leygardagur 19. juli 1947síða 2

19. juli 1947 FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR Samrådingarnar i Danmørk. Amtið hevur í gjár sent okkum uppskotið, id ríkisstjórnin hevur sett fram viðvíkjandi støðu Føroya til Danmarkar. Javnaðarmenn, sambandsmenn og gamla sjálvstýrismenn í samráðingarnevndini hava sett fram eitt broytingaruppskot og annars játtað at lagt fram fyri tingið tað, id semja verður um; meðan fólkaflokkurin í evstu stund loypur frá sum vant! Statsministeriet har Onsdag udsendt følgende Meddelelse: Under Forhandlingerne om den færøske Ordning har Regerings- og Rigsdagsdelegationen fremsat et Forslag. Under Behandlingen er der foretaget Ændringer i Forslaget paa forskellige Punk- ter hvorefter Repræsentanterne for Sambandspartiet, det gamle Selvstyreparti og Socialdemo- kratiet har erklæret at ville an- befale Forslaget til Vedtagelse af Lagtinget. Regerings- og Rigs- dagsdelegationens Forslag kan ventes at blive offentliggjort i Radioen Torsdag Aften Klokken 22. Regerings- og Rigsdagsdelega- tionens Forslag er saalydende: 1. Færøernes Særstilling inden- for Riget Fastsættes ved Lov. Det er en forudsetning, at denne Lov ogsaa er vedtaget af Lag- tinget. 2. Ved nævnte Lov gives der det færøske Folk Adgang til ved sin egen folkevalgte Repræsenta- tion, Lagtinget, og et af dette oprettet Landsstyre at overtage Ordningen og Styrelsen af fær- øske Særanliggender. 3. De paa den medfølgende Liste under Á opførte Sager og Sagsomraader betragtes princip- elt som færøske Særanliggender. Lagtinget kan bestemme, at alle disse Sager og Sagsomraader eller nogle af dem straks skal overgaa til Hjemmestyret (de i Punkt 2 nævnte Organer) med den Følge, at dette overtager de dermed forbundne Udgifter. Med den samme Følge kan Lag- tinget paa et senere Tidspunkt bestemme, at Sager og Sagsom- raader paa Listen, der ikke straks overtages, skal overgaa til Hjem- mestyret. Paa tilsvarende Maade er Hjemmestyret forpligtet til at overtage Sager og Sagsomraader, der er opført paa Listen A, naar det ønskes af Rigsmyndigheder- ne. 4. For de paa Listen under B opførte Sagsomraaders Ved- kommende afgøres det ved nær- mere Forhandling, om og í hvil- ket Omfang disse Spørgsmaal kan henføres til færøske Sær- anliggender. 5. For de Omraader, der hen- hører under Hjemmestyret, har dette den lovgivende og admi- nistrative Myndighed. De af Lag- tinget vedtagne Lovbestemmel- ser benævnes Lagtingslove. 6. De færøske Myndigheders Kompetence er undergivet den Begrænsning, der følger af de til enhver Tid bestaaende trak- tatmæssige og andre internatio- nale Rettigheder og Forpligtel- ser. Rigsmyndighederne har Af- gørelsen i Sporgsmaal, der an- gaar Rigets Forhold til Udlan- det. 7. Anliggender, der ikke i medfør afdeniPunkt I nævnte Lov, jfr. Punkt 3 og 4. Henhø- rer under det færøske Styre, varetages som Rigets Fællesan- liggender af Rigsmyndighederne. Tvivlsspørgsmaal om det færøske Styres Kompetence i Forhold til Rigsmyndighederne forelægges for et Nævn, bestaaende af to af Regeringen og to af Lands- styret valgte Medlemmer samt tre af Højesterets Præsident ud- pegede Højesteretsdommere, af hvilke den ene er Formand. Er der Enighed mellem de fire af Regeringen og Landsstyret valgte Medlemmer, er Sagen hermed endelig afgjort. I modsat Fald afgøres Sagen endelig af de tre Højesteretsdommere. Statsmini- steren kan midlertidig suspen- dere en Beslutning, hvis Gyldig- hed er forelagt for Nævnet. 