Sosialurinarkiv
Sosialurin 1948-06-26, síða 2
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

leygardagur 26. juni 1948síða 2

‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Nr. 24 menn og aðrir. Naar Departementschef Andr. Miller og jeg nu er kommet til Færøerne, er det som Udsend- inge fra Regeringen, og jeg skal fra Hans Majestæt Kongen, fra Statsministeren og hele Mini- steriet overbringe de hjertelig- ste Hilsener og de bedste On- sker om Lykke og Fremgang for det færøske Folk. Ja, jeg ved, at jeg taler paa hele det danske Folks Vegne, naar jeg beder vore Frænder herunde paa de grønklædte Oer være forvisset om, at vi danske er rede til med ærlig Vilje og aa- bent Sind at yde vor bedste Medvirken til, at den nye Sty- reform, som nu er gennemført, maa blive Indledningen til en fri og frugtbar Udvikling for Færøerne og betrygge (dets Fremtid som et selvstyrende Folkesamfund i det danske Rige, knyttet dertil gennem gensidig Respekt og Forstaaelse. Vi er naaet til et Vendepunkt i Forholdet mellem de to Folk. Paa god demokratisk Vis, i Overensstemmelse med Flertal- let af det færøske Folk, er der nu skabt et fast Grundlag for en selvstændig national, kulturel og samfundsmæssig Livsudfol- delse paa Færøerne, og paa dette Grundlag skal Samhørig- heden i Fremtiden hvile. Det er Samlhøreviljen -- og den alene — der skal være det bindende Baand mellem Dan- mark og Færøerne. De afgørende Skridt til Op- rættelse af eget Styre paa Fær- derne er taget. Lagmanden og Landsstyret er valgt, Beslutnin- gen om Overtagelse af færøske Særanliggender er truffet og nye færøske Love er udstedt. Vi danske bringer vor Hyldest til Færøernes Lagmand, til Lands- styret og Lagting og Onsker af Hjertet, at den Gerning, de nu er gaaet ind til, maa hære gode Frugter for det færøske Folk. En særlig Hilsen retter jeg til Andreas Samuelsen, der med sin djærve og stoute Personlig- hed i saa mange Aar har været en fremtrædende Skikkelse i Færøsk Politik og nu indtager Hæderspladsen som Lagmand paa Færøerne. Det ligger i Sagens Natur, at de Forhandlinger, som Departe- mentchefen og jeg skal optage, først og fremmest maa føres med Landsstyret som Færðer- nes øverste administrative Myn- dighed. Men vi er glade for, at der ogsaa er givet os Lejlighed til at mødes med Repræsentan- FØROYA SOSIAL-DEMOKRATUR ss 5 f[fyf[yfyA[fyfy[fyyffA|[|A||—||—— "AT BUHLS TALA vid eina døgurdasamkomu, id landsstyrid helt til heidurs fyri honum og depardementschefti A. Møller. Innbodnir véru rikisumbodsmadurin, løgtingsmenninir, løgtingsins tænastu- ter for de forskellige Partier i Lagtinget, og med Repræsen- tanter for andre færøske Kredse. Det gælder nu om paa bedste Maade ud fra de givne Forud- sætninger at føre Nyordningen ud i Livet, og at faa afklaret de mange praktiske Spørgsmaal som nødvendigvis maa rejse sig ved Overgangen til det nye Hjemmestyre. Her er det, at Regeringen har ment, det kunde være til Nytte og Fremme for Arbejdet, at der blev etableret direkte personlig Kontakt mel- lem Parterne. Det er ikke saa- dan, at vi kommer med et nærmere udarbejdet Program, med bestemte Planer for den Støtte og Medvirken, der fra dansk Side økonnmisk og paa anden Maade kan blive Tale om ved Nyordningens Gennemførel- se. Vi er først og fremmest kommet her for at høre, hvad Færingerne selv har at sige og lære deres Synspunkter og Ønsker at kende. Det er nu det færøske Folk selv, der kaldes paa. Der er en Ting, jeg her gerne vil understrege. Vi har fra dansk Side samarbejdet med de 3 færøske Partier, som har ønsket Forbindelsen med Dan- mark bevaret paa Styrelses- lovens Grund, og vi beklager, at Nyordningen ikke lod sig gennemføre med almindelig Tilslutning paa Færøerne. Men nu er Nyordningen en Kends- gerning, og nu er det betydnings- fuldt praktiske Problemer, der melder sig til Løsning. Det fore- kommer mig da, at Opgaven for alle