leygardagur 18. juni 1938síða 2

Mitens ávísti, hvussu skeivt tað varð, ið vinnuflokksmaðurin Ellefsen hevði flutt fram. Tað sonnum legið at hoyra, al vinn- uflokksmenn ikki hovdu fingið Vóru rar av fatur í ollum ålitunum, leir úti um seg ella hovdu teir bidid um tey, vildu teir sjálv- andi haft fingið og margháttligari ljóðar tað, at tað tey. Enn hevði verið ilt hjá vinnuflokks- monnum at fáa skil á fíggjar- slandinum hjá loglinginum. Fíggjarstandur og roknskapur eru til skjals prentað og at- gongilig fyri ið hvussu er hvonn loglingsmann. Tað er ikki beint, at tað eru bert goldnar 350.000 kr. í vega- arbeiði í teim farnu finanspláns- árunum. Hvi vilja vinnuflokks- tíðindi ? menn bera so rong Sannleikin er, at vegir eru gjørdir fyri 555.000, ein munur uppá 200.000 kr. Hella er kanska bara tøl í mannaheilum! Men hjá flestum smá vinnuflokks- Foroyingum viga ley nóg so nogv. Tað er ikki beint, at kommun- urnar ongar vegpengar fána. Vinnuflokksmenn megu vita, al allar kommunur, ið biðja um tað, fáa 9/10, seks tiggjundapartar, goldnar kontant av tilskolinum. Hinir */,, verða útlíknaðir fyri skuld kommunanna til løgtingid. Til at siga; ífall løgtingid ikki fær tess kann ikki vera nakað sítt, kann løgtingid einki gera. Vinnuflokksmenn verða valla al kunna stýra uttan pening. Á henda hátt avsannaði talarin vinnuflokksmanna rangvørga og óvilandi kritikk. (Niðurlagt.) Castellon — Fyrst i hesi vikuni eydn- adist tað Francomonnum af koma inn í býin Castellon, ið Miðalhavs- | strondini. hendan býin staðið liggur nær Um hevur sum kunnugt hart stríð eina tíð, og nú er hann fallin. Hetta er hin næstsíðsti størri býurin á | Francos leið móti Valencia. | Stórsti parturin av fólkaflokks- monnum bjargaðu sær undan uppreisnarmonnunum, men tað var í efstu stund hjá Frá Castellon frættist, at | | | | | nógvum av teim. | | Í miðvikudagin | (býurin varð | tikin týsdagin) var friðaligt í fallin I sjálvum býnum, men uttan- fyri hann gjørdu fólkaflokks- menn stoðugt mótstoðu. Upp- hava tó reisnarmenn javna framgongd á hesum vígvelli, og hósdagin høvdu teir tikið 8 bygdir eystan fyri býin. Tidindini um Francos tøku av Castellon hava, tó tey | ikki komu nekrum óvart, vakt sorg og ótta millum fólkaflokksmenn. Teir tryggja tað mest og friðar- | fólkið í Valencia um ikki at verjustoður sínar møguliga bidja rýma úr býnum. Valdhornstoner gennem Mulmet… Interview med A. 0. Meyer, der blev | 80 Aar den 7. Juni. Vit eru bidnir um al | da lige være Peter Sabroe, med taka upp hesa blaðgrein, | staðið »Kristeligt Dagblad«: sum hevur Í Han rejste fortrykte og mod ud over det faldne Arbejdere ganske Land til Kamp for taale lige Levevilkani til Kamp mod indre og ydre Fjender, mod Mammon og Kong Alko hol. Han sang sig ind i Menig mands Hjerte med sine frejdige Sange, og Hovedstadens fattige Jørn log han ved Haanden. Politikel Forstand al i egentlig blev han aldrig, men ingen den frembrydende danske Ar bejderbevægelses Agitatorer har været mere kendt og elsket af den jævne Mand Landet over end A. C. Meyer. Det skulde Í Í | Í i Í | dog hos ham til sidst, í hvem han iøvrigt har ikke saa fan Berøringspunkter. Mange Slags Sange har Á. GC. Meyer lært Arbejderne at synge — han havde mange Strenge pan sin Bue. Paa sine gamle Dage sang Arbejderskjalden en ny ang: »Da mødte jeg