hósdagur 10. oktober 2002síða 7

12 Nr. 194 - 10. oktober 2002 Nr. 194 - 10. oktober 2002 13 Samgongan hevur veruliga kýtt seg fyri at goyma tann brølaran, tað var at skera blokkin so nógv niður eftir einum ári. Lógarfestu útreiðslurnar til Norðoyatunnilin standa als ikki á fíggjarlógini fyri 2003, og aðrar út- reiðslur, ið kunnu væntast í 2003 standa heldur ikki á fíggjarlógaruppskotinum. Taka vit so óvanan við alt ov nógvum eykajáttanarlógum afturat, so fer als ikki at hanga saman hjá samgonguni. Ein búskaparfrøðingur hevur í bløðunum eina skilagóða viðmerking til vakstrartølini hjá samgonguni. Er tað skilagott at vænta stóran búskaparvøkstur í Føroyum, samstundis sum partabrævamarknaðir úti í heimi eru uppá tað lægsta í fleiri ár? Eigur landið ikki at brúka eitt forsiktigheitsprinsipp, tá fíggjarlógin verður løgd? Eitt er omanfyristandandi, men tað grefligasta dømi um undirbudgettering er, at man krevur ein inntøkuvøkstur hjá stovnum sum eitt nú Strandferðsluni og Rús- drekkasølu landsins. Strandferðslan hevur longu staðfest ein ávísan avmatning í inntøkunum, so illa ber til at fáa ein inntøkuvøkstur, uttan at hækka ferða-seðla- prísin. Hvat Rúsuni viðvíkur, so má sølan ivaleyst upp, fyri at inntøkurnar skulu hækka. Hetta kann illa merkja annað, enn at føroyingar mugu fara at drekka meira av brennivíni og øli fyri at Karstensa fíggjarlóg skal hanga saman. Nú vita vit ikki, hvat fólk halda um hetta, men ikki var tað upprunaliga endamálið við Rúsdrekkasølu landsins, at tað skuldi verða ein mjólkimaskina hjá landinum. Fólkaflokkurin er sær sjálvum líkur, men at Tjóð- veldisflokkurin skal vera við til at argumentera fyri at halda lógarfestar útreiðslur uttanfyri fíggjarlógina, er ilt at skilja. Formaður Tjóðveldisfloksins brúkti megin- partin av tíðini hjá sær undir fíggjarlógarviðgerðini at útleggja søguna seinastu 20 árini uppá ein ikki sørt lættisoppakendan máta. Hvussu leingi kann man kóka suppu uppá eina skeiva útlegging av einum bankamáli? Fíggjarlógin i dag kemur ikki at hanga betur saman við at royna verður at øsa fólk upp um farnar tíðir. Gamaní segði formaður Tjóðveldisfloksins eisini, at hendan fíggjarlógin gjørdi teimum fullkomuliga til skammar, ið ávaraðu móti blokkniðurskurðinum. Tað er at taka munnin í so fullan at proklamera eina succes í ár 0, men tá úrslitini ikki skulu sleppa at tala fyri seg, so er tað nokk vegurin. Tjóðveldisflokkurin stóð seg betur við at taka konstruktivar spurningar og viðmerkingar til sín, ístaðin fyri altíð at skýra ting svarta talu og so tann klassiska viðmerkingin um, at fólk hava misskilt, hvussu tingini hanga saman. Tjóðveldisflokkurin plagdi at duga væl at byggja brúgvar, og plagdu vinstravendu flokkarnir á tingi at duga væl at koma ásamt um raðfestingar á farnum fíggj- arlógum. Í ringastu krepputíð fungeraðu sjúkra- húsverkið og skúlaverkið líka væl, sum í dag í bestu árum, takkað verið táverandi samgongu millum Tjóð- veldisflokkin, Javnaðarflokkin og Sjálvstýrisflokkin. Munur er á! DAGSINS MEINING Sosialurin Drekkið meira sigur Karsten! VIÐMERKINGAR Sosialurin Stovnaður: 1927 Ábyrgdarblaðstjóri: Jan Müller jan@sosialurin.fo Blaðstjóri: Eirikur Lindenskov