mánadagur 7. januar 1946síða 2

7. Januar 1946 FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR Alment úttalilsi frá | Hinum gamla Sjálvstýrisflokkinum. Av tí at Hin gamli Sjálvstýrisflokkurin við legtingsvalið 6. november 1945 ikki fekk menn á ting vegna eina órættvísa vallóg, 4 g g oyvir flokkur okkara okkara frá fast um og krevja: I Fullan rætt til at nýta førovskt flagg å landi og sjågv. sær, umboðaður av. nr. I | síðsta legtingsvali, at gera almannakunnugt, at vit | fiskede Nordsøen med Damptrawl, der var saa effektive, at Nordseens Bund blev skrabet tre Gange hvert Aar. meget store, men blev var stærkt medtaget, naar man fik den Dækket. Desuden skete der ved dette industrialiserede Skade Lasterne blev den Fisk, der fanget, monnunum å listum | op påa halda Fiskeri en meget betyd paa Fiskeyngelen. 2. Fría føroyska stjórnarsteðu innanfyri danskan ríkisfelagsskap Ikke mindre end 70 pCt. af sambart flokksins stevnuskrá. Nordseens Fiskebestand er Sild | R ; or altse : 'isk, der er 2. Fullan rætt til at samráðast við tey lond, harundir Bretland, Det er allsaa den Fisk sum vit hava nógv handilsvidurskifti saman við. nemmest at faa fat paa, og næsten Hænsni Li: á á: overalt í Europa er der í Dag Á At okkara láni- og fíggjarviðurskifti verða legd soleiðis til ; ú 8 } ; n í Brug for Fisk. Derfor har de rættis, at hver dugnandi maður, sjålvt um hann er ómúgv: É Å 0. so í La ; danske Vestkystfisknre med (hris- andi, kann fáa fatur á neyðturviligum arbeiðsamboðum i I | bæði á sibevi og landi tian Venø i Spidsen længe eks- : 04 . + erimenteret med et specielt Silde- 5 At veiðurættindi okkara Íslandi og Grønlandi verða tryggjað. á 1 ; á F ; i Trawl eller et Drivgarn, med hvil- VR Jøen Jocob Joensen, Niels Winther Poulsen, Louis Zachariasen, ket Danmark skulde have Mulig- : . <S ” ari . : . , Jacob Heinesen, Jacob Hansen, Johan Kallsoy, S. P. Zachariasen. hed for at gaa ind í en Konkur- rence med de evrige Nationer Esbjerg ger seg út til stórfiskiskap. Der er en Fiskerigdom í Nord- seen som ingensinde fer í Fiske riets Historie. De danske Fiskere har under Krigen haft et farefuldt lebet Lannen, de meget Arbeide, men de hat Rísi og store Indtægter, der har gjort det koen hente! muligt i Dag at staa rustet til nye Opgaver med en Fiskerflaade, der er i rivende Udvikling Der Bistand fra dansk Videnskab, været 4 har i dette Efíteraar, med ennemført en Række Forsøg, hvis Resultater har overtruffet alle For Vestkystfiskernes fleste ventninger, og 1 Hovedsæde, Esbjerg, er de Fiskere allerede nu indstillet paa at lægge Fiskeriet om i Overens stemmelse med de indhøstede Den danske Fiskerflaa fremtrædande I Erfaringer de har gjort klar til at til- kæmpe sig en ads Nationer, der i de kom- Nordsøens blandt de skal konkurere om mende Fiskerigdomme > ' vil Det er Sildefiskeriet, man En af Esbjergs kend este og mest driftige [Fiskere Christian Venø, der efterhaanden har ikke mindre end fire ineget store Kuttere at arbeide med, har være! Foregangsmand i disse For søg Det er fra hans Baade Kks perimenterne, der har været udfør inder Ledelse af Chefen for Danst biologisk Station, Dr. phil. Blegvad, har været udført Inden for den kommunale Ledelse í Esbjerg hat man fulgt Fiskernes Bestræbelser for en Fornvelse af Erhvervet med den største Opmærksomhed, og da man var naaet saa vidt, at en Forsøgsekspedition kunde sendes if Sted, stillede Kommunen en arantikapital paa 48.000 Kr. til Raadighed for Fiskerne Nogle ger efter modtog Kommunal relse bekvmret Fore pergsel fra Indenrigsministeriet, vor man var meget betænkelig ved vodkende den kommunale Garai men Esbjergs smidige Vielsen den nmunaldirekter Hans mgaaende berolige | omkring Nordsøen. Sildehskeriet kræver Kuttere af en Type, der er ængstelige Minister med, at de faa | noget større end dem, vi hidtil Ugers Fiskeri havde skaffet ikke | har benyttet herhjemme. Men de alene Garantikapitalen men yder- | danske Fiskeres store Krigsfor- ligere 30.000 Kr. í Land. Da | tjeneste er blevet brugt saa for- Resultatet