leygardagur 7. mai 1938síða 2

re Planøkonomien er sat forrest paa Dagsordenen i de fleste Lande. Man har Femaarsplaner, og Er- hvervsplaner, der strækker sig Fireaarsplaner andre over et kortere eller længere alt Mulig hederne for Realiseringen af de Op og i Henhold til Trangen til en Tidsrum, efter som forskellige gaver stiller sig hurlig og effektiv eller en lang- sommere gradvis Løsning af disse. Vi har været ganske klar over at vi ikke uden at lide Overlast af de andre Landes Restriktionet og Udnyttelse af vor Planløshed kunde undgaa at slaa ind paa Planøkonomien bøje os for de økonomiske Love, hvis Ramme ikke er bestemt af os, men af de dominerende store Lande. Vi har derfor, saa godt som vi har formaaet, gjort os til Tals- mænd af Planøkonomi og en Rationalisering af vort Erhvervs- liv. Det er Synd al sige, al vor planøkonomiske Tale har mødli Velvilje. Man Fald til at begynde — ikke megel for Planøkonomi, > lutter gav — í hvert med Rationalisering af Erhvervslivel. Men efterhaanden som Erhvervs- forholdene strammedes mer OU mere og Krisens Restriktionet var ved at klemme Livet ud af os, blev man belært om, at det i det lange Løb vilde være vanskeligt at holde det gaaende, med mindre man forlod de gamle Doktriner og traadte ind tidligere paa de Stier, man havde fordømt, og hvor den enkelte maatte renoncere paa at skalte og valte efter eget For godtbefindende uden mindste Indgreb og Regulering fra Sam fundets Side. De, der havde strillest bravest imod, muaalte endda selv gaa i Brechen for at slaa ind paa de nye Veje. Som Eksempel herpaa kan nævnes »Føroya Fiskaeksport« Man havde længe været klar over de skadelige Følger af den enkeltes Ret og sælge uden mindst g g til at skalle og valte, købt Kontrol og Hensyntagen til andre end en selv. Til sidst gik del saa galt, at det offentlige mantle tage Iniliativel til at organiser« et Fællessalg for alle Øerne, hvilket som bekendt resulterede i Oprettelsen af Føroya Fiska eksport. Denne Sammenslutning skete i den ellevte Time. Uden den vilde man slet ikke have kunnet fortsat Fiskeriet. Uden den vilde man have været nodl til at indstille Fiskeforretningen, idet man havde manglet en plan mæssig Financiering og Ordning af absolut nødvendigt i disse Tider, Salgsforholdene hvilket el da al Handel sker i Henhold til Aftaler mellem Regeringerne Hvad kunde en enkel Mand have stillet op med Hensyn lil købs- og Ku, Aftaler? Slel ingen Ting. Det er Sandheden. En samlet Erhvervsplan. Planøkonomi. Rationalisering. Centralisering. »Dagbladid« og Vinnuflokken kan saa pan den Konlo rumle saa meget, de har Lyst til. Kendsgerningen kan dog ikke ændres eller bortelimineres med aldrig saa megen Mindreværds- kompleksarrigskab. At Fiskeexports Bestyrelse og Repræsentantskab efter vort Skøn er forkert sammensat og at man som en Følge deraf er udsal for klassemæssige, redermæssige, be- tonede Dispositioner er en anden Sag. Delle Og det er vort Haab at det af Forhold bør ændres. det færøske Socialdemokralti fremsatte og af et Lagtinøsfler tal vedtagne Forslag om at bede Ved- Fiskeeks- Ministeriet foranledige, at tægterne for Føroya port bliver ændret sauledes, al Rederne, Fiskerne og Luaglingel 4 bliver ligeligt repræsenteret, maa nyde Fremme. hederne gør, synes vi, klogt i ikke at mod sælte sig denne Ændring. Og Ministeriet skylder de færøske Lagling | Fiskere og Færøernes glin; ikke at undlade at gøre sit bedste | f, Eks. at lade Føroya Fiska- eksport foretage Indkøbet af alle Udrustningsartiklerne ? Vi føler os overbevist om, at en kyndig Undersøgelse heraf vil komme til et Hundrede Tusinder Kroner. Svar, der skrives i flere Forslag om en Indkøbscentral er lige paakrævel, som san Forslaget om Salgscentral í sin Tid var det. En anden af Kommissionens Hovedopgaver vil være at frem- komme med Forslag om, hvor- dan man hurtigst muligt skal blive selvforsynet med Kartofler, diverse Landbrugs- og de » Kød produkter og derved spare 1!