mánadagur 28. juli 1947síða 2

28. juli 1947 A ————II<"————8nm DD d?f94fé€4…rkm é?ék3%iiiikk …— — handils- og at samráðast g vinnulivsmål. Her er talan um eina »modi- fikasjon av Løglingsins kravi, ið var, at eisini i hesum londum skuldi lågtingid eiga ein fastan rætt at samráðast og gera sjálv- støðugar sáttmálar, ið skuldu kunngerast uttanríkis- ráðharranum. Men henda »modifikasjon« kann ikki sigast at vera okkum til taks, ti samráðingar við hesi lond, t. d. Italiu og Spanialand, eru bygdar uppá >kompensa- sjonsprincippid«. T. v. s. at lond- ini skulu keypa líka nógv frá hvørjum øðrum. Skuldu vit t d. fingið ein sáttmála við Italiu um at kunna selt fyri 20 milliónir í saltfiski til tað, máttu vit kunna keypt fyri tilsvarandi milliónir frá Italiu. Men hetta vildi verið ómøguligt. Men við felagssam- ráðingum við Danir kann tað bera til — sum higartil hevur hent — lí Danir kunnu hava brúk fyri at keypa hesa vøru- nøgd, id vit sjálvir ikki kunnu keypa. Og við eini tílíkari felags samráðing kann ein fyri Før- oyar eins væl fyri Danmark handilssállmáli við Italiu og onnur salt- og klippfiskakeyp- andi lond fáast í lag, ið Føroy- ingar sum sagt annars ikki einsamallir kundu greitt. Tað kann so statt sigast, al vil viðvíkjandi ultanrikis sam- ráðingum í vinnumálum hava í tilboði eina skipan sum tryggjar okkum at náa tað, ið felagsuppskotid miðaði imoti, um einans Eg kann so statt yvir fyri mínum veljarum eins og yvir fyri Førovingum yvirhøvur siga, at tilboðið frá ríkisstjórnini og rikisdagsins umbodsmonnum — fyri allar danskar flokkar — gevur Føroyingum (ad sjålv- styrid, id teir kunnu krevja innan fyri ríkisfelagsskapin, og kann av sonnum merkjast sum eitt vina- og frælsisbræv. Á Tveroyri 23/7 1947. P, M. DAM KAPPRODUR Å OLAVSØKU Olavsokuaftan kl. 18. Kappróðrarfelagið. verður FØROYA BRUNATRYGGING Hús - innbúgv - vør- ur - verða tryggjað. Skrivstovan er opin frá kl. 10-1 og 3-5 Leygardag . - - 10-2. Basarurin fyri MEINIGHEITSBARNAGARÐIN FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR Stjórnaruppskotið. (Endad). Der kan regnes med fuld Villighed til fra Rigs- myndtghedernes Side at bistan med teknisk Assistance og Kon- trol efter nærmere Forhandling, Men hvis f. Eks. Sunhedsvæse- net delvis overtages under Qver- tilsyn af Sundhedsstyrelsen, maa dennes Indflydelse paa Ord- ningen paa Oerne sikres. Det er i det hele klart, at det fær- øske Styres Overtagelse af større eller mindre Særomraader vil medføre en Række Forhand- linger om Afgrænsningen og det praktiske Samarbejde. Lø- bende Bevillinger opretholdes indtil det kan overses, hvilke Omraader der overlages. 6. Det fra færøsk Side frem- salte Onske om en større Cen- tralisering i Statsministeriet af Behandlingen af færøske Sager i Ministerierne vil blive laget op til nærme Overvejelse. Færøske Særanliggender. A. Følgende Omraader betegnes som Særanliggender, saaledes at de straks overgaar til det færøske Selvstyre eller senere overføres til dette efter Begæring fra Lagtinget eller Regeringen: 1. Fæðernes egen Styrelses- ordning inden for de ved Nyord- ningen angivne Rammer. Herunder falder — inden for de nævnte Rammer — Bestem- melser om Lagtinget, Lov om Valg til dette, det administrative Styre, Lagtingslovenes Tilblivel- se, Vedtagelse og Stadfæstelse og deres Bekendtgørelse, egne Tjenestemænds Ansættelse, Af- skedigelse, Tjenestevilkaar, Løn- ning og Pensionering. 