leygardagur 16. september 1939síða 2

1925 -— 1926 — 1927 — 1928 — 1929 — 1930 — 1931 — 1932 - 1933 — Miðal —— Her síggja vit, at hvalatødini batna í sumanburði við Chili- salpelur, sum royndarárini ganga, av tí hetta tødevni er seint- virkundi og íkki sum vanlig handilstøda = verður uppbrúkt sama ár, tað verður sáðað. Meðan tað fyrsta royndarárið skulu 3 kg av fyri at gera somu nyttu sum Í hvalateðum til kg av Chilisalpetur, so skal 8. royndarárið bert 1,45 kg av hvalatødum ímóti I kg av Chili- salpetur. Í meðal av ollum 10 royndarárunum skulu 2,1 kg av hvalatødum ímóti Í kg av Chili- salpetur. Og eflir hvat vit vita um nyttuna av Nitrofoska, skuldi 1,7 kg av hvalatødum verið ímóti 1 kg av hesum tødevni. Men hesar royndirnar eru bert við grasi, har hvalatødini eru breidd oman á jørdina. Hvussu nógv hesi tød nú eru verd til eplir, har teðan verður grivin niður í jørdina, tað kann eingin siga tel fyri av tí, at ongar ár 1924 okti Chilisalpetur grødina vid 100, hvalatød við 56 k 100, — 47 100, -— 74 100, — 68 100, — 69 10. — 100 100, — 107 100, — 119 100, — 91 100, — 80 100, …— 82 kontroleraðar royndir eru gjørd- ar. Men tað er oll rímilig grund til at trugva, at hvalatødini gera minst líka góða nyttu i epla- veltuni, sum á omansettu roynd. Her kemur eisini eilt annað upp í, at hvalatoð ikki sum onnur handilsloð her á leiðum hevur eitt fast uppgivið evnis- innihald, men eftir leim vanu- lýsumg, sum gjørdar eru, hevur ymissa samanseting. Til síðst er at nevna. Høvuds- tødan eigur allíð at vera heima- tødini, tey, vil sjálvi kunnu fáa hendur á innanfyri hvort ser- stakt jarðarbrúk. Har er tað, vit eiga at vísa idni og røkiskap, ! so alt kemur til nyttu. Handils- tød eru bert at nyta til uppi- skoyti, tå heimatødini rokka ikki til. At lala fara fyri skeyti og keypa handils- heimatødini tød í dýra dóma er altid ófor- svarligt og serliga í hesum tíðum. Siegfried-linjan, hin tyski verndargarðurin moti vestri. Siegfried-linjan, vernd- argardurin, sum Hitler hevur latid gjørt móti ålopum vestan ifrå, hevur verid mikid umtaladur manna millum, særliga síðani kríggið brast á. Fyri at fólk kunnu gera seg betur kunnug við støduna viðfranska landa- markið, prenta vit upp- aftur hesa grein, ið kaptajn Wiboltt skrivaði í »Social- Demokraten« 8. sept.: Allerede før 1870 Bismarck og Moltke med Ud- opererede sigten til Krig paa to Fronter, d. v. s. samtidig mod Frankrig og Rusland. Og denne Udsigt blev i 1914 en som stærkt bidrog til, at den Kendsgerning, tyske højre Fløj i Frankrig ikke blev stærk nok til at løse sin Opgave. Von Sehliefens Plan om ved en »Lynkrig« at besejre Frankrig samtidig med, at Tysk- land holdt sig til Defensiven mod Øst led derfor Skibsbrud ved Marne. Ogsaa efter Verdenskrigen er Udsigten til en Krig pan to Fronter blevet til en Realilet, selv om Rusland pludselig vendte Vestmagterne Ryggen. Samtidig havde Frankrig dog bygget sin Muginollinje og Tyskland pro- klameret sine Maal mod Øst; og deraf fulgte, at Tyskland maatte vende Spillet fra 1914: Ryggen fri Det maatte have med Vest for med størst mulig Styrke at kunne vende sig mod Øst, hvor politiske og militære Forhold lovede langt hurtigere Resultater. Allerede i April 1936 gav da Hitler Ordre til Planlæggelse af den tyske »Vestmur«, der i Almindelighed skulde være Tysk- Skjold Særdeleshed lands imod Vest og i dække de viglige Kul- og Jermdistrikter i Vest- tyskland. Under Ledelse af Hærens Over- kommando byggedes derfor næste Aar 120 permanente Belon- anlæg paa de vigtigste Steder, og i 1937 færdige for Aaret 1938 var lagt var ca. 300 Anlæg en almindelig Plan, der yderligere skulde mangedoble Anlæggenes Antal: men i Maj 1938, da den czekiske Krise satte ind, kræ- vede Hitler, at »Vestmuren« skulde bygges saa hurtigt, at den gav Sikkerhed mod Invasion inden 2. Oktober 1938. Thi dette var en nødvendig Forudsætning for at tvinge Vestmagterne til at give efter for de sudelerlyske Krav, der kulminerede i For- dringen om Indmarch den 1. Oktober dem til at bøje sig for de Begi- 