/9—2 Millioner, som vi nu betaler for Imporlen af disse Varer. Her plan, en Rationaliserings-, Cenlra- maa laves en Erhvervs- liserings- Produktionsplan. Og » og denne Besparelses- og Pro- kun være duklionsplan maa baseret paa Hensynet til, hvad Befolkningen som der gavner Helhed. Hensynet til den enkelte maa vige for Hensynet til Hel- heden. Saafremt Forholdene stiller sig snaledes, at man ikke tør gan i Gang med en rationel Udnyttelse af vore Mineralier og diverse industrielle Mulighe der, maa Erhvervskommissionen fremkomme med Forslag til en for at faa gennemført Laglingels Henseende. delte Ønske i denne Vi Eksempel paa, at man - har nævnel ene maaske har slaget ind ufrivillig paa en Centralisering og Rationali sering af vort Erhvervsliv. Men hensigtsmæssig Ordning af disse Forhold. Den døde Haand maa under ingen Omstændigheder fan lov lil at lægge sig over Udnytlelsen af vore Under grundsværdier. Det er vort Haab, at det maa vi er endnu ikke kommet læn- gere end man som man siger | paa færøsk har >sell spónin | í greytin«, lige begyndt. Í vort lille Samfund, hvor man faktisk over for Katastrofen, al frys sida hele vort Administrationsapparat og Erhvervsliv bryder sammen srundet svigtende Indtægler og fr i) ER store Udgifter har man | til at standse ikke Hænderne i sandelig ikke Raad paa Halvvejen. Man forsvare al kan lægge Skødet saafremt man ved al sribe regulerende ind fra oftent- lig Side kan være til Hjælp og | eventuelt ikke blot spare Sam | fundet for store Summer, men | maaske ligefrem redde del ud | af det værste. | De Kræfter i Samfundet, der | indtager en passiv og ligeglad | Stilling og lader Forholdene | uhindret gaa sin skæve (Gang, sig el Ansvar, de ikke paatager 1 } kan forsvare. Det forekommet os, al en manglende Forstaaelse af, al der maa handles og handles hurtigt, planmæssigt og rationelt, vil have katastrofale Følger. Vort Erhvervsliv er nødsledt Det truer med helt at brydi sammen. Ministeriet har den | [I fulde Forstanelse heraf Det har derfor nedsat en Kommis | sion til at undersøge Forholdene for derefter at kunne fremsælle positive Forslag. | En af denne Kommissions | Hovedopgaver forekommer os | at være at faa undersøgt, hvor | megel, der kan spares. Det, der er sparet, er ljenl Hvor mange Hundrede Tu lykkes Kommissionen at frem komme med en Erhvervsplan til: Reformering af vort Fiskeri, san det kan danne et menneske værdigt Eksistensgrundlag for vore Fiskere, Ophjælpning af vort Land brug i Forbindelse med en Opblomstring af Hjemmefiskeriet og en mangesidig udviklet Pels dyravl Udnyttelse af vore Under- grundsværdier, Oprettelse af forskellige Indu- strier med først og fremmest Forsyning af Hjemmemarkedet for Øje, En fornuftig Ordning af Ar bejdsløshedsproblemet. Kvigukjøt og gyødingakålvakjøt hjá J. Lambaa tlf. 89. Jarðamannafelag Føroya. Kongsbondadeild, Odalmanna deild og Iradarmannadeild stevna lil fundar hvør sær lýsdagin tann 24. mei kl. 15 í Torshøll. Til viðgerðar Grundlógarbrot. Felagstundur verður kl 20. í stórum úrvali og góðum Roða, hildin á Tvoroyri við kravgongu