leygardagur 10. desember 1938síða 2

R — 0 ie km ES fy LE US Chr. Jensen, Formand for De samvirkende Fagforbund i Danmark. Det er enerverende og over- anstrengende at være Arbejder- fører. Den ene efter den anden maa i bedste Alder bukke under for Overanstrengelser, han ud- sættes for i Striden for Arbej- dernes økonomiske Frigørelse. De gav sig helt og udelt for den store Idé, at denne Frigørelse skal Arbejderne selv tilkæmpe sig. Det kostede dem Tid. Det kostede dem overmenneskelige Anstrengelser. De, som tilkæm- Arbejdskammeraterne 8 Arbejdsdagen, næppe en eneste Dag, hvor de ikke arbejdede Tid. Deres Arbejde var ikke saa pede Timers havde den dobbelte meget Haandens som Aandens Arbejde, der fulgte dem — for- fulgte dem — hvad enten de befandt sig ved Forhandlings- bordet, til Møde, ude paa Rejse, eller hvor nu Arbejdernes Inte- resser havde Bud efter dem. Atter er en af Kæmperne faldet paa Arbejdets Valplads. Tidende om De samvirkende Fagforbunds Formands pludse- lige Død i Letland kom os Færinger, der kendte Chr. Jen- sens robuste Kraft, fuldstændig uventet. Under sit Besøg paa Færøerne i Sommer syntes han at være i sin fulde Arbejdskraft. Jeg kan huske, at han paa Vejen ned fra Kulminerne i Tveraa udtalte, at han var glad for, at han uden nævneværdig Anstrengelse kunde klare Vejen til og fra Minen. Men ikke desto mindre er han blevet et Offer for et Hjertetil- fælde. Chr. Ven af Han nærede et oprigtigt Ønske oprigtig færøske Arbejder. Jensen var en den om, at man fra den danske Arbejders saa vel som fra Statens Side maatte komme den haardt Arbejder til trængte færøske Hjælp. Han glædede sig derfor meget til, at den færøske Arbej- derbevægelse maatte komme til med den at gøre Fællesfront danske og Internationale Arbej- derbevægelse. De færøske Arbejdere, der kendte Chr. Jensen, ventede sig meget af hans Indsats for For- bedring af Arbejdernes Kaar paa Han Lejlighed til Færøerne. havde allerede haft afholdt og elsket af en stor Del at gøre sig af den færøske Arbejderklasse. Alle Arbejderne i Vaag og pan Tveraa har saaledet ham meget at takke for. Han var dem med Ordets bedste Betydning en god Mand, og hans Minde vil til sene Tider komme til at leve iblandt Arbejderne i Vaag og paa Tveraa, Vi bøjer vort Hoved ved hans Grav, bøjer det i dyb Sorg over at have mistet en af den færø- ske Arbejderklasses bedste og største Venner. Tandlage Kaaber træffes atter personlig paa Klinikken i Thorshavn A. T. Vitjið í toystovu okkara. Har finna tygum tað, tygum ynskja tygum til jóla til serliga lágar prísir. Nýkomið stórt úrval av vekrum og góðum damufrakkum frá 32 kr. og uppeftir, revapelsum frá 26 kr. og uppeftir, harraklædningar frá 62 kr. og uppeftir, regnfrakkar fyri kvinnur og menn, troyggjur og jumpers í øllum støddum og ymisk sløg av undirklædum, barnatoy i ymiskum vøkrum og góðum stoddum umframt onnur toyir. Ordrar frá bygdum sendast. Arbeiðaranna trolaradrift, telf. 5. Tveroyri. telf. 5. Tip-Top harraklædningar og frakkar eru vakrastir, halda longst og eru bíligastir eftir máti. J. O. Reinert, Tórshavn. - Telf. 328. Óvitar vaksa skjótt av Smørlia! Molin Skálavík. Í Frukt- og grøntforrætningini Áarvegur. = mi. 146. Jólatre, ófora góð og bilig. Tlf. 146. Trond Hansen. Spísustovustólar, Spísustovustólar, Spísustovuborð, gólvteppi, divanir og divanteppi. Modernaðir stólar og sofur. Spiralsengur, træsengur, madrass ir, fjadrabotnar o. a. m. fæst á Møblaverksta0num bjå Hans