1938, og for at tvinge venheder, der fulgte i Sudelei besættelsens Spor. Hitlers Krav om Vestmurens Fuldendelse medførte en vældig Forcering af Fæstningsbyggeriet mod Vest. Overkummandoens Planer var vel í Hovedsagen færdige, men de mililære Myn- digheder raadede ikke paa langt nær over den Arbejdskraft, der vilde blive holde det Tempo, der nú maatte nodvendig for at anlægges; og indenfor de mili- tære Planers Rammer blev det derfor betroet Inspektøren for det tyske Vejbygningsvæsen, Dr. Todt, at bygge samtlige Beton- og: Bygningsarbejder. En mægtig Arbejdsstyrke blev dereftersat i Gang. Dr. Todts egen Organisation gav 280,000 100,000 Md., og de militære Fæstnings- tropper 85,000 byggede pansrede Værker. Des- Md., Arbejdstjenesten Md., der især uden sattes store Troppeenheder fra Hæren ind, idet mange Infanteridivisioner udkomman- deredes til Arbejde, medens Pionerbatailloner især tog sig af Panservogns- og andre Hin- dringer. lalt var Arbejdsstyrken i en- kelte Tidsrum oppe paa 6— 700,000 Mand, og i Slutningen af September var Arbejdet kom- met saa langt, at Hiller pan Partikongressen í Niirnberg, midt í Maaneden, kunde give Meddelelse om denne Tilvækst til Rigets Forsvar samt endeligt tage Beslutning om Indmarchen i Sudeterlandel. Hvad bestaar den saakaldte »Siegfriedlinje« da af? — Naar der i det følgende skal søges gjort Rede straks siges, at en saadan Rede- herfor, maa det gørelse maa blive »populær« og kun kan store Træk. Thi dels tære Fæslningsteknik í Almin- gives i unddrager den mili- delighed sig Mulighed for For- Plads, dels holdes naturligvis en saadan klaring paa begrænset Organisation saa hemmelig som overhovedet muligt og kan derfor kun følges i støre Linjer. »Siegfriedlinjen«, hvis rette Navn er »Die Westbefestigungen mit Luftverteidigungszone West«, danner en sammenhængende Linje med ca. 17,000 Panser- og Betonanlæg, der strækker sig fra Rhinknæet ved Basel langs den franske og belgiske Grænse helt op til det Terræn, hvor Holland. naturligvis, Rhinen løber ind i Grunden hertil er at Tyskland paa denne Maade kunne haaber at afværge en | eventuel omfatning mod Nord, gennem Belgien og Holland. Fra den hollandske Grænse til Aachen er Fæstningsterrænet delvis skovklædt, men gaar san over til anbent, let bølget Jords- mon. Fra Aachen til Luxem- bourg bliver Landskabet atter hæver sig til det Schnee Eifel. Gennem Moseldalen naar bratte Saar skrænter og Skovpartierne Os: skovrigt og skovrige Højdeparli man derefter de samt Schwartzwalder burger- Hochwald. Fæstningslinjen bøjer her mod Øst, hvor dominerende Højder og dybe Dale giver gode Forsvarsmuligheder, og hvor den løber tværs igennem Voge sernes nordlige Udløbere, Pfiilzer- wald. Over Bienwald gaar Fæst- ningsværkerne — derefter bag Rhinen, som herfra og til den svejtsiske Grænse er 250—300 m bred. Her giver Schwartzwald og, helt mod Syd, Kaiserstuhl tillige Forsvaret øget Styrke. Imidlertid maa den tyske Vest- mur ikke opfattes bogstavelig som en Linje eller Mur. Den bestaar tværtimod af et Skelet af permanente Værker, skjult i Jorden, saaledes at kun det nødvendigste rager op og fordelt i 3—4 saaledes at det hele danner en Linjer bag hinanden, Zone paa indtil 50 km's Dybde, der ligger under krydsvis Beskyd- ning fra Anlæggene og er opfyldt af alle Slags Hindringer, især for mekaniserede Tropper. Disse Hindringer, som Tyskerne ogsaa under Verdenskrigen viste sig som Mestre i at bygge, er mangeartede. Gennem Terrænet saavidt muligt skjult af Bakker m. m. for Indseende fra Vest, strækker sig ft. Eks. kilometer- lange Rækker af svære trekan- tede Belonpæle paa indtil 1,5 Meters Højde. forrest, og De laveste Pæle staar Pælene har den skraanende Trekantside vendt fremad, saaledes at Tanks (i Stedet for ved at tørne mod dem) dem evenluelt at vælle glider op ud Skraaningen og bliver hængende. Under Jorden er Pælene tillige forbundet med svære Betonbjælker. Samtlige Hindringer og Mellem- rum kan, som nævnt, holdes under Ild fra Beton- og Panser- anlæggene, der til Nærkamp raader