mikudagur 14. oktober 1981síða 3

| | | ET SOSIALURIN Síða 3 EF hevur gjørt tollhækkingar: Kann raka føroyska laksautflutningin meint Tollurin er. ikki hækkaður á ødrum vørubålkum ella á vørub6élkum, Før- oyar hava seravtalu um Ráðharranevndin hjá EF avgjørdi á fundi í síðstu viku at hækka tollin á laksi og sílum mótvegis »tridja-londum«. Og í mun til EF er Feroyar eitt „triðja land«. Tollurin á laksi verður nú 16 prosent, sum annars er vanligur verjutollurin hjá EF. Í eitt áramál hev- ur tollurin bert verið 3,5 prosent. Á sílum er toll- urin settur úr 8 prosentum upp í 14 prosent. — Tað er givið. at hend- an tollhækkingin kemur at raka okkum, men tað er torfert at siga, hvussu hart og nær hon fer at raka, sigur Trygvi Johan- sen, marknaðarfulltrúi, í Keypmannahavn. Hvussu hart tollhækk- ingin fer at raka veldst alt um, um tað er eftirspur- ningur ella útboð á mark- naðinum fyri síl og laks. Er talan um útboð, kunnu keypararnir altíð avgera prísin, meðan seljararnir í sterri mun kunnu dirigera prísin, tá eftirspurningur er á marknaðinum. Stórur eftirspur- ningur Trygvi Johansen upplýsir, at í letuni er stórur eftir- spurningur á laksi. Hann leggur tó afturat, at talan kann væl vera um stýring á marknaðinum. Skilt so- leiðis, at seljararnir lata vera við at senda ov nógv á marknaðin og bíða við at selja til prísurin er trýstur nakað uppeftir. Eftirspurningurin eftir sílum hevur ikki verið nakað serligur, men Trygvi Johansen sigur, at hann er heldur frægari nú. Fyri tey sterru sílini ligg- ur prísurin úr 30 upp í einar 40 kr. Laksaprísurin fyri tær vanligu stedd- irnar liggur úr 40 upp í 70 kr. Tey londini, sum keypa mest, eru Ongland, Frak- land, Týskland og Dan- mark. Danmark er mest at rokna sum eitt transit- land. Eftir ynski frá Onglandi Tollhækkingin er gjerd fyri at verja aliídnaðin í EF-londunum. Spurdur um, hver hevur kravt at fáa tollin hækk- aðan, sigur Trygvi Jo- hansen, at óalmennar keldur meina, at tollurin er hækkaður eftir bretsk- um ynskjum. Umframt feroyingar fer tollhækkingin at raka norðmenn, kanadiumen og amerikumenn. Feroyar hava ongatíð havt seravtalur um laks og síl og tollhækkingin rakar ikki aðrar verubólk- ar Føroyingar útfluttu fjør 553 tons av laksi fyri 27,5 mill. kr Jákup Lindenskov, tá fólkatingið varð sett: Stúri fyri at tænastan í samferðsluni við umheimin fer at minka álvarsliga Royndir verða gjørdar at lata privatum siglingina og flogferðslan er við at koma í eina óhaldbara stødu av >kamufleraðari charterflågving« Jákup Lindenskov, umboð javnaðar- floksins á fólka- tingi, helt hesa rødu, tå fólkatingið varð sett í síðstu viku: Statsministeren har i sin åbningsredegørelse under- streget nødvendigheden af en handlekraftig er- hvervspolitik. Jeg vil gerne være med til at understrege denne abso- lutte nødvendighed, at få det danske samfund i en beskæftigelsesmæssig og økonomisk balance. For den del af riget, der omfatter Færøerne, vil jeg understrege nødvendig- heden af at kunna opret- holde fangstmulig- hederne, der er et nødven- digt grundlag for at få ba- lance i beskæftigelse, øko- nomi og investerings- politik. Det tilbagevendende spørgsmål om fiskeri- mulighederne kan vi des- værre heller ikke denne gang forbigå i stilhed. Det lykkedes omsider at få EF-aftalen i hus. Selv- følgelig er det en trøst, at vi nu-igen fiske i Nordsø- området, det, der er til- bage af året. Men vi står dog fremdeles med usikkerheden om, hvat der nu kan opnås for 1982, om det skal blive lige så vanskeligt, om det skal tage lige så mange kvar- taler at få aftalen i stand, som tilfældet har været i 1981. Vi har fået en delvis for- bedret aftale med Rusland for 1982, selv om der endnu udestår visse