eirikur@sosialurin.fo Fíggjarleiðari: Jákup Mørk jakup@sosialurin.fo Marknaðardeild: lysing@sosialurin.fo Jonhard Hammer jonhard@sosialurin.fo Finnbjørg Nattestad finnbjorg@sosialurin.fo Blaðfólk: Áki Bertholdsen aki@sosialurin.fo Eyðun Klakstein eydun@sosialurin.fo Edvard Joensen edvard@sosialurin.fo Heri á Rógvi heri@sosialurin.fo Ingrid Bjarnastein ingrid@sosialurin.fo Vilmund Jacobsen vilmund@sosialurin.fo Solby Eliassen solby@sosialurin.fo Dagfinn Olsen dagfinn@sosialurin.fo Ítróttur: Jákup Mørk jakup@sosialurin.fo Myndamenn: Álvur Haraldsen alvur@sosialurin.fo Jens Kristian Vang jensk@sosialurin.fo Sosialurin í Norðoyggjum: Postsmoga 231 Nólsoyar Pálsgøta 1, 700 Klaksvík tel. 458686 fax 458687 e-post: klaksvik@sosialurin.fo Sosialurin í Suðuroy: tel. 375364 fax 375464 tel. 220727 e-post: aki@sosialurin.fo e-post: dagfinn@sosialurin.fo Sosialurin í Eysturoy: Postsmoga 143, Saltangará tel. 447820 fax 4449520 tel. 225429 e-post: vilmund@sosialurin.fo Rullandi redaktionin: tel. 220507 Uppseting/prent: Uppseting: Hestprent Prent: Prentmiðstøðin Útgevari: Sp/f Sosialurin Avgreiðsla: Mán.-frí. 8-16 Argjavegur 26, Tel. 311820, Fax 314720 Postadressa: Postboks 76, 110 Tórshavn E-mail: post@sosialurin.fo lysing@sosialurin.fo lysingartorg@sosialurin.fo Blaðið verður prentað mánadag-fríggjadag klokkan 1400 Lýsingar Freistir: Tekstlýsingar Størri lýsingar Lýsingartorgið Heilsanir Týsdagsblaðið Mán.kl. 10 Frí. kl. 15 Frí. kl. 12 Frí. kl. 12 Mikudagsblaðið Týs. kl. 10 Mán. kl. 15 Mán. kl. 12 Mán. kl. 12 Hósdagsblaðið Mik. kl. 10 Týs. kl. 15 Týs. kl. 12 Týs. kl. 12 Fríggjadagsblaðið Hós. kl. 10 Mik. kl. 15 Mik. kl. 12 Mik. kl. 12 Leygardagsblaðið Frí. kl. 10 Hós. kl. 15 Hós. kl. 12 Hós. kl. 12 Størri lýsingar, sum nógv arbeiði stendst av, mugu vera inni í góðari tíð og áðrenn ásettu freistir. Framíhjápláss má umbiðjast í góðari tíð. Stødd: Ein heil síða í Sosialinum er 254 mm breið og 346 mm í hædd. Breiddin á einum teigi er 39mm og rúmið millum teigarnar er 4mm. Innsent tilfar Fult navn skal vera undir innsendum tilfari. Innsendar greinar, har blaðleiðsl- an ikki er kunnað um bústað og telefonnummar, verða ikki settar í blaðið. Magni Laksáfoss Streymnes 8. oktober 2002 Fíggjarlógin fyri 2003 leggur upp til eitt hall í bestu búskapartíðum, hóast allar lógarbundnu útreiðslurnar ikki eru tiknar við og inntøkurnar eru yvirmettar. Harum- framt ber fíggjarlógar- uppskotið fyri 2003, eins og undanfarin ár, móti støðugt dýrari rakstri. Tískil koma vit longur og longur burtur frá einum sjálvberandi búskapi. Ikki kann sigast annað enn at fíggjarlógar-upp- skotið fyri 2003 er eitt makkverk. Mánadagin í síðstu viku legði landsstýrið fram fíggjarlógaruppskotið fyri 2003. Ikki kann sigast annað enn at talan er um eitt ógvuliga ótrúðverdugt uppskot, sum hóast at allar útreiðslur ikki eru komnar við í uppskotið og sera bjartar ásetingar á inntøku- síðuni, ikki vísir annað enn 2 mill. kr. í avlopið. Ótrú- ligt at Landsstýrið ikki er meiri at sær komið enn at leggja tílíkt uppskot fram til viðgerðar. Fíggjarlógin hevur fleiri løg Fíggjarlógin er bæði eitt stutttíðaramboð, har áset- ingarnar í lógini vísa hvussu Landsstýrið ætlar at prioritera