8. For at sikre, at Lagtinget i videst muligt Omfang faar Ind- flydelse paa Udformningen af særlige Bestemmelser for Fær- derne i Love, der gives af Ri- gets Myndigheder, skal Rege- ringsforslag indeholdende Be- stemmelser, der udelukkende vedrører Færøerne, forelægges det færøske Styre til Betænk- ning, forinden de fremsættes for Rigsdagen, ivrigt skal Rigslove, der vedrører lokale færøske Forhold, forelægges det færøske Styre til Betænkning, forinden de sættes i Kraft paa Oerne. Har den i dette Stykke omtalte Forelæggelse paa Grund af tvin- gende (Omstændigheder ikke kunnet finde Sted, skal Loven snarest tilstilles Lagtinget til Udtalelse. Paa tilsvarende Maa- de forholdes der med Traktater og andre internatiouale Over- enskomster, der kræver Rigs- dagens Samtykke, og som be- rører særlige færøske Interesser. 9. Naar det færéske Styre maatte udtale Onske derom, ansættes der efter Forhandling med Landsstyret i Udenrigs- ministeriet en í færøske Forhold særlig Sagkyndig til Bistand for Ministeriet ved Behandlingen af Sager vedrørende Færøernes særlige Erhvervsinteresser. Om- kostningerne herved afholdes af Statskassen. Naar det færøske Styre maatte udtale Onske der- om, ansættes der efter Forhand- ling med Landsstyret ved de dan- ske Repræsentationer i de Lande, hvor Færøerne har særlige Erhvervsinteresssr. Medarbej- dere til særlig Varetagelse af disse Interesser. Omkostninger- ne herved afholdes af Færøerne. Der vil fra Regeringens Side i Samraad med det færøske Landsstyre blive draget Omsorg for, at Færingerne naar fuld Mulighed for at gøre deres sær- lige Interesser gældende ved Forhandlinger med Udlandet om Handels og Fiskeaftaler, hvor saadanne Interesser fore- ligger. Hvor det drejer sig om specielle færøske Sager kan Udenrigsministeren, hvis det ikke skønnes uforeneligt med Rigets Interesser, bemyndige Hjemmestyrets Repræsentanter til direkte efter derom fremsat Onske at føre Forhandlinger under Medvirken af Unden- rigstjenesten jfr. Bemærkning Nr. I. 10. Efter Forhandling træffes der Aftale om, i hvilke Tilfælde og i hvilket Omfang der er mu- ligt inden for Omraader, der henhører under Fællesanliggen- derne, at overlade det færøske Styre at give Detailbestemmelser for de særlige færøske Forhold og besørge Administrationen. 11. I det for en Færing paa færøerne udstedte Pas og Na- tionalbevis indføjes Færing og Føroyar efter Angivelsen Dansk og Danmark. Som Færing an- ses den, der har dansk Stats- borgerret og er hjemmehørende paa Færøerne. Valgret og Valg- barhed til Organer, der henhø- rer under det færøske Styre, kan gøres afhængig af, at ved- kommende er Færing. løvrigt kan der ikke i Lovgivning eller Forvaltning gøres Forskel paa Færinger og andre danske Statsborger. 12. Færøsk anerkendes som Hovedsproget. Men Dansk skal læres godt og omhyggeligt, og dansk kan lige saavel som fær- sk anvendes i offentlige For- hold. Ved Forelæggelse af Appel- sager skal der medfølge dansk Oversættelse af alle Akter paa færøsk. 13. Der anerkendes et særligt færøsk Flag. Rigsmyndigheder- ne anvender paa Færøerne Dannebrog, ogsaa for Skibenes vedkommende. Der skal være Ret for Private — saavel Per- soner som Selskaber, Forenin- ger og Instutioner — til paa Land at anvende Rigsflaget. løvrigt er Bestemmelserne om det færøske Flags Anvendelse paa Færøerne og paa Skibe, der er inregisterede paa Fær- derne, et Særanliggende. 