P. Poulsen, Tlf. 238. „SMIRIL“S Fartplan i Jule- perioden 1938. Tirsdag d. 13. December Kl. 7: Thorshavn — evt. Skaalevig — Trangisvaag — Vang — Trangis- vaag—Thorshavn. Onsdag d. 14. December Kl. 7: Lervig Thorshavn — Klaksvig-- —Fuglefjord--Klaksvig--Thors- havn. (Motorbaadsrulen Gjov m. v. — Fuglefjord udføres denne Dag i Tilslutning til »Smiril«s Anløb af Fuglefjord). Lørdag d. 24. December Kl. 6: Thorshavn --Skaalevig--Kvalbø — Trangisvaag— Vaag. Lørdag d. 31. December Kl. 6: Thorshavn — Skaalevig -Trangisvaag Andre Dage seljes planmæssig. Decbr. 1938. Administrator. Í Frukt- og grøntforrætningini Áarvegur. — ir. 146. fáa lygum tær beslu og tær bíligastu fruktirnar. Vil hópin av súreplum, appelsinum, bananum, perum og drúum til ógviliga lágar prísir. Valnetir, hasselnøtir, paranøtir og góðgæti verður at fån aftanå at »Sollund« er tann 13. í h. m. Trond Hansen. Thorshavn. Thorshavn 6te Tlf. 146. hava DÓgV annað komin, Vaag | Verður Johan Poulsen frå- koyrdur sum formaður løgtingsins? Midvikudagin viðlók løgtingid at hitt veitra á stongini á tinghåsvøll- ferð, tå foroyska flaggið skuldi inum, hverja ið tingið annars flaggar. Hósdugin hekk hitt danska Maggið á hálvari stong á ting- húsinum vegna jarðarferð Mauds, drottning Noregis; men stongin á tingvøllinum stóð ber. Fríggjadagin (í gjár) varð for- maðurin spurdur, hví hetta var hent, og svaraði hann, at hann meinti, at tað var ólógligt at oðrum flaggi enn Magga við hinum danska, og harfyri vildi hann ikki rælta seg eflir løgtings- viðlokuni um at flagga við før oyskum flaggi. Tá komu menn fram við upp- skólum, sum miðaðu ímóti at fáa formannin frá; men sakin er enn ikki avgjørd. Hon kemur viku. — So fyri aftur í næstu frættist meira aftur í næstu blað. Føroysk jólakort leknað av Jacob Olsen, sendast umg. til bygdirnar. Hjalmar Jacobsens Bokahandil, Telf. 84. Kontrakt for Trawlerfiskeri hvorunder Medlemmer af Førorya fiskimannafelag maa lade sig for hyre med udenlandske Fartejer. SÍ. Dæksmandskabet erholder som Minimumsløn 10 danske Kroner pr. Mand pr. Dag fra Paamon- stringsdag til Afmønstringsdag, begge Dage medregnet. Denne Minimumsløn kan trækkes Maa- nedvis eller ugevis efter Ønske. S 2. Den endelige Hyre beregnes som følger: Dæksmandsxab Pr. Mand Kr. 2,50 pr. fanget Ton Sallfisk af al Slags. - — Kr. 1,20 pr. Fad Tran a 180 I. Kr.1,50 pr. Ton Rogn Kokke 300 Kr. d. pr. Md. Fyrbødere 300 - - - — Telegrafisten 350 - - - — Kokkedreng 100 3. Mandskabet faar fri Kost og yr Forplejning om Bord. Opholds- skal som der fastsættes í dansk Lov. rummene være sauledes Medicinkiste skal være som fasl- sættes i dansk Lov. Mandskabet er fri for all Ar- bejde om Bord eller ved Fangstens Opskibning, Transport o. Í. naar Skibet skal Mandskabet have mindst 8 ligger i Havn. I Søen Timers Frivagt i Døgnet. Alt Tilgodehavende udbetales ved Afmønstringen, og denne skal ske i færøsk Havn, med mindre tvingende Grunde nød- vendiggør andet, og skal Mand- skabet da befordres frit til fær- øsk Havn. 8 6. Kok og Fiskeskipper skal bære Ansvaret for, at tilstrækkelig Proviant kommer om Bord i god og ufordærvet Vare. S7. tederiet holder Mundskabet forsikret mod Følger af Ulykke- tilfælde paa forsvarlig Maade. Radiotala Crh. Jensens Tað var ikki híssini, sum bloðini leikaðu í um radiotalu Chr. Jensens. Tey løgdu hann undir at hava skirt sjálvslýris- »Lands- menn landasvikjarar, forrædede«, og hevur henda agitasjónin sett síni merki innan fyri arbeiðismannafelogini. Vit