hósdagur 21. apríl 1983síða 2

á Hevur tú ein spurning ella onkran trupulleika, sum tú kundi ynskt tær at fingið viðgjardan í hesum teiginum, Spyr Sosialin Skriva til: Sosialurin, I postsmoga 76, 3800 Argir. Merk brævbjålvan »Spyr Sosialin«. Sålarfrøding- urin: Onani og sindssygdom Jeg har sommetider læst jeres brevkasse, fordi min kone er færøsk og køber avisen jævnligt på hoved- banegården. Jeg forstår godt færøsk, men kan desværre ikke så godt formulere mig på sproget, så jeg spørger på dansk, selv om I gerne må svare på færøsk. Jeg studerer ofte fagbø- ger, og sommetider er jeg kommet frem til den an- tydning, at onani kan medføre sindssygdom, som f.eks. skizofreni eller depressioner. Men der er psykiatere, der afviser dette, og som siger at grunden til en evt. sindssygdom i denne for- bindelse skyldes sam- . fundets moral, der skaber samvittighedsfølelse og deraf felgende lidelser. Jeg er 39 ár, og har været gift i 8 ár. Men min kone har ikke sá stor lyst som jeg. Derfor onanerer jeg sádan 10 gange dagligt (og om natten). Er det unormalt? Gerne ude pá toilettet med »Ugens Rapport=É. Men nu har jeg jævnligt hallucinationer, og er enormt depressiv i perio- der. Kan det være fordi at hjernen er udsat for et voldsomt pres på grund af min opskruede fantasi- virksomhed om de mest perverse seksuelle forhold hos kvinder, mens jeg onanerer? Jeg er meget bange for at blive skizofren. Kan det skyldes min sexuelle over- belastning, under onanien? Jeg vil under- strege, at jeg ikke er moralsk eller religiøs, og har ingen samvittigheds- kvaler. Jeg er bare begyndt at se og høre noget, der ikke eksisterer. Nøgne kvinder kommer ind til mig om natten, jeg både ser og hører dem hviske til mig. Hvis der er noget galt på grund af min vold- somme onani, kan man så få medicin mod overnatur- lig voldsom trang? Onan på Nørrebro De må undskylde, at jeg har tilladt mig visse udela- delser i Deres brev, for selv om problemet er al- vorligt nok, så kan selve beskrivelsen synes obskøn for en del af Bladets læsere. Selv om De gør vel meget ud af at underholde Dem på seksuel vis, både med fantasier og handle- kraft, tror jeg dog ikke, at De bør befrygte' at blive sindssyg, endsige schizofren på grund af Deres private sysler. Jeg er bekendt med, at man såvel fra lægelig som fra religiøs side i fordums dage har fremsat påstand om, at man både skulle kunne risikere at blive evnesvag og.sindssyg af at onanere; man forestil- lede sig vistnok, at hjerne- massen skulle kunne flyde ud forneden, men det er jo noget vås, og jeg erindrer i min studietid ved Køben- havns Universitet en ud- talelse i en forelæsning af den senere kulturminister Lise Østergarad, dengang og nu igen professor i klinisk psykologi, hvor hun udtalte, at sådanne påstande nok kunne tages som et eksempel på sinds- sygelige tankeforstyrrel- ser hos netop sådanne spekulative fusentaster. Onani er en såre al- mindelig forteelse, specielt i puberteten og forekommer vel også hyppigere, end man tror, i tilfælde, hvor man som De har adgang til et parfor- hold. Men alligevel er jeg ikke helt tryg ved Deres situa- tion, og især at De fore- trækker at hengive Dem i fantasien og privatesysler i så stor udstrækning, selv om forestillingslivet har sin store betydning også i det almindelige parfor- hold, men jeg synes altså, at Deres trang til at onanere virker vel anstrengt og tvangs- præget, og så er der det med, at De både ser og hører nøgne kvinder komme ind til Dem om natten. Hvis det er rigtigt, og oplevelsen af disse kvinder synes Dem lige so virkelig, som var der tale om fakta, så har vi med hallucinationer at gøre, og så er De sindssyg og bør snarest søge lægehjælp. I den del af brevet, som jeg har tilladt mig at udelade, nævner De noget om Deres store seksuelle drift, og spørger senere, om noget kan gøres ved dette. Uheldigvis for mange eksisterer der ikke meget, tíðindablaðið man kan gøre for at øge den seksuelle lyst, men i Deres tilfælde har man faktist et udmærket medi- kament, der hedder andro- kur, som kan nedsætte lysten til sex og derved også onani, og der er faktist en del mænd, som af forskellige grunde regel- mæssigt indtager dette medikament uden væsent- lige bivirkninger. Dette kunne De prøve efter at have talt med Deres læge. Men jeg synes forinden, at De burde tale med Deres hustru, der foruden at være part i sagen, burde være Deres nærmeste pårørende. Iøvrigt refererer Deres underskrift — Onan — til det Gamle Testamente, hvor en jøde med dette navn forsyndede sig imod jødedommens påbud om at besvangre sin broders hustru i tilfælde af brode- rens død, men Onan var ulydig imod loven og gik uden for sit telt og lod sin sæd falde på jorden, hvorfor Gud Herren straf- fede ham med døden. Barske tider, dengang. EyJo Pinan for ikki burtur Eg byrjadi