blev kendt, meldte ad- | nuftigt, at vi under Krigen har skillige = Esbjergfiskere sig som | faaet ikke mindre end 100 nye Sildefiskere, og i de faa Maaneder, | store Kuttere, og siden Kapitu- der har været Mulighed for at | lationen har saa at sige alle danske Værfter arbejdet i Døgndrift paa En Baad 70 Tons koster i Dag op Kr. fiske Sild, er der af ti Baade ind- bragt ikke mindre end 800.000 kg, blevet Priser. | at bygge store Kuttere. der alle ei afsat til gode | paa 40 mod 200.000 I Esbjerg indfiskedes i 1938 for 8 Mill. Kr. i 1944 for 64 Mill I Konkurrence med de store | engelske Trawlere. | Naar Sildefiskeriet nu piudselig | er blevet Vestkystfiskernes Patent- | Esbjergfiskernes Formand Jens medicin, skyldes det først og frem | Simon Christensen gaar med liv mest, at man som Følge af Krigen | og Sjæl ind for Forsøgene paa at maa indstille sig paa at søge nye | skabe dansk Fiskeri en bedre YMsætningsmarkeder Hidtil har | Placering paa det internationale danske Fiskere arbejdet med en | Marked Snurrevodsteknik der skaffede | Krigens Aar Kostede store særlig fine Kvaliteter af Fisk frem | Ofre for de danske Fiskere, men Til dette Fiskeri krævedes er gav ogsan store Indtægter, siger haandværksmæssig Færdighed, som | han Vi har i Dag Mulighed for de andre Lande havde vanskeligt | at skaffe os det Matriel, vi har ved at tilegne sig Engelske Brug for, men det er nøvendigt, hollar dske og tyske Ba de on ' at Staten torstaar vore Bestræ || IS 0 [| — TOO TO TA TD DD OS NT SSA ES A Danskur seymur (trástiftir); Pf ,TJØRN", VAGI Til Føroyingar, sum ætla at keypa skip frå Danmark, vil eg undirritaði anbefalla Firma Chr. Hvilson, Havnegade 21. Reellen behandling og ókjent hjálpsemi fáa tit har allir samlir JACOB MORTENSEN, Øravik. | Nr. Í —————i———I"WWY—N——iIISWWWWWI belser. En Omlægning af Fiske riet vil kræve meget store Nyanlæg og Forbedringer ved Havnen. Alene Esbjerg har í Dag en Fisker flaade paa næsten 500 segaaende Fartøjer, og daarlig nok Plads til dem i Vi be- høver mere Kajplads, og vi maa der er Havnen. have Havnearealer til Raadighed til Anlæg af Haller til Sortering og Saltning og til Opførelse at Konservesfabriker og alle de andre nye Virksomheder, der uvægerligg maa følge med, naar et Storfiskeri af Sild kommer i Gang. Har man nogen Oversigt over, hvor meget Fiskerflaaden ha: sejlet hjem under Krigen? Vi for har ikke nøget samlet Tal alle Krigsaarene, men et Par enkelte Tal er ogsaa tilstræk- til gangen. | Mill. keligt at vise Indtægtsfrem- 1938 fiskede vi for Kr, Í 1043 indfiskedes for 52 Mill, Kr. og i 1944 for 64 Mill Kr. Tallet for 1945 næppe op over 30 Millioner, men kommer hertil kommer, at der er fisket en Del direkte paa England. (Framhald). — ——wiir> ÚTHEIMURIN Risalánið, ið skai bjarga Brettlandi Aftaná drúgvar og langar samráðingar og samdir um eitt fíggjarligt samarbeiði Amerika ardir eru Bretar Amerikumenn verðnir skal læma Brettlandi 4 milli dollarum nið skal, so vóna partarnir, kunna sterlingpund Hetta gera Bretland ført fyri at fara undir sítt vurstóra uppbyggingarprogramn Eisini al tað verða treytað av, at Brettland SK og Amerika leggja allar árar um bord fyri at fremja hin internationala hand tlin og tað internationalu samvinnuna Hitt bretska stýrið hevur lagt fram og fingið sam Brettlandi uppskot tvkt. at bånadarmonnum Í verður tryggjaður ein fastur prisur fyr! búnaðarverurnar tiltakið stýrinum tær ymsu búnaðar takkar- og Fyri hetta hevur statturin sent etit Alitisåvarp Uppskot um nationalisera kolanámini hevur hitt bretska stýrið eisini sett fram at Bevin, Moiotov og Burns, fyri Brettlan“. uttanríkisráðharrarnir hava verið samráðingar, hava Rusland og Ameriku, sum saman í Moskva til um jólini sent út ein boðskap. ið lova: gott viðvíkjandi framtíðar samarheidinun millum hesi stóru lendini Turkíið og Rusland standa vid fótaspenni hver móti ødrun Verður samanbrestur? Matverur og aðrar húsarhaldsverur hjå Karl K. Mouritsen. 497 TIf. 497 Il eiga at brúka Føroyska hondsápu frá fabrik OKKARA Tif, Térshavn