have haft Sagen til Overvejelse — en- stemmigl har vedtaget at accep- tere Deres Tilbud paa de anførte Vilkaar, og at udleje Dem en centralt beliggende Oplagsplads til Fisk, Kul og Salt samt Ad- gang for Trawlerne til at benytte de Havnen tilhørende Kajanlæg i Henhold til de gældende Hav- ne- og Brotakster (jfr. vedlagte Eksemplar). I forannævnte Skrivelse af 21. f. M. udtaler De bl. a. at Sta- tioneringen ikke i mindste Maa- de vil komme til at skade fær- øske Interesser, og al Forelagen- det ikke vil medføre nogensom- helst Nedgang i Færøernes Fi- skekvola pan det ilalienske Marked, men at De tværtimod forpligter Dem til at skuffe Fær- øerne ekstra Kontingent for Eksport til Italien af Saltfisk paa mindst 300.000 Lire pr. Trawler stationeret i Thorshavn. Under Forudsætning heraf skul man udtale, ut man ser med al mulig Velvilje pan Sa- gen, og at man vil vise den største Imodekommenhed ved Planens Gennemførelse. Da »Føroyn Fiskaeksporl< imidlertid har Monopol paa Ud- førsel af færøsk Klipfisk og Sall- fisk er del da Fisken jo agles oplagret nogen Tid i Thorshavn (hvorved den vil falde ind under Bestemmelserne der gælder for Monopolet) og derefter paa deres Firmas Baade og under italiensk Flag hjemført til Italien — nød- vendigt, at De ansøger Regerin- gen i København eller Foroya Fiskaeksport om Tilladelse til, at Deres Firma selv hjemfører egen Fangst fra Transitlager i Thorshavn. Man skal til Slut at Thorshavn Byrsaad pan del bemærke, allerbedste vil anbefale, at en saudun Ansøgning imødekom- mes. — P. B. V. M. A. Jacobsen, Fmd. Fra Italien rejste vi videre til Grækenland, Jugoslavien, Un- garn og Czecoslovakiet, men der blev forinden Afrejsen lruffet den Aftale mellem Hr. Gismondi og mig, at vi skulde mødes i København i Slutningen af Ok- tober for at forelægge Sagen for Statsminister Stauning, og der- efter skulde vi rejse med »Tjal- dur« til Færøerne den 28. Ok- tober. Efter benhavn min Ankomst til Kø- Brev fra Hr. Rom *! hvori meddeles, at han har væ- fik jeg Gismondi, dateret 10 ret nødt til al udsætte sin Af- $/. med rejse fra København til »Dronning Alexandrine«, og han anmoder mig om al venle saa længe i København, hvilken Anmodning jeg selvfølgelig imø- dekom. Jeg havde regnet med, at Hr. Gismondi vilde ankomme (i København Tirsdag Morgen den 2/1, og det var Meningen, at vi saa skulde gaa sammen op til Statsminister Stauning for attale med ham om Sagen, men Man- dag '/y fik jeg Meddelelse om, at Hr. Gismondi paa Grund af indtrufne Forhold forst kunde være í København Onsdag Mor- samme Dag gen Kl. 7, ullsaa som Alexandrine« sejlede Kl. 10. I en Samtale med »Dronning Statsministeren Tirsdag under- rettede jeg ham derfor om Pla- nerne og lovede at sende nær- mere lelegrafisk Meddelelse fra Skibet, efter at jeg havde tall med Hr. Gismondi. Onsdag Kftermiddag tilsendte jeg efter Samrand med Hr. Gis- mondi Statsministeren følgende Radio-Telegram fra >Dronning Alexandrine«. (Forls.) Heldur fláa arbeiðarin og fiskimannin enn olju- trustarnar! Undir orðadráltinum um lóg- gávuvald fyri tingið helt J. PD. bónda Davidsen við Jóannes Patursson, at hann ikki hevði greill alkvoðu fyri mongum punktum í inntøkulégaruppskol- inum, Ll. d. um skatt uppá olju- trustarnar. Jóannes bóndi Patursson um- bar seg vid, at javnaðarmenn høvdu spill málið við at leggja maksimalprís á. Tá svaraði J. P. Davidsen, al Jóannes Palurssons orð prógvaðu at hann (bóndinn) heldur vildi fláa fiskimenn, arbeiðarar og Feroyingar, enn at olju- trustarnir og háfinansurin skulu verða rørdir. Eitt paradís á fold. (Fortis. Fra højeste sted blev der bevilget el beløb paa flere millioner pund sterling til undertrykkelse af disse farlige ideer, og dermed var