fyri trimum mánaðum síðan at taka p- pillarar, grundað á, at eg havi so nógva mánaskúku- pínu. Hóast eg havi tikið p- pillararnar eftir fyriskrift- ini, og tá læknin her í blaðnum segði, at pínan fór burtur um eg tók p- pillarar i triggjar månadar, so hevur hetta ikki hjålpt mær Eg havi framvegis lika ilt ta vikuna mánasjúkan er. Nu vil eg vita um tad kanska gagnar, um eg taki p-pillarar i triggjar mánaðar afturat, ella um eg bert skal sláa meg til táls við, at pínan er har. Tað seinasta er kortini næstan ikki til at halda út. Hvat skal ge gera? NB: Eg eri 17 år og havi sum so ikki brúk fyri fyri- byrgjandi evnum. Tað er ikki altíð at p-pill- arar fyribyrgir mána- sjukupinu, men tað hendir í allarflestu forum, so ein fer at hugsa um, hvat tað er fyri p-pillarar tygum Eyðun Joensen, sál- arfreðingur hava tikið? Tá ið p-pillarar ikki hjálpa, so finnast onnur ráð. Hetta eru ymisk evni sum t.d. Naprosyn, Brufen, Clinoril 0.0. euni, men heldur ikki at for- gloyma magnyl, sum í summum forum kann vera góð hjálp móti pínu. MS It í beinunum Eg eri 26 ára gomul krambagenta, sum arbeiði heilan dag. Tvrupulleiki min er, at eg fåi so ilt i beinini, tå eg havi arbeitt — staðið og gingið i seks átta tímar ut í eitt. Eg havi roynt flatar skóogvar, skógvar við lítlum hæli og sonevndar »sunnheitsskogvar«, men líka lítið hjálpir tað. Hverji ráð er til at taka, tá ein hevur tað so. Eg havi ikki meguleika at fáa annað arbeiði, tí eg havi bert verið í handli, síðan eg kom úr skúl- anum. Eg eri gift og eigi tvey bern. Kann læknin geva mær svar upp á henda spurn- ingin? Skógvar hava sjálvandi nógu at siga, tá tygum hava strævið gangandi og standandi arbeiði, og vildi eg hildið, at skógvar við lítlum hæli vildu verið frægast. Ikki flatar skógu- ar ella sonevndir »sunn- heitsskogvar«. Tå hetta ikki hjålpur tygum, so atti tygum at farid til eitt sum vit kalla ryggskulan hjå fysiurg- um, at rættan ar- beidshått, lyftihått o.s. fr. læra MS Sosialráðgev- arin: Skatturin hiå manninum? Er tað loyvt at taka helvt- ina av lenuni hjá konuni, at gjalda skattin hjá manninum við, um hann er í eftirstoðu. Tað verður samstundis tikið helvtina av lenini hjá manninum hvenn mánaða. Kona og maður verða annars skattað hver sær. Hvat hendir, um konan Marjun Sigurdsdótt- ir, sosialráðgevi Marner lækni eitt nú hevur goldið rentur fyri mannin? Hevur hon loyvi at draga tær frá á síni skatta- uppgerð? Sambært skattalógina hevur skattavaldið ymsar hættir, at fáa álíknaða skattin inn uppá Tað mest vanliga er jú, at senda rokningina til tann einstaka skattaborgarin. Verður rokningin ikki goldin er vanligt at fara til arbeiðsgevarin hjá tí ið skyldar skatt, og biðja við- komardi afturhalda upp til 50% av lønini, og hetta hevur arbeidsgevarin skyldu til. Er hetta ikki nóg mikið til at fåa skattin inn uppå, so kann skatta- valdid venda sær til ar- beidsgevarin hjå hjunar- felaginum og halda aftur løn, fyri skatt hjå hinum Simonsen, Nr. 45 — 21. april 1983 Turid Debes Hentze løgfrødingur hjunarfelaginum, hetta hóast maður og kona eru skattaði hver sær. Partar av rentuni (42%) kunnu dragast frá í skatt- inum antin hjá manninum ella konuni. Somu rentir kunnu sjálvandi ikki drag- ast frá meira enn eina ferð. Marjun Tolsemi skal til Svarið upp á eitt bræv til læknan um bindivevn- aðarsjúku má tianverri bíða, tí spurningurin má vera meira gjølla viðgjerd- ur av serkenum. Vónandi kemur svarið við í brævkassanum kom- andi hósdag. Dag. Kristiligt ungmannablað Í apríl mánaða kom Kristiligt Ungmanna- blad, sum KFUM gevur ut. Her hevur Martin R. Jacobsen, prestur grein um påskirnar — livsins hátíð. Ein grein snýr seg um konfirma- tión, sum Kynde, prest- ur í Keypmannahavn upprunaliga hevur skrivað. Mamma og pápi eru ikki trúgvandi er heitið í grein, um 17 ára gamla gentu, — ikki úr Feroyum. Aheitan er eisini at geva bernum í 3. heim- inum meguleika at fáa mat og skúlagongd, umframt frágreiðing um Brekkuleguna sum skal verða í Leirvík í døgunum 28. juni til 3. juli, ið KFUM-skót- arnir skipa fyri. Um- framt hetta er innihald- ið eisini yrkingar, loysningar og gátur, Fyndarorð o.a. teigar. Blaðið er prenta á Einars-Offsett og kostar sjey krónur 2intakið. Barna á Fyri stuttum kom eisini Barna á Ung- dómsblaðið, sum Bóka- deild Feroya Lærara- felag gevur út. Blaðið er í innihaldi segur, yrkingar, sangir. Segan um Tom, eftir Mark Twain, sum Petur Andreassen hevur umsett, er myndað við tekningum. Tvær síður eru við tekningum, sum bern hava sent blaðnum og upplýsandi Ungdómsblaðið grein um ravnin, Mikkjal av a hevur skrivað. Bern hava eisini ummæli av seguni um Gummi Tarzan. Framhaldssegan Lei- Øin til Agra er við trim- um síðum. Umframt hetta eru ymsu teig- arnar eitt nú bræva- samband, gaman, Krossorð, 0.a. Tilsamans 100 síður, sum er prentað hjá Einars Offsett. ES