14. Alle nu paa Færðerne gældende Bestemmelser for- bliver i Kraft, indtil de ændres eller ophæves af rette Myndig- hed hertil skal Delagationen føje følgende : 1. I Forbindelse med Punkt 9 fremhæver man. At Regerings- og Rigsdagsdelegationen er paa det rene med den overordent- lige store Betydning, Spørgs- maalet om Opretholdelsen af Leveringen af Fersfisk til Stor- britannien har for det færøske Hovederhverv. Det har siden Krigens Afslutning været mu- ligt at opretholde denne Leve- rance uden for fastsættelsen af en dansk Kvota for Levering af Ferskfisk. En saadan Ord- ning vil blive søgt opretholdt og dermed Adgangen til at ordne Spørgsmaalet om Leve- ring af den færøske Fisk ved direkte færøsk Forhandling i Lighed med, hvad der er sket 1946. 2. Man maa anse det for et nødvendigt Led í Rigets Enhed, at Færøerne er repræsenterede i Rigsdagen. Tilbudet om For- gelse af Repræsentationen i Folketinget til 2 opretholdes. Med Hensyn til Spørgsmaalet Nr. 27 om en Særlig Form for Ud- pegning af Folketingsmændene, gør man opmærksom paa, at en saadan Ordning forudsætter Ændring af Grundloven. Men man er villig til ved den først kommende Grundlovsrevision, saafremt Onske derom frem- sættes af Lagtinget, at forelægge Forslag gaaende ud paa, at Repræsentanterne i Folketinget vælges af Lagtinget under An- vendelse af Forholdstalsvalg- metoden. 3. Valutaspørgsmaal og Spørgs- maalet om Kontrol med Ud- og Indførsel. Herunder Samhan- delen mellem Færøerne og den øvrige Del af Riget. Samt Penge- overførelserne mellem Fær- derne og den øvrige Del af Ri- get er Genstand for Under- søgelser, og man er rede til at forhandle om en Løsning af disse Spørgsmaal. 4. Man forbeholder sig For- handling om Rigets (Statens) Repræsentation paa Oerne og den øverste Repræsentants Stil- ling og Beføjelser saavel som om et Samarbejde for at undgaa unødig og kostbar Dobbelt- administration. 5. Rigsenheden og det danske Statsborgerskab giver Færin- gerne fuld Adgang paa samme Maade som andre danske Stats- borgere at benytte Rigets højere Skoler, Undervisningsanstalter o.s.v. Men hvis det færøske Skolevæsen overtages af det færøske Styre, maa dette natur- ligvis selv sørge for, at Under- visningen og Prøverne Kvali- ficerer Dimittenderne til den videre Uddannelse, specielt og- saa med Hensyn til det danske Sprog. Tilsvarende gælder ved Afgangsprøver fra de faglige Skoler. (Endar i næsta bladi). [[[[|[—||—|O|0O]O— ——— LONG BÍÐAN Hvalbiar-trolarin = »Dråttur« hevur ligið á Tvøroyri nú í nógvar dagar við fullum farmi av saltfiski. Hann hevur bidad eftir loyvi at sleppa til Onglands við fiskinum. Loyvi skal vera givið at selja 1200 til 1400 tons av saltfiski har, men ikki kann frágreiðing vera komin fram, hvørjir trolarar, ið sleppa skulu framat. — Tað tykist monnum at vera vinningur at selja fiskin í Onglandi. Haðani fæst upp- kláring alt fyri eitt, bíligt kol og bílig útgerð. VÆL FISKAÐ UNDIR FOROYUM Tað hevur verið nógvur fiskur at fáa í summar undir Føroy- um. Menn halda, at hann hev- ur verið so nógvur sum nakra aðrastaðnis. Og so hevur verið so væl at fáa av kalva, sum er góður fiskur á marknaðinum. Klakksvíkarbáturin »Varpid« hevdi fiskad nu til fyrst i juli meiri enn alt árið í fjør. >Grøn- holmur« hevði roynt við snurri- våd og væl hevði vignast. Hann hevði veitt 700 kurvir í 11 dagar. Meinigheitsbarnagarðurin!