mánadagur 14. januar 1946síða 2
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
14. jannar 1946
FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR
Esbjerg ger seg út til stórfiskiskap.
(Endað)
Fiskeriet paa England.
Spørgsmaalet om Fiskeriet paa
England har í de sidste Maaneder
givet Anledning til megen [tilfreds
hed og mange bitre Bemærkninger.
Den engelske Befolkning har været
interesseret i at faa Fisk, og de dan-
ske Fiskere, der har manglet Afsæt-
ningsmuligheder siden Kapitulationen.
stor Udstrækning landet deres
England.
engelske Koleger naturligvis ikke væ-
har i
Laster i Og det har deres
ret glade for. Efter langvarige For
handlinger er der nu truffet en fast
Ordning. Herom fortæller Simon
Christensen :
— Der bestaar den Regel, at der
erfra maa eksporteres 400 'Tons
Kassefisk om Ugen. og at de danske
Fiskerbaade desuden paa Skift maa
ande deres Laster i engelsk Havn.
Vi har Licens til at gaa derover saa
fte, at hver Baad kan gøre en Eng-
Vinter-
andstur hver femte Uge. I
perioden bliver det endda noget hyp
pigere, da ikke alle Baadene er saa
store, at de tør gaa ud paa en saa
lang Tur, naar Vejret er mindre
paalideligt.
Hvordan er saa Priserne i
England?
— For Fladfisk
Pundet, for Torsk 42 Øre Pundet og
Kuller 52 Øre Pundet. Rødspæt
faar vi 1 Kr
for
er den Fisk, der er mest populær og
helst fiskes. En stor Kutter kan,
naar den er heldig, komme i Land
med en Last paa 50.000 Pund.
Pund er en normal Fangst.
Adskillige vil
Papir og Blyant frem og give sig til
20.000
formentlig nu tage
at regne ud, hvad Fiskerne tjener paa
Rejse; jeg
for paa Forhond pointere, at det
den Maade, er
Bruttofortjenesten. Hertil
blot en enkelt maa der
man kommer til paa
kommer san
alle Udgifterne, Olie, Benzin, 'Tov
værk, Is, Proviant og ikke mindst
Afskrivninger paa Baaden. Alene af
Is er der, naar Fisken er pakket,
brugt 2' 2 Kilo for hver Kilo Fisk
Det danske Fiskeri er i Dag iude
i en Omlægnings-
Ov
og Udviklingsperi
ode. det forekommer mig, at
Staten burde vise os mere luteresse,
end
der bygges en ny Kutter, betyder det
Føde til
øget Beskæftigelse til
Række af
den har gjort hidtil. Hver Gang
fire Familier og desuden
den lange
Virksomheder, der er af-
hængige af det danske Fiskeri. Vi
skaffer Landet store Indtægter og
kræver forholdsvis langt mindre uden
landsk Valuta end andre Eksport-
erhverv.
Men hvad sker der, naar de
øvrige Nordsølande igen faar deres
Fiskerflaader i Gang.
Saa bliver Fisken tyndere paa
ny, og hvis det ikke lykkes os at faa
en international Overenskomst om
Maskestørrelsen, vil Englænderne igen
ødelægge Yngelen med deres store
Trawl. Vil andre Lande i Fremtiden
være lige saa nænsomme som vi, skal
Tal, |
Fiskestanden i Nordsøen nok frem
deles give Brød til os alle.
Fiskekuttere og Biler fragter
Eksportfisken
Fiskernes store Eksportproblem er
i Dag Transporten. Der sælges dansk
Fisk til England, Schweiz, Belgien og
til de allierede 'Tropper i 'Tyskland,
Alle Steder gør det samme sig gæl
dende: det er vanskeligt at faa Fis
ken sendt til Afsætningspladserne.
Den kendte Fiskeeksportør A. Bach
mann i Esbjerg fortæller, at man i
Dag maa bruge de største Esbjerg-
som Fragtbaade for at knnne
faa de tilladte 400
skibet til
kuttere
'Tons Kassefisk
Til
Fisken væsentligst
England. Landene paa
Kontinentet sendes
Eksportbiler.
det
med Forretningsfører
Christensen i store Firma Inter
national Autotransport, der raader
over 40 store 'Transportbiler, oplyser
om dette meget interessante Kapitel
Historie, at
danske
Rute
Eksports
110
gaar
i den danske
ik ke
Biler i
mindre end store
Øjeblikket
fart gennem det krigshærgede Europa
1 tast
Til Belgien kører Bilerne med fersk
Fisk og returnerer med Vindruer,
Blomsterløg og Planter. Turen frem
og tilbage tager fem Døyn. Til Schweiz
Fisk og
Vognene
Maskindele
med hjem. 'Turen til
10 Døgn.
sendes baade fersk og frosset
desuden Bacon og Oksekød
har Skrivemaskiner, Ure
,
og Tekstilvarer
Schweiz—Ketur gøres paa
fra England er der Retur
det
Ogsaa
kommer kun frem i
Lys, det
Skranke af
Politifuldmægtig Henning Peter
Det er
gOUS, Men
Dagens naar lægges paa
Rettens
Chef,
Krigspolitiets
sen navnlig Kakao og Ci
rettobak der føres med hjem. I Eng
land kan man købe Kakzo i ube
grænsede Mængder det koster kun
75 Øre for en Daase, og en saadan
Daase kan paa det sorte Marked ind
Sælgeren 30—40 Kr.
brings Cigaret
tobakken rulles til Cigaretter, og de
forhandles til 2 Kr. pr. Stk,
lidt
læse
Esbjerg:
er stadig af en Guldby. Det kan
1
Borgerne paa det kommunale
Reenskab, naar det en af de nær
meste Dage fremlægges. Overskudet
er 3 Mill. Kr., og desuden er der
henlagt store Beløb i en Skattereserv«
„Ludvigsen“ Signalet til
Fiskerflaaden.
