leygardagur 26. juni 1948síða 2
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Nr. 24
menn og aðrir.
Naar Departementschef Andr.
Miller og jeg nu er kommet til
Færøerne, er det som Udsend-
inge fra Regeringen, og jeg skal
fra Hans Majestæt Kongen, fra
Statsministeren og hele Mini-
steriet overbringe de hjertelig-
ste Hilsener og de bedste On-
sker om Lykke og Fremgang
for det færøske Folk. Ja, jeg
ved, at jeg taler paa hele det
danske Folks Vegne, naar jeg
beder vore Frænder herunde
paa de grønklædte Oer være
forvisset om, at vi danske er
rede til med ærlig Vilje og aa-
bent Sind at yde vor bedste
Medvirken til, at den nye Sty-
reform, som nu er gennemført,
maa blive Indledningen til en
fri og frugtbar Udvikling for
Færøerne og betrygge (dets
Fremtid som et selvstyrende
Folkesamfund i det danske Rige,
knyttet dertil gennem gensidig
Respekt og Forstaaelse.
Vi er naaet til et Vendepunkt
i Forholdet mellem de to Folk.
Paa god demokratisk Vis, i
Overensstemmelse med Flertal-
let af det færøske Folk, er der
nu skabt et fast Grundlag for
en selvstændig national, kulturel
og samfundsmæssig Livsudfol-
delse paa Færøerne, og paa
dette Grundlag skal Samhørig-
heden i Fremtiden hvile. Det
er Samlhøreviljen -- og den
alene — der skal være det
bindende Baand mellem Dan-
mark og Færøerne.
De afgørende Skridt til Op-
rættelse af eget Styre paa Fær-
derne er taget. Lagmanden og
Landsstyret er valgt, Beslutnin-
gen om Overtagelse af færøske
Særanliggender er truffet og nye
færøske Love er udstedt. Vi
danske bringer vor Hyldest til
Færøernes Lagmand, til Lands-
styret og Lagting og Onsker af
Hjertet, at den Gerning, de nu
er gaaet ind til, maa hære gode
Frugter for det færøske Folk.
En særlig Hilsen retter jeg til
Andreas Samuelsen, der med
sin djærve og stoute Personlig-
hed i saa mange Aar har været
en fremtrædende Skikkelse i
Færøsk Politik og nu indtager
Hæderspladsen som Lagmand
paa Færøerne.
Det ligger i Sagens Natur, at
de Forhandlinger, som Departe-
mentchefen og jeg skal optage,
først og fremmest maa føres
med Landsstyret som Færðer-
nes øverste administrative Myn-
dighed. Men vi er glade for, at
der ogsaa er givet os Lejlighed
til at mødes med Repræsentan-
FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR
ss 5 f[fyf[yfyA[fyfy[fyyffA|[|A||—||—— "AT
BUHLS TALA
vid eina døgurdasamkomu, id landsstyrid helt til heidurs fyri
honum og depardementschefti A. Møller. Innbodnir véru
rikisumbodsmadurin, løgtingsmenninir, løgtingsins tænastu-
ter for de forskellige Partier i
Lagtinget, og med Repræsen-
tanter for andre færøske Kredse.
Det gælder nu om paa bedste
Maade ud fra de givne Forud-
sætninger at føre Nyordningen
ud i Livet, og at faa afklaret de
mange praktiske Spørgsmaal
som nødvendigvis maa rejse sig
ved Overgangen til det nye
Hjemmestyre. Her er det, at
Regeringen har ment, det kunde
være til Nytte og Fremme for
Arbejdet, at der blev etableret
direkte personlig Kontakt mel-
lem Parterne. Det er ikke saa-
dan, at vi kommer med et
nærmere udarbejdet Program,
med bestemte Planer for den
Støtte og Medvirken, der fra
dansk Side økonnmisk og paa
anden Maade kan blive Tale om
ved Nyordningens Gennemførel-
se. Vi er først og fremmest
kommet her for at høre, hvad
Færingerne selv har at sige og
lære deres Synspunkter og
Ønsker at kende. Det er nu det
færøske Folk selv, der kaldes
paa. Der er en Ting, jeg her
gerne vil understrege. Vi har
fra dansk Side samarbejdet med
de 3 færøske Partier, som har
ønsket Forbindelsen med Dan-
mark bevaret paa Styrelses-
lovens Grund, og vi beklager,
at Nyordningen ikke lod sig
gennemføre med almindelig
Tilslutning paa Færøerne. Men
nu er Nyordningen en Kends-
gerning, og nu er det betydnings-
fuldt praktiske Problemer, der
melder sig til Løsning. Det fore-
kommer mig da, at Opgaven for
alle Partier i Lagtinget maa være
at gaa ind i det realpolitiske
Arbejde paa det Grundlag, som
nu foreligger, og jeg kan tilsige
Regeringens gode Vilje til et
uforbeholdent Samarbejde til
alle Sider.
