mánadagur 26. apríl 1948síða 2

Nr. 15 FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR 26. april 1948 Eftir „Aalborg Stiftstidende": Vi skal udbrede Kundskab om Færøerne Danmark har anerkendt den na- tionale Selvbestemmelsesret paa Færderne, og en sjette nordisk Na- tion er ved at vokse sig ud af Svøbet. Statsminister Hans Hedtoft Mini- steren for Færøerne sidestiller i en Samale med Aalborg Stiftstid. den færøske Nationalitetskamp med den nationale Kamp i Sønderjylland, og han lægger ikke Skjul paa, at vi burde have ofret den lige saa stor Interesse. I Folketinget talte Hr. Hedtoft om Danmarks ,,Forsyndelser" mod Fær- oerne, - Sigtede De til bestemte Forsyn- delser mod Færøerne med Deres Ord i Folketinget? spørger jeg Statsmi- nisteren. Naar Udviklingen har naaet et vist Punkt, svarede Statsministeren, vil der vist altid være en Tilbøjelig- hed til at betragte tidligere Afgø- relser, som er i Modstrid med dem, der nu træffes, som Fejl og Forsyn- delser, Ved Bedømmelsen af Dan- marks Stillling overfor de nationale og sproglige Problemer paa Færð- erne maa man ikke glemme, hvor- ledes Færingernes Indstilling, der fandt Udtryk gennem Lagtingets Flertal i de tidligere Aar, var over- for de dansk-færøske Problemer. Derefter er der uden dansk Mellem- komst sket en Udvikling paa Færð- erne, Alligevel mener jeg at kunne sige, at baade Danske og Færinger har gjort sig skyldige i ,Forsyn- delser" overfor de Muligheder, som et tillidsfuldt dansk-færøsk Samar- bejde indebærer, Fra bestemte Sider indenfor færosk Politik har man i sin nationalistiske Agilation mis- tænkeliggjort ethvertSkridt fra dansk Side og dermed ogsaa vanskeliggjort det for os at arbejde til Gavn for Færerne, Men utvivlsomt har det hernede skorlet paa Forstanelse af de særlige færøske Problemer, Den Nationalitetskamp, som er ført deroppe, kan kun side- ogsaåan hos os stilles med den nationale Kamp i Sonderjylland, og vi burde have ofret den lige saa stor Interesse. Danmark, som altid har slillet sig paa den nationale Selvbestemmelses- rets Grund, burde sikkert forlængst have anerkendt det færøske Sprog og det færøske Flag som naturligt Sym- bol paa den færøske nationale Egen- art, Sikkert havde ogsaa vort Er- hvervsliv kunnet bidrage til en lykkeligere Udvikling paa Færderne ved at udvise en større Interesse for de Økonomiske Muligheder, som navnlig Fiskerierhvervet indebærer, og gennem et Samarbejde i Skibs fart og Fiskeri, Handel og Industri kunde et reelt Grundlag for en dansk-færosk Samhorighed være skabt. Paa hvilken Maade vil man i Fremtiden undgaa lignende ,,For- syndelser“? Vi har nu søgt at raade Bod paa Fortidens Misforstaaelser ved Skabelsen af det færøske Hjemme- styre, som netop í disse Dage har faaet Kongens Underskrift, og det er mit Haab, at der paa Grundlag heraf vil udvikle sig et egentligt Samarbejde om Udviklingen af Øer- nes Erhvervsliv, Bedringen af deres sociale Forhold og Udviklingen paa det aandelige og kulturelle Omraade. Hertil vil den danske Stat sikkert yde sit Bidrag i Fremtiden, saa- fremt man deroppe ønsker vor Støtte dertil, og det vil ogsaa være en Opgave hernede at sprede Kend- skab til Færerne og Forstaaelse for de særlige færøske Forhold, Haab om Telefonforbindelse med Færøerne. Overst paa Færingernes Ønske- seddel staar den direkte telefoniske Forbindelse med Danmark. Vil den blive gennemført? Det er mig ikke bekendt, hvor- vidt en saadan direkte Forbidelse rent teknisk kan komme til at virke tilfredsstillende, men saa- fremt man fra færøsk Side er ivrige for at faa den, og man ogsaa er pa- rat