sunnudagur 7. februar 1965síða 6

Tegning: ERIK JORGENSEN EP De klar over, at Deres drømme kan have større betydning for Deres almene velbefindende end et skab fyldt med medicinflasker? Denne op- sigivækkende påstand er blevet fremsat af to amerikanske vi- denskabsmænd, som i de sidste par år har udført omfattende eksperimenter på sovende fri- villige. Det er professor Natha- niel Kleitman fra Chicago Uni- versitet og dr. W. Dement i New York, som står bag disse observationer, der uden tvivl kan få vidtrækkende betydning, ikke mindst i behandlingen af nervepatienter og sindslidende. *x Kleitman og hans medarbej- dere begyndte med at foretage indgáende optegnelser af de fri- villiges øjebevægelser, hjerteslag og blodtryk samt hjerneceller- nes elektriske udladninger, mens de sov, og han fandt ud af, at søvnen ændrer sig grad- vis i nattens løb. Således væk- kes de fleste mennesker let, umiddelbart efter at de er fal- det i søvn, hvorefter de glider over i nattens dybeste søvn. Et- ter ca. halvanden times søvn nærmer de sig bevidsthedssta- diet, og det er i denne blanding af søvn og bevidsthed, at den første drømmeperiode indtræf- ", Derefter synker den soven- te atter hen i dyb søvn uden drømme for halvanden time se- nefe igen at begynde en drøm- Fo AIN meperiode. Denne proces fort- - sætter natten igennem, og efter- hånden bliver soveperioderne lettere og lettere, indtil der må- ske indtræffer en sidste drøm, før man vågner op. Ms man drømmer, er der tydelige øjenbevægelser, hvilket Kleitman mener skyl- des, at vi iagttager vore drøm- me, som om disse foregik på et filmslærred. At vore drømme forekommer i den periode, hvor man svæver mellem søvn og be- vidsthed, har man bevist ved at vække forsøgskaninerne på for- skellige stadier af deres søvn. Hvis de blev vækket på et tids- punkt, hvor deres øjeæbler be- vægede sig, kunne de huske de- res drømme og var endda i stand til at indtale dem på bånd. Hvis de derimod blev vækket, mens de befandt sig i dyb søvn, fortalte de, at de på det tidspunkt ikke havde drømt, og dette eksperiment stemmer således nogenlunde med Freuds påstande om, at drømme hjæl- per os til at blive ved med at sove. Det var på linje med disse studier, at dr. Dement fandt ud af, at drømme udgør en vigtig faktor i søvnens genopbyggende rolle. Han udvalgte otte unge, sunde mænd til sine forsøg, og ved igennem længere tid at stu- dere dem i deres søvn blev ØS NT 9 OS TOT han klar over, at en normal nats søvn omfatter fire eller fem drømmeperioder. For at finde ud af, hvordan vi reage- rer, når vi frarøves vore drøm- me, vækkede han igennem fem nætter de otte mænd, så snart øjebevægelserne og hjernecel- lernes elektriske udladninger viste, at en drómmeperiode var begyndt. de dage, hvor de frivillige natten før var blevet for- hindret i at drømme, blev de nervøse og irritable, samtidig med at de havde meget svært ved at koncentrere sig. Én blev grebet af panik og nægtede at fortsætte med eksperimenterne. Fem begyndte at spise over evne og følgelig tage på i vægt. Men så snart de frivillige atier fik lov at drømme forsvandt disse forandringer. Som en yderligere kontrol blev de sam- me frivillige vækket i fem næt- ter, mens de var i dyb søvn, sá- ledes at de gik glip af søvn, men ikke af at drømme, og in- gen af dem viste forandringer hverken i deres humør eller de- res vaner, mens kontrolperioden varede. Og da det hele var over- stået, og de frivillige fik lov til atter at sove normalt, drømte de i de første nætter efter for- søgsperioden meget mere end normalt. Som et resultat af dis- se eksperimenter mener både Kleitman og Dement, at drøm- me tjener til at aflaste den in- dre spænding de fleste af os går rundt med samt lette vores problemfylde sjæleliv, og som sådan opfylder de en meget vig- tig funktion. ELVFØLGELIG er studiet af drømme ikke noget nyt. De