den Herre Jesus | Krist, jeg standsede og bad om Ridderslaget, min Vandring endte Íroens Fla A. C. »Pilgrimsgang« med Korsels Tegn í Saaledes Diglet Lej! gel « Mever i fra 1933. syngel Et virksomt Liv. gamle Trubadur om Nan fan Dage den den ds. run- | thi jeg havde haft Sorg og Be der 80, kan han se tilbage til el | Vakrir, sera biligir Klædningar Biligir góðir, gráir og hvítir summarskógvar. Góð og bílig undirklæði. Ymisk slog av arbeiðsklæðjum. Ordrar frá bygdunum postsendast! tlf. 5. Trolaradriftin, tif. 5. Tvøroyri. ualmindeligt virksomt Liv. Han | vilde være noget for andre — og det er vel Hemmeligheden ved, at han ikke trættedes í Tjenesten og endnu op i sin høje Alderdom har bevaret Sin det frisk og ungt, trods legemlig Skrobelighed. ,Børnenes Kontor“ er hans Værk. Han er Medstifter »De vandrende Sungerec. Han grund af Arbejderkoncerlerne og lagde for 50 Ar siden den første danske Atletklub og senere År bejdernes Idrætsklub og De unges Idræt. I næsten 40 Aar | sad han som Medlem af Folke- tinget. Hans Ordførerskaber paa Tinge viser hans Interesser: Børns Tobaksrygning, Beværler- Naturfred- ningen. »A. C.« var aldrig bange loven, Idrætlen OU 5 for at staa alene hans Kamp | for Militærmusikkens Bevarelse endnu mindes af vil mange. | Ogsaa Sønderjylland Ved København har hans Genfor- eningsfeslen í 1920 talte H. P. Hanssen-Nørremølle paa Palads- til ling paa 40.000 Mennesker. varme Interesse. han sammen med teatrets Balkon en Forsam- Jeg er national Socialist. — Jeg har altid været national Socialist A. C. Meyer hvilket helt del sam- som til- føjer han med et lille lunt Smil. Men altid været Inlernationalist. Mange af siger ikke el me Nalionalsocialist, jeg er tillige og har Problemer af el de store politiske løses i Fællesskab Men jeg el maa jo Nalionerne. Danmark Hjem... kommet i Del men mit Hjem er og bliver dog mit Hjem... en andre gode mil eget... det er, hvad jeg for staar ved Nationalisme. Jeg glæder mig over at vække Folk (il LÍY over al slaa Gnister af Mennesker det har været min Politik og mere har jeg aldrig tilstræbt. Jeg skulde en Gang tale et Sted, og jeg kunde ikke fan begyndt, kymring hjemme ... men san opdagede jeg i Forsamlingen en lille, fattig Dreng med blaa, tro- faste Øjne og san maatte jeg tale, al Uoplagthed var som blæst bort. Trods det, jeg selv var bedrøvet, maatte jeg forsøge at Mennesker gode og gøre glade, ... den skønneste Opgave i Verden, finder jeg. — Med hvilke Følelser tog De Afsked med det politiske Liv? Den største sociale Revo- lution i delte fredelige Land er den, at det i del store og hele lykkedes at højne Arbejderklus- sen moralsk og økonomisk, da Socialdemokratiet tog den i Favn. Den Udvikling er jeg taknem- melig over, at jeg har fanet Lov at deltage i efter ringe Kvne. Derfor var det med Vemod „.. blandet med Glæde jeg tog Afsked fra det politiske Liv i 1932. Arbejderne og Kirken. Som Aarene gaar — fortsætter A. C. Meyer — har jeg lært at se, at en fremadskridende Ar- bejderbevægelse ikke kan nøjes med Politik, Brød og Skuespil „ de brede Lag kan ikke und- være Gudslroen Mennesket lever ikke af Brød alene, og dog lever vi først og fremmest af Brød (det maa man ikke glemme, hvis man vil under- og kaste Arbejderbevægelsen g Socialdemokratiet en retfærdig Bedømmelse). Men naar