til at yde de fornødne økono- miske Ofre, er jeg overbevist om, at de bevilgende Myndigheder hernede ligeledes vil se med Forstaaelse paa det naturlige Ønske om ad denne Vej at knytte Danmark og Færøerne nærmere sammen, Snarlig Indstilling til Regeringen om Luftruten, Vil man fra dansk Side gåre noget for at sikre en Genoptagelse af Flyveruten mellem Kobenhavn og Sørvaag? Saafremt Luftfartsvæsenets Krav til den fornødne Sikkerhed kan imødekommes ved Istandsættel- se af Flyvepladsen paa Sørvaag, og det rent økonomisk er overkomme- ligt og teknisk muligt al iværksætte en Flyveforbindelse mellem Dan- mark og Færøerne, siger det sig selv, at vi ogsaa hernede vil være interes- serede i Etableringen af en saadan Luftrute. Sporgsmaalet undersøges i Ojeblikket af Luftfartsmyndigheder- ne. En Indstilling til Regeringen her- om lader vente længe paa sig. næppe Hvordan ser De paa Thorkil Kristensens Idé om at oprette el dansk-færøsk Samfund i Lighed med Dansk-islandsk Samfund? De! er indlysende, al den største Sympati ser paa Forsla- get om el saavel paa alle andre Forslag, der sigter paa at fremme den kulturelle Forbindelse mellem Danmark og Færøerne, Jeg ved, al mange Danske, som gennem Giftermaal eller Ophold paa Færð- erne føler sig særlig knyttet til det færøske Folk, har haft stor Glæde af at mode Færinger og drøfte sær- lige færøske Problemer i færøske Foreninger her i Landet. jeg med saadant som Haab om færøske Feriebørn hertil. Kan man vente en Genopta- gelse og Udvidelse af den Udveks- ling af Ferieborn, som var i sin Vor- den før Krigen? Jeg ved, at der fra færøsk Side er Bestræbelser í Gang for paany at foretage Udvekslinger af Feriebørn, og jeg haaber, at man fra de bevil- gende Myndigheder ser med samme Sympati paa denne Tanke som den, hvormed jeg selv opfatter den. Net- op ved at lade de Unge lære de Livs- vilkaar at kende, som man lever un- der hernede og deroppe, har vi Mu- lighed for at skabe en større gen- sidig Forstaaelse og Samarbejdsvilje i Fremtiden. Den endelige Ordning af Styrelses- Overtagelsen. Venter De en færøsk Delegation herned for at forhandle om Enkelt- heder ved Styrelsesovertagelsen, ell- er skal der muligvis en dansk Kom- mission til Færøerne? Det er en given Sag, at der maa forhandles om Enkeltheder ved Sty- relsesovertagelsen, men efter Loven om Færøernes Hjemmestyre vil man jo fra begge Sider paa et hvilket som helst givet Tidspunkt kunne fordre Sagers Overgang fra Rigsmyn- dighederne til de særlige færøske Myndigheder. Det vil sikkert derfor være mest praktisk, at man i hvert enkelt Tilfælde tager Bestemmelse om, hvorvidt specielle Problemer ved Overgangen af saadanne Sager skal underkastes særlig Behandling eller kan varetages af de Myndigheder, som særligt har med færøske Sager at gore, Fra Rigsmyndighedernes Side har man naturligvis ikke noget imod en saadan Forhandling, og Sporgsmaalet om, hvor Forhandling- erne skal finde Sted, kan vel afgøres, Ein skarnsgerð, tå ið Tórstein Petersen gjørdi Føroyingum fyri skommum á Danatingi vid at æruskemma Danir Ein ikki minni skarnsgerð, tá ið „Dagblaðið“ ber í betuflaka fyri hesa ågerd Tórsteins við at æruskemma Buhl ministara og skíra hann sum Týskara- mann undir krignum. Ongatíð hevur nakar maður gjørt Føroyingum meiri fyri skommum enn Tórstein Petersen, tá ið hann á Danatingi misti haldið á sær sjálvum og fór at brigda Dønum, at teir høvdu skatt æru sína. At allir Danir vóru illa við undrar ougan. Æran er jú tað dýrasta ein tjóð eins væl og eitt einstakt menniskja eigur, og ti kann tú ikki særa ein mann ella eitt fólk