Fiskerflaaden i Esbjerg har under
Krigen mistet 25 Baade, men til Gen
gæld fanet mere end 100 nye. Kun
de færreste ved, at de mange hundred:
danske Kuttere paa selve Kapitulations
dagen var paa Vej ud i Nordsøen for
for de
at stille Raadighed
Allierede
sig fil
Fra den 29. April sendtes
tre Aftener í 'Fræk over engelsk
Radio Særmeldingen: —»lLugvigsen
og da Ludvigsen havde meldt sig for
sidste Gang, gik Fiskeriforeningens
Formand under Jorden og gav Baadene
Ordre til at stikke til Søs for
Sted i
den
paa
et nærmere angivet Nordsøen
at møde Enheder af engelske
í keder for de øgede Fangster.
Nr. 2
LYSING |
Eftir løg av 12. mars 1923 um kommunala skattaålikning
i Føroyum, verða allir teir persónar, sum skulu verða ålikn-
aðir persónligan kommunuskatt í Tórshavnur kommunu,
bidnir um annaðhvort sjálvir ella við fulltrúa, tó um so er
undir fullmaklgevarans egnu ábyrgd, innan 15. Januar 1946 —
ella viðvíkjandi teimum, sum eru skyldigir at føra autoriser-
aðar handilsbokur, innan endan av januar mánaði 1946 — at
geva upp innløku sína fyri árið 1945 samsvarandi við ley
skema við leiðbeining til sjålvuppgåvu, sum nevndin letur
flyggja út til skattgjaldararnar. — Serliga verður víst á, at
persónar, sum Í yrki sínum vanliga nýta eitt annað rakstr-
arár enn ålmanakkaårid, hava rætt til í sjálvuppgávuni al
nýta rakstrarårid. — Tey seleiðis útfyltu skema verða latin
inn til Tórshavnar likningarnevnd.
Tað verður beinleiðis gjort kunnigt, at tann, sum íkki gevur
upp í rættari tíð inntøku sína samsvarandi við ådurnevndu lóg
missir rættin til at gera mótmæli móti skattaálíkning síni, uttan
so at hann kann vísa á, at álíkningin gongur upp um hansara
veruligu intøku við meira enn 25 pct. — Er munurin meira enn
25 pet. skal hann lata skatt av síni veruligu inntøku við 25 pet.
i viðbót.
Tann, sum einki skema hevur fingið við åtbytingina, eigur
sjálvur at:fáa sær skema sítt á byrådsskrivstovuni, av tí at
møgulig misløk vid útbýlingina hava onga ávirkan á undan-
neyndu áselingur.
Persónar, sum eru skyldigir at føra autoriseraðar handils-
þokur og skattaskyldig deyðsbygv, skulu saman við uppgåvu
av innløku síni sendu inn rakstrarroknskap og uppgerð yvir
figgjarstoðu við rakstrarársins byrjan og enda.
Sjálvuppgávur, ikki eru innkomnar innan áður-
nevndu frestir í lí fyriskrivaða sniði og beint undirskrivaðar,
kunnu ikki kreyju at verða tiknar til umhugsunar.
Arbeiðsgevarar verða bidnir um at geva frágreiðingar um
voldnar lønir o. á. m. til arbeiðsfólk sitt, og mugu teir innan
15. Januar 1946 koma fram við hesum frágreiðingum til líkning-
arnevndina, sum teir eru skyldigir eftir áðurneyvndu lóg $ 34,
tå ið arbeidsgev-
sun
og verdur lagt aftrat at slikar frågreidingar,
arin førir seg undan, kunnu verða kravdar fram av innan-
rikisminisleriinum við dagbót.
Fad verður gjørt kunnigl, at tann, sum til skaða fyri
kommunu mótu betri vilan gevur skeiva sjálvuppgávu ella
gevur skeivar upplýsingar til líkningarneyndina um sína inn-
toku ella síni ognar og førimunarvidurskifti verður straffaður
við, at hann til kommununa bøtir 10 ferðir tann skatt, hann
hevur svikið.
Gil verða biðin um at skriva nøvn og bústað (gøtunavn)
skilliga á sjálvuppgávuna, so at tað verður ikki misskilt.
Tørshavnar likningarnevnd
Til Føroyingar,
| sum ætla at keypa skip frå Danmark, vil eg undirritaði anbefalla
Firma Chr. Hvilson, Havnegade 21.
Reellen behandling og ókjent hjálpsemi fáa tit har allir samlir
JACOB MORTENSEN,
Øravik.
Flaade og under Beskyttelse blive
| konvøjeret til engelsk Havn. I Dag er |
næsten alle Vestkystens danske Fiske |
kuttere til Raadighed for det danske | 374
Fiskeri og klar til at gaa ind for |
den nye Opgave, der er stillet, at
skaffe Danmark en førende Plads i | Persónvognur
Kampen om Nordsøens Fiskebestand og |
at tilvejebringe Aftsætningsmar-
nye
Barnahjálparmerkini!
Eftir dønskum blaði.