fylgjandi skulu í hesum og bloðum prenta uppaftur taluna og harvið vísu fólki á, hvussu frekliga afturhaldið fer fram, tá mótganga lað ræður um at arbeiðaranna lívsinteressur : Færeerne, der er Danmarks nordligste Amt, ligger í Nord- allanten og er med sin Befolk- ning paa godt 26.000 Indbyggere kendt af Arbejderbefolkningen í de evrige i Almindelighed lidt Amter i Danmark. Befolkningstallet paa Færøerne er i slærk Vækst, saaledes er det i Løbet af de sidste godt Hundrede Aar blevet fire Gange saa stort, som det var i 1801. Í 1801 var der 35.255 Indbyggere I 1860 - — 8.922 Indbyggere (1901 - - 15,230 — I 1925 - - 22.835 — I 1935 - - 326.023 Indbyggere Naar jeg indleder mit Fore- drag Meddelelsen om Befolkningstilvæksten, er Aarsa- med gen den, at jeg vil pege paa, al Erhvervsmulighederne ikke er steget i samme Grad, og derved fremkommer store Vanskelig- heder for den arbejdende Klasse. Denne Befolkning, hvoraf natur- ligvis Størsteparten tilhører Ar- bejderklassen, er fordelt i ca. 100 Bygder, der alle ligger ved Havet. er beliggende Nord, der være Grund til at anfage, Da Færøerne sau langt imod kunde al der hersker et meget strængt Dette er imid- Tilfældet. endog meget mildt, Klima deroppe. lertid — ingenlunde Klimaet er og Havet fryser aldrig til, hvil- ket skyldes Golfstrømmens Ind- virkning. Den opvarmer Kysterne som et mægtigt Varmtvandsanlæg. Nedbøren er betydelig, og i Sommermaanederne forekom- mer ofte Taage. — Øerne har ingen Trævækst, man ser kun Træer i de anlagte Haver, og Bygningstømmer maa derfor til- føres Øerne. Øernes Hovederhverver Fiskeri, og som Følge heraf er Hoved- udførslen af Færøernes Produk- ter: Klipfisk og Saltfisk samt iset Fisk, Helleflynder, Sild, Rødspætter, Rogn og Tran. Der brug; men selv om dette spiller drives vel en Del Land- en vis Rolle i Samfundsøkono- mien, er det dog langlfra af samme Betydning som Fiskeriet. — Ved den færøske Fiskerflaade beskæftiges ca. 4000 Arbejdere. 80.000 Fnar og ca. 5.000 Stk. Hornkvæg, 3.000 er Malkkøer. Paa Øerne findes ca. hvoraf ca. — Der udføres en Del Uld i ran og forarbejdet Stand. Udfør- slen heraf androg i 1935 et Beløb af ca. 85.000 Kr. Paa Suderø findes rige Kul- lejer, og et stort Antal Arbejdere har fundet beskæftigelse her. - Det Aktieselskab, der har over- taget Gruben, har gode Mulig- Driften, saaledes at Befolkningens For- heder for at udvide syning med Brændsel kan ske herfra. — Af andre Næringsveje spiller Fuglefangsten en stor Rolle, og jeg skal senere omtale Fangstmetoderne. En endnu større Rolle spiller Aaret 1936 blev der f. Eks. fanget ca. dog Grindefandslen. — | 1500 Grindehvaler, repræsente- rende en Værdi af over 100.000 Kr. — Hvalfangsten er ogsaa en af Færingernes Indtægtskilder. I 1935 udførtes der Hvalproduk- Værdi af 220.000 Kr. — Hvalkødet er en Spise, der ter til en er meget yndel af Befolkningen. — hvoraf Thors- - er År- bejderne beskæftiget ved Haand- I Byerne havn er den største værk og almindeligt Arbejds- mandsarbejde, og i mange Byg- der er kvindelige Arbejdere beskæftiget ved Rensning, Salt- ning og Tørring af Fisk, Nogen egentlig Industri findes ikke — ejheller nogen Arbejds- deling, saaledes som Udviklingen har medført i den øvrige Del af vort Land. — Dette bevirker, at de færøiske Arbejdere søger Beskæftigelse ved ull forefal- dende Arbejde. Arbejdernes Indtjeningsmulig- heder er ringe, og deres Aars- indtægter er derfor meget smaa. Man oplyste mig om, at den