Departementschefen og jeg er
glade og taknemlige for den
Venlighed, hvormed vi er ble-
vet modtaget heroppe. Det har
været en stor Oplevelse for os
at lære den prægtige og stor-
ladne færøske Natur at kende
gennem Besøg rundt paa Oerne,
og vi har samtidig faaet et
stærkt Indtryk af den store
Indsats og det dristige Initialiv,
der er udfoldet for at fremme
det færøske Fiskerierhverv. Vi
forstaar, hvilken afgørende Rolle
Fiskeriet spiller for Erhvervs-
mulighederne og Levevilkaarene
heroppe, og hvilken Betydning
det har, at der er stabile Af-
sætningsforhold for Fangsten.
Fra dansk Side vil vi altid
være villige til at yde vor Bi-
stand ved Salget af Fisken, naar
det kan ske paa konkurrence-
dygtigt Grundlag, men jeg vil
gerne føje til, at vi maa lægge
Vægt paa, at man her paa Fær-
derne mest gørligt udnytter de
Afsætningsmuligheder, man selv
har i Englandog eventuelt andre
Steder. Den internationale Va-
lutasituation og den budne Sam-
handel mellem Landene rejser
Problemer, der baade for det
øvrige Kongerige og for Fær-
derne rummer betydelige Van-
skeligheder, men det hedder jo,
at Vanskelighederne er til for
at overvindes, og herpaa maa
vi da i indbyrdes Forstaaelse
sætte Kræfterne ind.
Som jeg begyndte med at sige:
Vi staar nu ved et Vendepunkt
i Forholdet mellem det færøske
og det danske Folk. Vi har ta-
get Lære af Historien, der ligger
bag os, nu retter vi Blikket
fremad, og vi går det i Haabet
om, at det stærke og driftige
færøske Folk nationalt, folkeligt
og erhvervsmæssigt maa gaa en
lys Fremtid imøde. Et leve for
Færøerne.
Klakksvikar sjåmannsskuli
lysir eftir manni sum lærara fyri
»longdumonnum« vid Sjømanns-
skúlan komandi velur.
Skúlin byrjar 1. oktober bæði
fyri »sættiskiparar« og >longdu-
monnum«,
Skriv hesum viðvíkjandi verða
at senda til Fischer Heinesen
ella J. Michael Jacobsen.
26. juni 1948
| Amerika byggir
í Grønlandi
Amerikanska Kongressin hev-
ur játtað 209 mill. dollars til
verndartiltøk. Økjast skal eisini
um virkini á Grønlandi. Serliga
er tað høli til hermenninar, ið
gerast skulu betri Og tað er
ikki at skilja, so sum Amerikan-
arar ætla at seta seg fastar har
uppi.
Tá ið Danmark skal taka
bygningarnar er tað teimum i
lagi, at teir eru umvældir.
FØROYA
BRUNATRYGGING
Hús - innbúgv - vør-
ur - verda tryggjad.
————""e
Øl eiga at bråka
Føroyska hondsåpu
frå fabrik OKKARA
Føroya
Sjovåtrygging
Skip - motorbåtar
útróðrarbátar - verur
verða tryggjað
|
i Udlandet.
Saafremt
Bestemmelserne
Kursreguleringsfonden.
BEKENDTGØRELSE
| VALUTACENTRALEN
Da Valuta Centralen gennem de britiske Myndigheder har bragt
i Erfaring, at der i flere Tilfælde holdes Konti hos udenlandske Handels-
forbindelser, skal man herved indskærpe. at det ved $ 7 i Kundgørelse
No. 48 af 18. December 1940 er foreskrevet almindelig Hjemførings-
pligt for al fremmed Valuta som ejes eller fremtidig erhverves, samt at
der ved Bekendtgørelse herfra af 26. April 1941 er nedlagt Forbud
mod at have fremmed Valuta, herunder Sterling indestaaende paa Konto
saadanne Kontohavere ønsker at undgaa Strafansvar,
maa Hjemførelse til færøsk Bank finde Sted inden 15. Juli d. A.
Opmærksomheden henledes paa, at Overtrædelse af de í Kund-
gørelsen af 18. December 1940 nævnte Forskrifter eller de i Medfør af
udfærdigede Forskrifter —
maatte være forskyldt efter den almindelige Lovgivning — straffes med
Bøder, der tilfalder Kursreguleringsfonden, eller med Hæfte, hvorhos
endvidere alle Værdier, som ved den strafbare Handling har været eller
er søgt unddraget de givne Forskrifter, konfiskeres til Fordel for
Valuta- Centralen for Færøerne, den 18. Juni 1948.
medmindre højere Straf
E. B.
J. Nicolaisen.
Prentsmiðjan tekur ímóti lýsingum.