Herren lægger sin Velsignelse i Brødet, að faar vi mere Næring af det hvis jeg man udtrykke mig saaledes ... Jeg synes ogsaa, man kan sige, at Socialdemokratiet í mange Aar har vist en stilfærdig Neulralitet overfor Kirken, og nu er det endda ved at slaa over i en velvillig Neutralitet. Í de senere Aar har jeg yder- mere haft den Glæde, al mange, fagorganiserede socialdemo- kratiske Arbejdere har samlet sig om Guds Ord í >Arbejdernes Bibelkredse«. Jeg har med In- leresse læst om det store Lands stævne í Aalborg. En Bevægelse som Arbejdernes Bibelkredse vidner om, al noget af del, jeg de senere har kæmpel for í Aar, nu er blevet til Virkelighed ved andres Hjælp. Jeg glæder mig over, at mange Arbejdere ikke lader det blive ved den velvillige Forstanelse, men at de bliver positive Kristne... Et Dogme, der kan flaske OR deres nuværende Ligger nandelige Linie ikke langt fra den, De anlagde i Deres Ung- dom og Størsteparten af Deres Manddomstid? Maade maaske — Paa en nok, og dog ikke ..Som Dreng var det mil opriglige Ønske at der blive Præst, men det ikke Rand til ... Jeg er Son af var en beskeden Trætøjshandler og Lære, blev og Stukkator. 18 Aar gammel blev blev derfor sal i Symaskinearbejder senere jeg Sekretær for Smedenes og Maskinarbejdernes Fagforening og 20 Aar gammel Forretnings- fører for Socialdemokratisk For- Tids- punkt en vis Rumsteren inden- Der Fritænkerforening bund. Der var paa det for Rækkerne. var dannet en indenfor vorl Parti, og man indbød mig Og jeg kom, omend med Uvilje. For- til at komme til Stede, manden for Fritænkerforeningen tog Ordet ved Models Begyndelse og poin- en Værtshusholder, terede, at man ikke kunde være Socialdemokrat og Kristen paa een Gang. ... Kristendom er jo ikke andet end en Samling Dog- mer, og der er ingen Gud tl... Saa stod jeg op og sagde: »Den højlærede Formand talte og saa frem- mod Dogmerne, og salte han selv et nyt Dogme — det er vel nok et Dogme, der kan at der ingen Gnd er til flaske sig...« „leg har gjort op“. Skønt jeg er Stifter af Diskus- sionsklubben »Karl Marxc... De lægger Mærke til, at jeg sagde Diskussionsklubben.. har jeg altid været Modstander af en uvenlig Holdning overfor Kirken. — Men — kommer det stille — det var forst, da jeg for en Aarrække siden blev meget alvorligt syg, at jeg blev vakt og blev en positiv Kristen. Jeg kendte personlig den Præst, det begravede min anden Hustru. Menneskeligt set ved et ejendom- meligt Træf af Omstændigheder kom Præslen og jeg alter i For bindelse med hinanden, og vi fik talt ud. Man siger nok, al da en vis Mand blev gammel, gik han i Kloster, men det er jeg nu lige glad med... Jeg har saa lidt haft Stunder, da Livet syntes mig spildt, og jeg har levet ret. Men jeg har fundet jeg spørger mig selv, om Fred ved Kristi Saar. Jeg er en Mund jeg frygter ikke Døden ... jeg har gammel nu, men gjort op. Jeg havde aldrig bøjet Knæ for nogen jordisk Magt og har aldrig smigret de Store. Derfor var det til en Begyn delse ikke let for mig at knæle. Jeg var stolt. Men da var det, al et Valdhorns Toner lød gen- nem Mulmet del kaldte de en Sjæl í Nød ... var, som de ventede paa mig, og jeg forstod, til sore Bod. Og jeg knælede ned Krisli, Sons Kors ... Saa Van dring dog hos Ham til sidst... min Stund var kommet al Guds ved Jesu endte min AT