gamle grækere og romere tog drømme meget alvorligt, ikke mindst fordi de ofte betragtede dem som varsler om kommende hændelser. Også Freud var me- get optaget af drømme, og han var overbevist om, at vi i vore drømme er besat af de impul- ser og ideer, som vi ikke kan finde udtryk for i vågen til- stand, fordi de ofte er i uover- ensstemmelse med moralske og etiske forskrifter, Jung anså drømme som en slags vejviser til ens personlig- hed, fordi man gennem disse kan lære at kende hidtil uop- dagede områder af ens sjæleliv — et kendskab som ifølge Jung er nødvendigt for at blive et fuldkomment og > harmonisk menneske, Drømme siges også at kunne give nøglen til pro- blemer, som man ikke kan løse BLIV ET NYT MENNESKE - VED AT DRØMME! behandlingen. Én af Hadfields patienter drømte således i lan- ge tider, at han prøvede på at nå toget, og at han altid kom for sent. Dette viste, at han havde vanskeligheder ved at finde melodien i tilværelsen. Senere drømte han, at han lige netop nåede toget, hvilket var bevis for, at han havde gjort fremskridt, Og da han endelig drømte, at han var blevet tog- fører, var lægen klar over, at han nu var i stand til at ind- rette sin tilværelse både til sin egen og sine omgivelsers fulde tilfredshed. T studere drømme er således á ikke noget nyt, men det er først í de senere år, at viden- skaben har fundet ud af, at drømme kan have en opbyggen- de virkning på den enkeltes psyke. Så næste gang De har mareridt og vågner ved Jyden af deres eget rædselsskrig, mens sveden strømmer Dem ned ad panden, og Deres hjerte slår í takt med vækkeuret, kan De trøste Dem med, at De, når ha- nen galer, vil være et skridt nærmere til fuldkommenhed, og når De en skønne dag hælder indholdet af samtlige medicin- Drømme tjener til at aflaste en indre spæn- ding og som sådan har de en meget vigtig funktion i vågen kendte nervelæge Det er den flasker dr. J ÁA. tilstand. badekarret, kan De føle Dem overbevist om, at De Hadfield, som mener, at en ner- res prisværdige handling skyl- vepatient gennem sine drømme des Deres mere eller mindre kan vise lægen, hvilke frem- ufrivillige ophold i drømme- skridt ha 3 2 BSL n eller hun gør under land 3 Af ELLEN NIELSEN gr be EN, det Østrig!« Sådan siger her i den mørke og kolde vin- regner jo altid } de fleste, når de ter sidder og lægger planer for sommerens ferieeventyr. Vi hungrer jo efter sol og varme, og derfor tager vi til Mallorca eller Grækenland eller hvert fald til Italien — som om det ikke også kunne regne der. Takket være denne tordom, som også trives hos andre end danske, kunne man sidste som- mer opleve en vidunderlig krog i Vorarlberg, den vestligste del af Østrig, uden en hel uge igen- nem at høre andre sprog end østrigernes egen lokale dialekt, Her i Biirs er folk så lidt over- rendt af turister, at de har tid til at sige »Griiss Gott«, når man møder dem på landsbyga- den, i hvert fald de gamle og børnene, Selv hønsene holder op med at skrabe i møddingen for at stirre på turisten, der går forbi, Gæstens glæde over denne fred deles dog ikke ganske af kro- værterne i Búrs' Gasthøfe — de kunne godt tænke sig at tage mod flere besøgende og navnlig danske. Med det flade land, vi har, mener de, at vi kunne træn- ge til at se, hvad rigtige bjerge er. Og det betaler sig virkelig at lade være at fare gennem Innsbruck på vej til Italien, og tage de par timers kørsel vest- på til Rhåtikon eller andre af kalkalpernes regioner, URS, denne yndige lille alpe- by, ligger ved indgangen til 3randnerdalen, der krones af gletscheren, Brandnerferner, og den 2965 meter høje Scesalpla- natinde. Det er tæt ved Blu- denz, »porten til alpernee, hvor fem alpedale munder ud: Wal- gau, Grosswalzertal, Klostertal, Montafon og Brandnertal, 90 for- skellige bjergture opregner tu- ristforeningens oversigtskort. Bludenz er imidlertid en stor industriby, mens