leygardagur 8. juni 1946síða 2

8. juui 1946 Samráðingarnar FØROYA SOSIAL-BEMOKRATUR um stjórnarskipanarmálið Flokkanna stødur Av P. M, Dam Få mål hava so stóran athuga í dag sum stjórnarskipanarmálið. Hetta er fatiliøt, ti stjórnarskip- anin er grundarlagið fyri okkara tilveran sum eitt samfelag. Fólk ynskir at vita skil á hesum spurningi. Men tá ið samráðing- arnar eru farnar fram á løynum hevur fåur av almenninginuni fingið høvi at gera seg kunnugan við flokkanna steður. Ein álítandi og ófargað frásegn um tað, ið farið fram er, tervar tí almikið. Ég loyvi mær tí at geva eina frásegn við: I) Visa å munnligu uppritid frå teim samráðingum í Hetta nú prentað til 2) Vísa nava verið frá Keyp mannahavn upprit verður almenna sølu. á uppskotini, ið frammi ymsum síðum. Her or fyrst at vísa til >Skjel frá Sendi- nevnd Ferova sam Løgtings til ráðingarnar Í Keypmannahavn Hesi á Føroya Løgting januar—mars 10.6 skjøl vórðu legd fram 1 í evkatinøsetuni í apríl 1946 Seinasta eitt 1 ; løgtingsval var stjórnarskipanarval. So brátt tingið kom saman aftaná varð ” . viðgera stjórnar skipanarspurningin. hetta val, nevnd sett tíl at Undir løgtingsnevndarvidgerdini com bara eitt fullfíggjað sti6rnar- skipanaruppskot fram. Tað var fra lavnadarmonnum Hetta Uppskot var samtvkt av Aokksins umboðsmønnum og feløg- um kring landið Tað var við ingarleysum broytingum av javnað- høkKrum favn tvd; flokksins = umboðsmonnum sett fram sum javnaðarmanna aðalupp- skot undir samráðingunum í Din merk Tað merkiliga var, at undir ungingarvidgerØini = reddi fólka- flokkurin hvørki fyri ella ímóti hesum uppskoti. Og undir viðverð- int undir samráðingunum í Keyp folkaflokks- nannahavn skovttu menn ti heldur ikki eitt or. Sam- bandsmenn søgdu har aftur MÓL, it teir undir øngum føri kundu hugsa sær at taka við tí sum dug andi grundarlagi til stjórnarskipan tvri Førovaj Uppskotið soleiðis sum tað varð lagt fram Keypmannahavn verð- | ur her uppafturtikið: Forslag til Selvstyreordning for Færøerne. SÍ Indledning. Idet Folk er gaar Færøerne og DanSkerne, repræ det man anerkender, at det fær- oske en særlig Nation, ind- ved henholdsvis det senteret færøske | Lagting, danske Minesterium, Kongen denne Rigsdagen og af at være Modersmanlet Hovedspro er det doms. og administratlve og et i aarligt ger, Friheds- og Venskabspagt: Færøernes Titel, Færøerne er i Rigsfællesskab med Danmark, Ordet »Færøerne« vil være at lægge til Kongens Titel. 2 Á S 3. Færingernes og Danskernes Borger- rettigheder. Færingerne har samme Borger- rettigheder som Danskerne i Danmark, Borgerret- og Danskerne har samme tigheder paa Færøerne som Færingerne. Fællesrettigheder i Grønland og i Udlandet. Færingerne og Danskerne har sam- m? Rettigheder i Grønland saavel som i Udlandet. S5, Fælles Kultur og Ligestilling: af det færøske og det danske Sprog paa Færøerne. Det færøske Sprog er i Egenskab ret paa Færø« rne. Sidestillet med det danske Sprog, idet berce Sprogene skal læres sideordnet i alle offentlige og private Skoler og Kur- vil saadanne Skoler og Kur kun Specialfag være undtaget disse Reeler. Dog SUS sus, der underviser i tekniske Det bør arbejdes henimod, at Lær Undervisningskravet til Em bedsfolk som Lærere, Læger, Dommer, Foged m.v. samt til Jurister, Ingeni ører og andre Studerende og Lærde maa være det samme paa Færøerne som i Danmark og andre nordiske lande. 56 LovgivningSmagt til Lagtinget i specifike færøske Anllggender. Paa de Omraader, hvor Lagtinget hat overtaget det fulde økonomiske, kulturelle Ansvar, ligesom paa de Omraader, hvor Dan: skerne og Færingerne er blevet enice om at bestride Udgifterne i Fælles- Maade, at den danske For eller skab paa den Stat betaler et efter nærmere Beløb skiftende handling fastsat aarligt Forhold til de i Tider og Omstændigheder Beløb. Livet svarende S 7. Ingen Lov sættes i Kraft paa Fær være folelagt af dette øerne uden først at Lagtinget og vedtaget Ingen ny Lov kan sættes i Kraft paa Færøerne uden først at have væ ret behandlet og vedtaget af Færøer- nes Lagting. De i Kraft værende Love, Rets- forskrifter og Anordninger forbliver i Krajt, indtil andet bliver vedtaget. Love, Retsforskrifter og Anordnuin der er i Kraff Færøerne paa | forbliver i Kraft, indtil de ved en ny Vedtagelse maatte blive ændret, und- taget Styrelsesformen af 9. Maj 1940, som ved nærværende Ordnings Kund- gorelse bnrtfalder. 