2, Kommunale Forhold. Her- under falder Kommunernes Styre, Tilsynet med dem, komm- unale Skatter. 3. Bygnings — og Brandvæsen, Byplaner, Boligsporgsmaal, Leje- spørgsmaal, Folkeregister. 4. Sundhesvæsen, Lægevæsen, Jordemodervæsen, Hospitals- væsen, Apotekervæven, Herunder falder Embeds- lægerne, Kvaksalverlovgivning, Bekæmpelse af Tuberkulose og andre smilsomme Sygdomme, Sindsygevæsenet, Vaccination. 5. Den offentlige Forsorg. Særforsorg. Folkeforsikring. Lov- pligtig Ulykkesforsikring. Ar bejdere, Arbejdsforhold, Lær- linge, Medhjælpere, Ferie. 6. Direkte og indirekte Skat- ter. Heruder falder ogsaa Stem- pelafgift, Afgift af Totalisatorspil, Afgift af særlig færøsk Lotteri, medens Afgifter for Ekspedition, som Skifteafgifter, Retssportler, Tinglysningsafgifter tilfalder den, der bekoster vedkommende [nstilution. 7. Bevillingsret og i det hele Dispositionsret over alle egne Indtægter. Ordningen af Regn- skabsføring, Revision og Decisi- on med Hensyn til egne Ind- tægter og Udgifter. 8. Godkendelse af gifter. 9. Skolevæsenet. Herunder falder baade Folkeskolen, Ek- samensskoler og Kursus, Lærer- uddannelse, Folkehøjskoler, Ef- terskoler, Ungdoms- og Aften- skoler, Husholdningsskoler, og Havneaf- Handelsskoler, tekniske Skoler, Navigationsskoler 0.5. V. 10. Arkiver, Biblioteker, Mu- seer. Herfra undtages Statens Arkivsager, Forbehold tages om Pligtaflevering til det kgl. Biblio- tek. 11. Bygningsfredning, Natur- fredning. 12. Havne, Kystsikring, Ka- naler, Vandkraftanlæg, Trafik- væsen, herunder Veje, Jernbaner, Sporveje, Færgevæsen, Omni- bus- og Fraglkørsel. Motor og Færdselsforhold. Stedligt Posl- og Telegraf- og Telefonvæsen, Elektriske Anlæg. 13. Landbo- og Landvæsens- forhold. Herunder almindelig Landbolovgivning, Fæste, For- pagtning, Udstykning, Udskift- ning, Husmandsbrug, Plante- avlen, Husdyravlen, Havebrug, Landbrugets Bierhverv, Grund- forbedring, Skovvæsen. Veteri- nærvæsenet. Bekæmpelse af Skadedyr. Husdyr-Voldgift, Dyreværn, Hundelov. Jagt og Fredning af Dyr paa Territoriet. Fiskeri og Fredning af Fisk paa Territoriet. Matrikulvæsen. 14. Teater- og Biografbevil- linger, Forlystelser. Indsamlin- ger og Bortlodninger. Strandin- ger, Hittegods. Giftstoffer, eks- plosive Stoffer, Vaaben. 15. Forsynings- og Produk- tions- og Fordelingsspørgsmaal. Priskontrol, Maksimalpriser. tationeringer, Rabat- og Til- skudsordninger. Tanlieme- og Udbyttebegrænsning. Omloben med Varer, Regler om stærke Drikke. Regler om Lukketid Beværtning og Gæsltgiveri. Næ- ringsvæsenet. Handels- og For- eningsregistre. Skibsregistrering. Mæglere, Translatorer, Dispa- chører, Vejere, Maalere, Revi- sorer. Oplagshuse. Kommission, Agentur, Handelsrejsende. Agen- tur, Handelsrejsende. Agentur for udenl. Firmaer. Bogforings- væsenet. Kredilforeninger o. 1, stedlig Forsikringsvirksomhed. 