Børs et kvar- ters gang derfra har bevaret al landsbyens charme. Et par skridt om gadehjørnet, og man klatrer gennem en romantisk slugt med vandfald eller er oppe i den hø- duftende alp. Køerne vandrer stadig ud og hjem morgen og aften, ringlende med deres klok- ker. Der er ganske vist kun få bønder tilbage, der ene lever af landbrug, De fleste har arbejde ved siden af ved de store elvær- ker, der drives af Illfloden, eller i Bludenz' tekstil-, cement- eller urfabrikker, Og så er der altså indtægten fra turisterne — 400 er der plads til i Biirs' kroer og private værelser — der bygges meget, men aldrig et hus uden at der indrettes et turistværelse i det, I kroen møder man det muntre lokale folkeliv og nyder krokonens gode mad, og priser- ne kan ingen feriepension i Dan- mark konkurrere med, Her hol- der også bjergvandrerne til, af alle årgange, Et 70-Arigt par drog hver morgen af sted med rygsækken og i sømbeslåede sko og vendte først hjem til aftens- maden, I vor tid når vandrerne Lø CADNVIC vidt omkring, for busser og de mange svævebaner gør det hele lettere og sparer en masse tid. ADAN var det ikke for en menneskealder siden. Jeg er nemlig hernede nu på pilgrims- færd, I 1930 var vi to letsindige danske piger, som aldrig havde set et bjerg, endsige sat vor fod på et sådant, og som vovede eks- perimentet at klatre op på Sces- aplana. Vi havde vandret og kørt ned gennem Tyskland og videre ind i Vorarlberg, og et eller andet sted havde vi set navnet Scesaplana, der fuld- stændig forheksede os. Der måt- te vi op! Nu står jeg på Bludenz' gade igen og ser det skønne syn af de tre tinder, der som et ud- spændt sejl bærer imellem sig den hvide gletscher. Er den svundet lidt ind med årene? Gletschere ældes jo ligesom mennesker, Dengang lyste den mod os gennem en rift i sky- dækket, Det havde regnet, men vi stolede på forjættelsen fra det hvide glimt og vandrede fra Bludenz, kom med en lastbil i Biirs og fik natkvarter i Brand højt oppe i dalen, Brand er nu et mondænt turistcenter; den- gang var det en fattig landsby. Ss: standser í Brand. Jeg 2 står af og finder vejen, vi gik, op gennem dalene Unterza- Jim og Oberzalim, Jeg husker, det var en grøn sti, vandløbene klukkede til alle sider om os. DANSKER MELLEM BJERG Den blå gentian og den hvide ridderspore, som er så giftig blomstrer stadig her 1 juli, Nu er der en skærvebelagt vej, og hårdføre biler kører helt op til Oberzalimhytten med proviant. Der er tre-fire timers vandring op til den, Jeg slår følge med en dame i dirndldragt fra Lin- dau, som fortæller, at hun hver sommersøndag det meste af sit liv er taget på bjergtur, Vi støn- ner lidt under den varme op- stigen, solen brænder, her er over 30 grader, Hun er heller ikke ung mere, har også beste- get Scesaplana før, dennegang går hun kun så langt op, hun kan nå, når hun skal være hjemme inden aften igen, EG mindes, da vi lagde den grønne dal bag os i 1930. En stejl bjergvæg rejste sig foran os, mørk i eftermiddagsskyg- gen. Det faldt mig ikke ind, at det var den, vi skulle op ad, Jeg tænkte mig vist en slags omvej af mere farbar art, Nu sidder jeg ved vinduet i Oberzalimhyt- ten og ser i kikkert fire menne- sker kravle ned ad stien, »Lie- berwege«, bitte små fluer hen over snepletter og de farlige skrå flader af nedfaldne sten og grus på Paniiclerschroffen, Hyt- tens gæstebog viser, at trafikken er blevet meget livlig. Dog fin- der jeg et eneste dunsk ikke navn i den, Nu bruges Lieber- weg mest til nedstigning. Man kører fra Brand med bus op til svævebanen, der går fra Svhat- tenlagant til Liinersøen i 2980 OR SKO OBE meters højde, og derfra er det relativt let, man, at rá Scesaplanas tinde og så vandre over Brandnerferner-gletsche- ren forbi Strassbourgerhytten og ned ad Lieberweg. Der er byg- get dæmning ved Lúnersgen nu, så vandstanden er meget højere, til gavn