8 9. Lovenes Kundgørelses- og Stad fæstelsesform. Longen kundgør og stbdfæster de af Færøernes Lagting vedtagne Love Dansk. Lovene fore- Færøsk som skal af Formanden for saavel paa paa I Kundgørelsen underskrevet ligge Landsstyrelsen eller af et andet Med lem af denne, saafremt Loven særlig vedrører Sager, der sorterer under ham, samt med en gf Kongen under- skrevet Stadfæstelse. S 10. Lovgivningssproget. Fær: vernes Lagting er enelovgivende sam- Indenfor de Omraader, hvor men med Kongen, er Lovsproget Færøsk og Dansk. Omraader, hvor Lagtinget sammen kan Lovgivningsmagten uden Medvirken fra med Kongen straks overtage Rigsdagens og Ministeriets Side. Mellem de Sager, som Lagtinget og Kongen, straks denne Orerens- komst er underskrevet, kan lovgive alene, kan nævnes: Alle vkonomiske Vegne, hvor der ikke stilles Krav til den danske Stat vedrørende : Sociale Forhold, Skole- og Kulturforhold, Fiskeri omkring Færøerne indenfor saavel som udenfor Søterritoriet, Landbrugsforhold, derunder Ekspro Omlægning priation, Udskiftning og og Modernisering af Landbruget, Hele færøske fangst, Fuglefangst og Hval Erhverv det Dyreliv, andet paa Dyrelivets Omraade, Skatte og Afgiftsspørgsmaal ved rørende Indtægter til Lagtinget, de færøske Kommliner samt til andre Formaal paa Færøerne, Bank- og andre Pengeinstitutioners Virksomhed paa Færøerne, herunder ] Sporgsmaalet om en eventuel Natio- pors nalisering af Bankerne, Veje og Havnesager, Financiering af Erhvervslivet, Industrialisering, Elektrificering. Salg og Køb og herunder alt Forretningsliv paa Færøerne, Nationalise- ring, tvungen Sammenslutning af Er- hvervslivet indentor bestemte Omraa- der, Færøernes Undergrund, Arbejds: og Lønforhold og ved- rørende mulige andre ikke her nævnte Færøerne har over: Omraader, hvor taget hele det økonomiske Ansvar. S 12. Færøerne erholder en pricipiel Ret til at betale og overtage alle Grene af Administrationen paa Færøerne, Færvernes Lagting skal til enhver Tid have Ret til at overtage det fulde økonomiske, administrative og moral- ske Ansvar for ethvert Omraade in- Nr. 22 a AA AA AA AA AA [AA [fy fyf fy ff denfor det færøske Styrelse, som det maatte bestemme sig til at overtage. Det paahviler Lagtinget at gøre sit yderste for snarest muligt at blive i Stand til at overtage det økonomiske og styrelsesmæssige Ansvar samt be- tale Færøernes forholdsmæssige Audel af, lands som udenlands koster. hvad Fællesrettighederne inden- 8 18. Landsstyrelsen. Lagtinget vælger en Landsstyrelse ved almiedeligt Stemmeflertal. Under Assvar over for Lagtinget tilrettelægger og administrerer Lands- styrelsen de Sager, som i Henhold til gældende Lov henhører under Lands- nevndin, eller som ifølge fremtidice Love og Vedtægter maatte blive lagt under Landsstyrelsen. Naar Lagtinget ikke er samlet, kan Landsstyrelsen i særlige hastende Sa- ger vedtage Love. Saadanne Love skal i den første Lagtingssamling efter Landsstyrelsens Lagtinget for Vedtagelse lægges for at ratihaberes og vedtages paany. 8 14. Hvordan Landsstyrelsen konstituerer sig. sin Landsstyrelsen vælger ud af Midte en Formand — »forseta« Landsstyrelsens Medlemmer kan iøvrigt dele Arbejdet det i Fællesskab. Fnrslag herom fore Vedtagelse. De sig imellem eller gøre lægges Lagtinget til vedtagne Bestemmelser bekendtgøres ved Lagtingets Foranstaltning. S 15. Retsvæsenet. Færøerne har Politi- og Retsord ning sammen med Danmark, saaledes at Politi: og Underretssader som hid til behandles paa Færøerne, medens Appelsager bliver beænndlede for Dom stolene i Danmark. 16. ur Flagordningen. Fartøjer tilhørende Færinger saavel Sammenslutninger som Selskaber og paa Færøerne, og som er indregiste- ret paa Færøerne, skal føre det fær- øske gFlaz, som godkendes som Fær- vernes Flag. Med Landjorden paa Færøerne staar det den enkelte Selskab, menslutning af enhver Art frit, hvil- ket Hensyn til Flagføringen paa Perfon, Sam Flag de gør Brug af, S 17. Ordningen af Pengevæsenet paa Færøerne. Den danske Valrtaordning skal ved blivende have Gyldighed paa Fær- øerne, Færingerne skal dog have Ret til i Samraad med den danske National- bank og den danske Regering: 1. Paa færøske Færøerne at benytte særlige Pengesedler til samme Værdi — Kurs — som tilsvarende danske Pengesedler har. Bestem- melsen vedrørende Trykningen af Pengesedler samt Sikkerhedsstillelsen disse færøske vedrørende