afkla- ringer på området. Og vi forventer at kunne opnå aftaler for 1982 med Norge og med Island. Men fremdeles må vi konsta- tere, at det færøske sam- fund til stadighed må være indstillet på at skulle se fremtiden i møde hele tiden med at skulle til passe sig ændrede, udefra givne forudsætninger for erhvervsgrundlaget. For et geografisk ikke centralt placeret samfund er det af fundamental be- tydning, at trafikforbin- delserne til og fra omver- denen er sikret. Efter at vit i januar fik et borger- ligt landsstyre, er der al grund til at befrygte en alvorlig sænkning af ser- viceniveauet på dette om- rådet. Søvejsruten søges nu overført fuldt ud til pri- vate rederier, og det kunne se ud til, at luft- vejsruten er ved at komme ind i et ligeledes ustabilt leje, bla. på grund af den mere eller mindre camouflerede char- tertrafik, der har fundet sted på det sidste. Hvis denne udvikling ikke søges styret fra myndig- hedernes side, må man frygte, at udviklingen kan komme til at medføre en alvorlig forværring af den kontinuerlige flyverute Jeg går ud fra, at Færø- ernes landsstyre nu vil genoptage forhandlin- gerne i det fælles sociale udvalg under socialminis teriet om gennemførelse af en forhøjelse af de social pensioner på Færøern« samt ændringer i børne- forsorgs- og sorgsloven. Jeg har dog tiltro til landsstyrets vilje til at gennemføre et nogenlunde godt resultat og håber, dette stykke ar- bejde nu kan afsluttes, således at vit i indevæ rende år må kunne få lov- forslaget til her i tinget. Vist er vi i rigsfælles- skab, og dermed danske statsborgere, hvilket vi accepterer som en natur- lighed, men i visse samm enhænge ser det ud som af noget andet. Vi har svært ved at fatte, at den ugent selve for- behandling lige færøske nyhedsudsen tadio partout skal pres ses ind på nøjagtigt det gøre at placere udsen delsen lidt bedre, selv om jeg godt kan se, at det kan være problematisk og samtidig godt kan se, at de mange fremmedspro- gede programmer ikke alle kan få det ideelle sende- tidspunkt. Her ville jeg mene, at rigsfællesskabet måtte kunne lidt. hjælpe os Jeg har nævnt enkelte af de problemer, der er af vigtighed for Færøerne og for færinger. Det må hil- ses med tilfredshed, at færinger dog fik tilladelse til at fiske de kvoter i rigs- området, der var et led i fiskeriaftalen blev blokeret af EF i unød- vendigt lang tid. Det er vi 5 5 Men som giade for eg hnaðer at det ma ftale í stand for det kom ende ár, og pá et væsent ligt mere passende tids punkt end tilfældet været i det år, vi er ind. Eigur Tyrla at halda fram vid flúgvingini aftanå royndartíð- ina? Frode Jensen, sjómaður — Tað haldi eg ikki. Flúgvingin fer at geva 8 mill. kr. í undirskoti um árið, og hon gevur bert eitt feroyskt arbeiðs- pláss. Tá vit ikki hava ráð til at hava Smyril siglandi um veturin við heilum 50 arbeiðspláss- um, og sum kann koyra uppá tað stóra yvirskot- ið hann hevur um summarið), so haldi eg heldur ikki vit hava ráð til eina helikoptara- flúgving, sum gevur 8 mill. kr. í undirskoti og bert eitt arbeiðspláss til feroyingar Finnbogi Dam Eg haldi, at vit eiga at kanna tey tel og teir upplýsingar, sum vit nú hava til taks frá royndarflúgvingini. Út frá hesum mugu vit sc avgera, um tað er rætt at hava flúgving alt árið. Eg meti hetta sum so stórt álvarsmál, at tað kann ikki takast nekur avgerð í skundi bert fyri at sleppa gongd Martin tærar Samstundis sum Strandferðslan skal spara kann tað ikki vera rætt, at tað verða brúkt- ar heilar 8 mill. kr (undirskot) til at eksperimentera við eini helikoptaraflúgving, sum minkar munandi um vanliga skipaflutn- ingin millum oyggjar- nar og eini flúgving, sum kanska als ikki fer at loysa seg í framtíðini