16. Stedligt Overformynderi. Tinglysning. Turistvæsen, Eks- propriation til Særformaal. Be- stemmelser om Fremstillingen af Tryksager. Specielle Bestem- melser om særlig Tidsregning. Borgerlige Ombud. Ligeret for Mænd og Kvinder. B. Følgende Omraader gøres til Genstand for yderligere For- handlinger, før der tages ende- lig Stilling til, om og i hvilket Omfang de kan anerkendes som Særanliggender: 1. Folkekirken. Herunder fal- der hele den kirkelige Ordning, Ritualerne, Kirkens Tjeneste- mænd, deres Lon og Pension, Kirker, Kirkegaarde, Udtrædelse og Indtrædelse i Folkekirken, Menighedsraad, Valgmenigheder, Sognebaandsløsning, De fra Fol- kekirken afvigende Trossam- fund, Helligdagslovgivningen. 2. Politiet. 3. Raastofler i Undergrunden. Radio. Luftfart. 4. Jordfonden. 5. Import- og Eksportkontrol. ——Þ CII eiga at brúka Føroyska hondsåpu frå fabrik OKKARA Nr. 28 UTHEIMURIN Strid millum Hålendarar og Indiunesarar. Stridid i heiminum tykist ikki at hava endad vid verdaldar- bardaganum. Vit frætta frá Grikkum, sum standa í vápnum móti hvørjum øðrum. Í Palestina bresta bumburnar i heilum, og nú er hart strid á Java, hini stóru og ríku oynni Í Eystur-Indiu, sum Háland hevur havt í hondum og um- sitið. Indiunesarar, sum teir kalla fólkið, hava skapað stýri og kunngjørl landið at vera republikk, og hesir stjórnar- menn eru lað, id stridast móti Hálendingum. Indiunesarar hava eina her- megi uppá 200.000 manns, Há- lendingar 900.000. Men hálendski herurin er betri vandur og betri útgjørdur. Oddamadur Indo- nesisku republikkina eggjar monnum sínum (il at standa ímóti. Danmark roynir at fáa út- og innflutning at jamnviga. Roynt verður at minka um vørubråkid. Ratiónirnar minka. Danski vinstriflokkurin hevði stóra valframgongd aftan á kriggid, ti hann talaði ímóti statseftiransan og ímóti restrik- tiónum. Men nu er so, at vinstra- stjórnin hevur verið noydd til at boða frá, at vørubrúkið má minka, og raliónirnar verða settar niður. Henda vørusparan kemur í fyrsta umfari at galda vørur, alt fólkið nýtir nakað eins av; men mest kemur tó henda atkniping at raka løntak- aran. Henda spariætlan meinar tó arbeiðararørslan í Danmark fer ikki at gera stóran mun, ti tað, ið tørvar ver ein uppbyggjandi figgjarlig ætlan til at økja um framleiðsluna og viðka um útflutningind. Higartil hevur gingið ógvu- liga drúgført at fáa framleiðslu- lólið í Danmark upp á føtur aftur. Í 1938 gingu 12 prosent av nationalinntøkuni til at ný- gera og bøta um framleiðslu- amboðini, meðan í 1946 var talið bara 8 prosent. So statt er tað ikki nýbygg- ing og nýgering, sum elur pen- ingin upp. Danska stjórnin loyvir at økja um vørunýtsluna, men bøtir samtidis ikki um framleiðslutólið. Hin sosialistiska stjórnin í Noreg har aftur á møli ansar eftir, at útlandspeningurin verð- ur nýttur til skipakeyp, bygn- ingar og maskinur. Tað, id so statt danskir Sosial- demokratar hava á síni stevnu- skrå er: at uppbyggja fram- leiðslutólið (produktionsappa- ratet) so at møguligt verður at økja um útlflutningin og vissa fólkinum betri livikor í fram- tidini.