for kraftudvindingsn. Mere og mere indfanges de vilde gletseherbække rundt om i al- perne for at afgive deres kræf- ter til produktionen. Kun nogle enkelte får lov at leve til t stens glæde, siger ENGANG var alt endnu pri- itivt. Vi havde ingen an- dre vandrere mødt fra klokken 8 morgen til hen på eftermidda- gen. Småbække rislede om os til alle sider, da vi gik og klatrede og krøb ad siksakstien, Visse steder var der kun smalle afsat- ser eller en stige med jerntrin, Man var ved at glide i sneen, og det var ikke rart at se dybet neden for. mitivt M EN al møje var glemt i det øjeblik, vi pludselig nåede bjergkammen, dukkede fra skyg- gen op i blændende sol og så den vældige snemark foran os, mod det sorteblå himmelvæv ... Det tog en time at gá over gletsche- ren, med forsigtighed, for der er huller, og vi kunne høre vandet bruse dybt nede i sprækkerne. Så den sidste opstigning til Scesaplanatinden bagved, det fantastiske syn ud over skyer og klipper til de sneklædte toppe i Svejts. Øverst oppe ved en lille fandt vi en seddel fra vore forgængere med den ironi- ske påskrift: „Kolossale Aus- sicht, alles Nebel!. Ja, skyer og svøber sig ofte om Scesa- Nede i dalen tager folk om vejret deraf, Tågen kunne være blevet vor skæbne. Af og til kom den rul- lende for vor fødder og skjulte udsynet for os, mens vi søgte efter de røde krydser på stene- ne, der angav vejen ned til Liinersøen. Troede vi da. Men vi gik vild, fulgte en forældet rute gennem Totenalp, hvor de røde krydser blev mere og mere blege. Klippesiderne var som rivejern, og vi flåede både tøj og hænder på dem. Sent på eftermiddagen måtte vi give op Vi vendte om, tog turen tilbage over Scesaplana og snemarken til Strassbourgerhytten. Da var det blevet mørk aften. Om nat- ten lå vi på hytteloftet og lyt- tede til haglene og snestormen udenfor: der måtte være koldt ude i Totenalp nu ... NS tænker jeg på de 14 alp!- i nister, der just er omkom- met ved Chamonix i Frankrig. Bjergene kræver deres ofre. In- gen kan vide sig helt sikre selv med de bedste vejrudsigter. Fra Oberzalimhytten ser jeg op mod bjergkammen, Bag den ved jeg ligger Strassbourgerhyt- ten og snefladerne. Uden for mit vindue ankommer en kasse tom- me flasker med svævebanen der- oppefra. Den er ikke til person- brug, men en ung mand hopper Mennesker fra et fladland som Danmark kan også blive besat af bjerge — er det først sket, vender man igen og igen tilbage til bjergbestigningens strabadser, hvor man mellem tinderne i få øjeblikke kan føle sig prisgivet af bjergenes majestætiske ligegyldighed over for noget så betydeligt som en menneskemyre ssen og sætter sig til rette i den, Det er søndag morgen, han skal hjælpe i h) ten med serveringen — og det tager så mange timer at gå ad Lieberweg. Kassen gynger íare= truende, men han jodler lystigt, og snart bliver han usynlig mod fjeldvæggen. Der er 700 meter op. alligevel op GSA jeg renoncerer på vide- re opstigning. Denne gang kommer jeg ikke til at tage den sprøde gletschersne í hænderne og køle ansigtet i den, Dengang slog vi følge nedad med en bjergfører og en snes vandrere næste morgen, I bidende kulde nåede vi den rette vej ned til Liinersøen, delvis rutsjende ad sneskråningerne — vi var jo trygge med en vejviser i spið- sen. I Biirs tilbyder turistfor= eningen i øvrigt at give gratis fører med, hvis en gruppe unge danske vil forsøge sig i bjergbe- stigerkunsten med en tur til Scesaplana, Den grønne Liinersø fik jeg dog hilst på denne gang ved svævebanens hjælp. Nu var her flere hundrede besøgende og en enorm vognpark. Spørgsmålet er så, om bjer- gene udleverer deres hemmelig- hed, når man ikke møder dem alene eller næsten, i de øde vid- ders ensomhed, og når man ikke omend kun et kort øjeblik har følt sig prisgivet til deres maje- stætiske ligegyldighed over for noget så ubetydeligt som en menneskemyre. n