urbeiðs- manna 1. mai 1938. Í dag koma til fundar í lús undvís, ja, í milliónvís, mann- fjøldir um allan heimin. Undir veittrandi merkjum koma ley: born, ungar kvinnur og ungir menn, gamlar kvinnur og gamlir menn, hvors likam eru slitin í strævnum arbeiði. Tað eru hesi gomlu, sum hava verið við frá fyrstu líð, lá ið arbeidsmannafjøldin, slitmanna- fjøldin, tey ognarleysu byrjaðu sínar kravgongur, fyri at fáa tann rælt, hvor einasta menniskja til Tað er hesin er borin rættin til at liva. herurin av teim- um gomlu, ið legði tad fræið í borið fruktirnar, jørdina, sum hevur tær góðu fruktirnar, tær sum hava gjørt, atarbeiðsmann- afjøldin um allan heimin hevur úr seg upp vesæladómi til at vera ein stættur, heyjað djúpum ið stjórnar londum. úthald- andi, miðvíst arbeiði veg út úr Tey funnu fgjøgnum niðamyrkri út í sólarljósið — ley sólini. fingu tann rætt, tey fingu pláss í Tey áttu, ikki stydjad av kanónum og bajonett- men einans av um oðrum devilsskapi, einum sterkum samanhaldi einum føstum ella longum stríði varð hvestur, so eilt og vilja vilji, sum í ára- at hann varð sum hvast tvíeggjað sverð, eitt vopn, ið vá øldargamalt, mosagrógvið aflur- hald. Tad er gomlum veleranum, sum legði lað hesin herurin av grundarlagid, ið arbeiðs- mannafjøldin nú og í framlíðini kann byggja á. Teir kravdu sín rætt, men samstundis gloymdu teir ikki ein hevur ling, sum ómelaligan tydning, I. v. 5., um nøkur meining skal vera fkrøv- unum: teir kravdu sin rætt og gjørdu sína skyldu. Teir vóru fullkomiliga greiðir yvir Stjórnirnar. at tað hjálpti ikki einans at SILDEGARN Et stort Parti nye barkede Sildegarn sælges billigt. AIS Balslev & Co. Tlf. 20, 193, 237. DREINGJAKLÆDIR kvaliteti! Passar til allar dreingir frå 3 Alt gjøgnumf6drad! 17 år. Ordrar út á bygdirnar avgreidast umgangandi móti postuppkrevjan. Kathrine Petersens klæðnabúð, Tvøroyri. Gerið tykkara skyldu og kreviid tykkara ræft. krevja, teir måttu eisini sjålvir lata stór offur. Teir gingu saman teir organiseraðu seg g, og teir settu á slovn cooperativar fyri- tøkur. Vit kunnu ætla, at tað ikki altíð hevurgingið sum fólur hava verið altíð mentust í í hosu; vónbrotini mong og stór, men reistu teir seg aftur hvorjum mótgangurin styrkti samanhaldið. Lesa vit søguna ella søgurnar um ley vónbrot, slitmannafjøldin haft albogarúm, vinna sær hevur vinna sæi til at liva, vilja tær sogurnar tykjast fyri al rælt okkum at vera bæði syrgiligar og gleðiligar. — 9 Harmiligt er tað at síggja ullar meinbogarnar, sum komnir eru av mótsteðu uttanffrå, men enn harmiligari er ut lesa um meinbogar sum komnir innanífrá, frá arbeiðs mannafjøldini sjálvari, og hetta hava verið teir ringastu vand- arnir at vinna. Osemja innan felags hevur ofla uppá stulta stund brotið tað niður, sum áralangt stríð og strev hevur bygt upp. Glediligt er tað at síggja, hvussu samanhald hevur styrkt smámannin, hvussu hann hevur ment seg og vunnið vandarnar — bæði teir ultanífrá og teir innanffrá. Teir gingu kravgongur, leir kravdu sín rætt, — men altid løgdu teir aftrat: ger lína skyldu! Ger tína skyldu ímóti samfelag- ímóti tína tína skyldu ger skyldu ímóti línum hugsjónum! num, ger línum arbeidsfelaga, — og krev so lín rætt. Teir vóru fullkomiliga greiðir yvir, at stríðið og strevið fyri at vinnu socialistisku kundi rósum. leimum hugsjón unum gr6dralendi ikki vera ein dansur á Seigur og åhaldandi gongur slitmannaflokkurin sínar krav- gongur — gamlar konur og gamlir menn slitin av elli og urbeiði — ungar kvinnur og ungir menn við fríum og frælsum