bevægelsens fremsød paa en bredere front foreløbig stand- sel. Men ideerne forplantede sig fra mand til mand og nuaede til de fjerneste afkroge af den engelsk-talende verden. Da verdenskrisen í 1929 satle ind med voldsom kraft, fik bevæ- gelsen aller vind i sejlene. I Australien, paa Tasmanien, New Foundland og New Zeeland og særlig í del vestlige Kanuda valgtes mange Social Credit-folk ind i parlamenterne. I 1934 holdt major Douglas i Buxton i England en tale, hvori han fastlagde bevægelsens poli- delte tiske linjer: fra øjeblik 1 skulde alle propagandagrupper aktive Dette væl- i landet omdannes til centrer for valgarbejdet. beslaar i, at man samler gernes underskrifter pan, at de kun vil give deres stemmer til den kandidat, der gaar for fat- ligdommens afskaffelse igennem udstedelsen af en folkedividende til hver borger i landet. Umid- delbart efter talen i Buxton oprettedes et sekretariat i Lon- don, der paabegyndte udsendel- sen af et ugeblad, »Social Credit«, som senere er levet hovedorgan for bevægelsen overalt i verden. Paa en konference afholdt i i Juli i nar forklarede man London Douglas hvorledes best gaar i gang med den politiske del af arbejdet: Først maa den enkelle vælger vækkes til bevidst- hed om egen kraft og derfor man bevægelsens folk overalt i landet blive klare over, hvad de bedst vil kunne fan flertallet af beboerne at forlange af den lokale myndighed, Dernæst udfærdiger man en skriftlig ordre der underskrives al sognels beboere og indsendes til myndigheden. Allerede nu kan man notere adskillige smaa lokale sejre, som den stedlige befolkning har vundet over den lokale myndig- maade agter hed. Pan denne man al gan frem lil storre og større krav, indtil folket er mod- net til at forlange det store krav om folkedividendens indførelse. Ímedens man saaledes er ifærd demokratiet i med at vække moderlandet, er der foregaaet viglige ting i staten Alberta. Í foraaret 1935 havde Social Credit vundet saa stor udbredelse i Stal, at den regering fandt det hensigtsmæs- denne daværende sigt at indkalde Major Douglus som økonomisk raadgiver. I August maaned vandt S. C.par- tiet en overvældende valgsejr Aberhart. Nu fik pengemagten alter travlt. under ledelse af Mr. Det lykkedes en af de nye mi- nistre, Mr. Hugill, at overtale premierminister Aberhart til at angagere en vis Mr. Magor som økonomisk raadgiver skønt Major Douglas stadig var knyttet til regeringen i denne stilling. Da Douglas hørte om dette skridt indgav han øjeblikkelig sin af- skedsbegæring. Resultatet af Mr. Magors ar- bejde blev stigende skatter og stigende nød og igennem ver- denspressen forlød det, at S. C. havde spillet fallit i Alberta. Efterhaanden voksede misfor- nøjelsen baade blandt vælgerne og indenfor selve regeringspar- tierne. Under ledelse af Mr. Mc. Lachlan opstod et opposilions- parti, der forlangte at regeringen straks skulde optage samarbejdet med Douglas. Aberhart maatte bøje sig for oppositionens krav og Mr. Mc. London for at Lachlan rejste til konferere med Douglas, der besluttede at sende to af sine mest betroede mænd, Powell og Byrne, til Alberta. Det lykkedes hurtigt disse at samle det splittede S. C. parti og nu følger de allerede histori- ske begivenheder slag i slag: Den 22. Juli modtog alle sta- tens bankdirektører fra stats- ministeren et brev i hvilket de opfordredes til at give tilsagn om at ville bistaa regeringen i dens arbejde paa indførelsen af S.C. Den 5. August vedtog rege- ringen en lov ifølge hvilken alle skulde indgive ansøgning om bankbe- bankdirektører i staten villing inden der var guaet 14 dage, ledsaget af et tilsagn om at ville modtage ordrer af et af regeringen valgt bankdirektorat. Samtidig vedtoges en inddra-