over almindeligt Infan- teriskyls (Antitankkanoner og Minekastere) samt ferst og fremmest Maskingeværer. Læn- gere tilbage findes desuden Kanon- og Haubilzbatterier med op til 20—30 km's Skudvidde. En Del af disse er mobile, saa- ledes at truede Frontafsnit kan forstærkes. Mange af disse Vaaben skal bruges som »Schweigewaffen«, d. v. s. de skal først aabne Ilden, naar Fjenden er trængt ind i Zonen, og skal saaledes virke overraskende, ligesom de vil være intakte, fordi de ikke i under Tide er kendt og laget Artilleribeskydning. De enkelte Værker har, foruden til Skyts- betjeningen, dybere [liggende Rum til ligesom der helt tilbage i Zonerne Erstatningsmandskab, findes Dækningsrum for Reser- ver, Rummene paastaas at være gastætte og forsynet med nød- vendig Ammunition, Vand og Levnedsmidler for et passende Tidsrum. Til Besættelse af Fæstnings- zonen randes, som í Maginot- linjen, over fast Mandskab, der er nøje inde i denne særlige Tjeneste, og som hurtigt kan mobliseres. De tages derfor fortrinsvis fra Grænseegnene, men deres Organisation, Styrke osv. er lidet kendt, mulig har Organisationen ikke endnu nanet fuld Styrke. Fæstningsomraadet synes dog delt i mindst tre Afsnit, nemlig Eifel. Saarpfalz og Oberheim, som man forment- lig i ethvert Fald tilstræber al give et Armékorps' Størrelse, Men bag denne vældige Fæst- ningszone ligger endnu en Zone: Luftværnszonen, der synes at stan under Kommando af General Kitzinger. Som Tanken om al standse Fjenden straks ved (Grænsen medførte friedlinjen« mod fjendtlige An- ligger den Grund for Bygningen at »Sieg- greb paa Jorden, samme Tanke til Luftværnszonen; og som den egentlige Befæstningszone søger at imødegaa fjendtlig Omfatning gennem neutralt Land, søger Luftværnszonen at hindre Luft- angreb, der maalte blive ført frem, ogsaa over svejtsisk, bel- gisk og hollandsk Territorium. Luftværnszonen strækker sig derfor, bag Fæstningszonen, fra Hollands Grænse til Sveits og har flere Steder en Dybde paa indtil 60 km. Aars Gennem flere metereologiske Observa- tioner har man dannet sig en Oversigt over de gunsligste Flyveretninger og Forsvarsvil- kaar og saaledes tilvejebragt et betydningsfuldt Grundlag for Forsvarsmidlernes Placering. Disse bestaar af Luftmeldetje- neste, Jagerafdelinger og Luft- værnsskyls. Alt er, í det Omfang det er muligt, bragt under Dækning; selv Flyvemaskiner er bragt under Dækning paa lignende Maade som Materiellet i Fæst- ningszonen, og dette gælder ikke Radio- stationer, hvorpaa Effektiviteten mindst de Kabler og af Luftmeldetjenesten og For- bindelsen mellem Luftværns- batterierne beror. Disse sidste er dog delvis motoriserede, saa- ledes at de hurtigt kan flyttes; og der er i dette Øjemed, samt med Henblik paa Ammunitions- og anden Forsyningstjeneste, anlagt en Mængde Veje paa Kryds og tværs gennem Zonen. Det har fra forskellig Side været hævdet, at Siegfriedlinien næppe har den Modstandskraft, som det officielle Tyskland til- lægger den. Man siger, at et saadant Kæmpearbejde, bygget paa saa kort Tid, let maa faa Karakter af Hastværksarbejde, at mange Kntreprenører er arresteret paa Grund af daarlige Betonleverancer, at Fæstnings- anlæggene delvis sættes under Vand fra Rhinen, at de smaa Anlæg (i Modsætning til Magi- notliniens store) vanskeliggør Kommando og Hævdelse af Besælningens Moral, samt ende- lig at hele Zonen forlængst er kendt í Detailler af det franske Eflerretningsvæsen. Heroverfor hævder Tyskland, at Vestmuren er Resultatet af mange Aars Forskning og Plan- læggelse, at den Arbejdspræsta- tion, der fuldendte Værket, ikke er Hastværksarbejde, men be- undringsværdig som een af alle Ydelser, at Tiders vældigsle Meddelelser om daarlig Beton og Oversvømmelser savner et- hvert Grundlag, samt endelig at den tyske Vestmur, netop fordi den er san ung, bedre end den franske har kunnet udnytte de sidste Erfaringer. Mod visse franske Anskuelser vedrørende Muligheden for et relativt hurtigt Gennembrud af Siegfriedlinien sætter Tyskland saaledes en stærk Tro paa, al