meinari og sárari enn við at hefta æruloysing á hann ella tað. Tá id Tórstein Petersen merkti Danir fyri at hava skert æru sína tók ministari Buhl hardliga til orda moti honum og helt vid hann, at hann ongan rætt hevdi frá ti danska fólkatingstalarastóli at ærufornerma tað danska fólk- ið. Hann setti ein plett á seg sjálvan, helt Buhl ministari fyri. Nú roynir Dagblaðið at fjala hesa = óspektamannagerð Tórs- steins Petersens við at leypa á Buhl so øðiliga og ófólkaliga sum bara »Dagbladid« av øllum norðlendskum bløðum kann gera. Blaðið aftrarseg ikki við sínum skendsku og persónligu brigd- anum al vítt sum at briksla Buhl týskarasinni undir krignum og at stinga tey føroysku pundini í skógvarnar hjá Dønum. Allir skila Føroyingar innanfyri allar flokkar skammast við, at fara so eitt føroyskt blað kann bera seg so lágt at. Hetta harmar teir sidiligu Førovingar so mikið meiri, sum at tað jú er almanna- kunnugt, at eingin maður í ti danska kongaríkið undir øllum krínum, hvønn einasta dag, stóð óræddari í »sabotaguni« av Tyskarunum enn Buhl min- istari. Hann gekk, sum maðurin segði, hvønn dag á avgrundar- røðini: Eina løtu t. d á morgni samråddist i loyndum við undir- efter hvad der i hvert enkelt Tilfælde er mest praktisk, Hr. Hedtoft besøger Fær6erne til Sommer. Agter De selv at besøge Fær- derne í Aar? Paa mine Rejser til Island som Medlem af Dansk-Islandsk Nævn har jeg ofte haft Lejlighed til at aflægge kortere Besøg paa Færøerne, men efter at jeg nu er blevet Minister for de færøske Anliggender, er det na- lurligt, at jeg ser at faa Tid til et egentligt Besøg paa Oerne for at sætte mig ind i de særlige Forhold og træffe de Mænd, som præger Ud- viklingen deroppe. Jeg haaber, at jeg kan naa at aflægge et saadant Besøg endnu í Sommer, hvis da ellers den udenrigspolitiske og indenrigspo- litiske Situation giver mig Tid og Ro dertil. Mogens Nyholm. grundarrørsluna fyri at taka eitt tak fyri teir sameindu. Eina aðra løtu seinri á degnum målti hann sum ministari »holde gode Miner til slet Spil« og samrådast vid Týskararnar og látast sum Danir vóru teir skikkiligu lut- loysingar. Frælsiskemparar í Danmark innanfyri allar flokk- ar hava ta djúpastu virðing fyri Bhuls leiðslu undir krignum. Alt, ið hendi innanfyri mót- støðurørsluna, sum torfort og hættisligt var, hendi í samráð við og undir fjaldari leiðslu av ongum minni enn sjálvum Buhl. Hann var hin vakni og livandi heilin, id »Frihedsbevægelsens Ledelse« leitaði til, tá ið vandin var stórstur. Og hann setti á hvørjum tíma, minutti og sekundi á degnum lívið í vága fyri at fjala og verja mótstøðukemp- urnar. Nú »Dagblad« id so stivrent og óhøviskt er farið at tala um týsk- sinnaðar ella rættari nazist- sinnaðar menn undir krignum, fari eg at loyva mær at biðja tað æraða blað at taka teir menn, sum Tórstein Petersen sum norskur generalkonsulinnstillaði til at fáa skt. Olavs ordanin og onnur heiðurstekin frá norska honginum, til viðgerðar, kann- inigar, og lata okkum vita, um tað heldur, at nakar av teimum avgjort ikki áttn at verið inn- stillaður til heiðran av norska kongi fyri vinaarbeiði fyri søk teirra sameindu, tí hann ella hon herheima opinberliga heyj- aðn verjurødd á loft fyri nazism- una sum ta sælugerandi stjórn- arlagið. Antinazist. Bekendtgerelse fra Valuta-Centralen, Paa given Foranledning hen- ledes Opmærksomheden paa, at der ved Udrejse herfra kun maa medbringes € 5 í britisk Mønt eller Noter. Valuta-Centralen for Færøerne, den 19. April 1948. IF. B. J. Nicolaisen Føroya Sjovåtrygging Skip - motorbåtar útróðrarbátar - verur verða tryggjað