Partier i Lagtinget maa være at gaa ind i det realpolitiske Arbejde paa det Grundlag, som nu foreligger, og jeg kan tilsige Regeringens gode Vilje til et uforbeholdent Samarbejde til alle Sider. Departementschefen og jeg er glade og taknemlige for den Venlighed, hvormed vi er ble- vet modtaget heroppe. Det har været en stor Oplevelse for os at lære den prægtige og stor- ladne færøske Natur at kende gennem Besøg rundt paa Oerne, og vi har samtidig faaet et stærkt Indtryk af den store Indsats og det dristige Initialiv, der er udfoldet for at fremme det færøske Fiskerierhverv. Vi forstaar, hvilken afgørende Rolle Fiskeriet spiller for Erhvervs- mulighederne og Levevilkaarene heroppe, og hvilken Betydning det har, at der er stabile Af- sætningsforhold for Fangsten. Fra dansk Side vil vi altid være villige til at yde vor Bi- stand ved Salget af Fisken, naar det kan ske paa konkurrence- dygtigt Grundlag, men jeg vil gerne føje til, at vi maa lægge Vægt paa, at man her paa Fær- derne mest gørligt udnytter de Afsætningsmuligheder, man selv har i Englandog eventuelt andre Steder. Den internationale Va- lutasituation og den budne Sam- handel mellem Landene rejser Problemer, der baade for det øvrige Kongerige og for Fær- derne rummer betydelige Van- skeligheder, men det hedder jo, at Vanskelighederne er til for at overvindes, og herpaa maa vi da i indbyrdes Forstaaelse sætte Kræfterne ind. Som jeg begyndte med at sige: Vi staar nu ved et Vendepunkt i Forholdet mellem det færøske og det danske Folk. Vi har ta- get Lære af Historien, der ligger bag os, nu retter vi Blikket fremad, og vi går det i Haabet om, at det stærke og driftige færøske Folk nationalt, folkeligt og erhvervsmæssigt maa gaa en lys Fremtid imøde. Et leve for Færøerne. Klakksvikar sjåmannsskuli lysir eftir manni sum lærara fyri »longdumonnum« vid Sjømanns- skúlan komandi velur. Skúlin byrjar 1. oktober bæði fyri »sættiskiparar« og >longdu- monnum«, Skriv hesum viðvíkjandi verða at senda til Fischer Heinesen ella J. Michael Jacobsen. 26. juni 1948 | Amerika byggir í Grønlandi Amerikanska Kongressin hev- ur játtað 209 mill. dollars til verndartiltøk. Økjast skal eisini um virkini á Grønlandi. Serliga er tað høli til hermenninar, ið gerast skulu betri Og tað er ikki at skilja, so sum Amerikan- arar ætla at seta seg fastar har uppi. Tá ið Danmark skal taka bygningarnar er tað teimum i lagi, at teir eru umvældir. FØROYA BRUNATRYGGING Hús - innbúgv - vør- ur - verda tryggjad. ————""e Øl eiga at bråka Føroyska hondsåpu frå fabrik OKKARA Føroya Sjovåtrygging Skip - motorbåtar útróðrarbátar - verur verða tryggjað | i Udlandet. Saafremt Bestemmelserne Kursreguleringsfonden. BEKENDTGØRELSE | VALUTACENTRALEN Da Valuta Centralen gennem de britiske Myndigheder har bragt i Erfaring, at der i flere Tilfælde holdes Konti hos udenlandske Handels- forbindelser, skal man herved indskærpe. at det ved $ 7 i Kundgørelse No. 48 af 18. December 1940 er foreskrevet almindelig Hjemførings- pligt for al fremmed Valuta som ejes eller fremtidig erhverves, samt at der ved Bekendtgørelse herfra af 26. April 1941 er nedlagt Forbud mod at have fremmed Valuta, herunder Sterling indestaaende paa Konto saadanne Kontohavere ønsker at undgaa Strafansvar, maa Hjemførelse til færøsk Bank finde Sted inden 15. Juli d. A. Opmærksomheden henledes paa, at Overtrædelse af de í Kund- gørelsen af 18. December 1940 nævnte Forskrifter eller de i Medfør af udfærdigede Forskrifter — maatte være forskyldt efter den almindelige Lovgivning — straffes med Bøder, der tilfalder Kursreguleringsfonden, eller med Hæfte, hvorhos endvidere alle Værdier, som ved den strafbare Handling har været eller er søgt unddraget de givne Forskrifter, konfiskeres til Fordel for Valuta- Centralen for Færøerne, den 18. Juni 1948. medmindre højere Straf E. B. J. Nicolaisen. Prentsmiðjan tekur ímóti lýsingum.