í einum ári, men er samstundis eisini eitt langtíðarstýringsamboð sum vísir hvørja kós Landsstýrið stingur út í kortið. Av tí at tað er ringt at við- gera øll viðurskiftini í fíggjarlógini undir einum, vil eg her einans viðgera stutttíðarfíggjarlógina, meðan eg í tveimum fylgj- andi greinum fari at við- gera kósina sum er løgd av sitandi samgongu og sam- anbera við kósina sum eig- ur at vera løgd. Útreiðslurnar Raksturin á fíggjarlógini er vaksin meiri enn eina milli- ard seinastu árini undir hesi samgonguni. Sostatt skuldi vit trúð at nú vóru allar út- reiðslurnar komnar við á fíggjarlógina. Men so er ikki! Undirsjóvartunnilin til Klaksvíkar, sum bleiv skundaður niðan í tingið beint undan valið, er ikki komin við á fíggjarlógina. Talan hevur verið um at brúka av óbrúktum íløgu- játtanum í 2002 fyri at pynta um úrslitið í 2003, men hetta er einans kreativ bókføring. Ein útreiðsla eigur at takast við har hon eigur heima, tí annars er ikki fult gjøgnumskygni í roknskapinum. Í lógini um fast samband um Leirvíksfjørð stendur annars: "§ 2. Játtanin til verkætlanina stór kr. 195 mió verður ásett á fíggjar- lóg yvir eitt 6 ára skeið við kr. 32,5 mió árliga, fyrstu ferð í 2003.", sostatt hevur løgtingið álagt Landsstýr- inum at avseta pening til hesa íløguna í 2003. Harumframt væntar pen- ingur til at útbyggja havn- ina í Vági. Hetta er eisini ein samtykt løgtingslóg, og tískil eigur peningur at verða játtaður til hetta - talan er um 18,5 mill. kr. At enda kann nevnast ein onnur týdningarmikil íløga sum hava verið frammi í kjakinum, fiskivinnuskúlin í Vestmanna, sum alt ov leingi hevur bíðað eftir eini útbygging, men sum onga íløgujáttan hevur fingið í 2003. Inntøkurnar í fíggjarlógini Umframt at tað mangla útreiðslur, so eru inntøk- urnar yvirmettar. Inntøkurnar hjá Lands- kassanum eru í trimum - skattir, avgjøld og blokk- stuðul. Blokkstuðulin er tann einasta vissa inntøkan, sum er kend fammanundan fíggjarlógin verður løgd. Skattir og avgjøld eru óviss, tí tey broytast alt eftir konjunkturgongdini í bú- skapinum. Seinastu árini hava bú- skaparliga verið avbera góð - gullár. Tískil hava inn- tøkurnar hjá Landskass- anum verið undirmettar tá fíggjarlógin var løgd, tí vøksturin í búskapinum hevur verið sera stórur. Hetta er at frøðast yvir, men vit eiga eisini at leggja í geyma, at hetta hevur ver- ið støðan og er tíverri ikki støðan longur. Vit hava sæð tekin um at búskapar- gongdin er vend og eiga tískil at leggja fíggjarlógina eftir búskaparstøðuni. Metingin má undirbyggjast Tá metast skal um inntøk- urnar frá skattum og av- gjøldum, er neyðugt at meta um útlitini fyri fram- tíðargongdina í lønargjald- ingunum í ymisku vinnu- greinunum. Frá fíggjar- málastýrinum fæst at vita, at eingin tílík meting er gjørd tá fíggjarlógini 2003 bleiv gjørd, men einans bleiv gitt at búskapar- vøksturin fer at vera 6 %, tí "hetta er minni enn undan- farin ár sum hava ligið um 10 %". Fyri at fáa eina undirbygda meting, sum fólk kunnu fyrihalda seg til, havi eg her gjørt eina tílíka. Myndin vísir gongdina í lønargjaldingunum í vinnu- greinunum. Fyri betur at kunna yvirskoða vinnu- greinirnar eru tær lagdar saman í tríggjar høvuðs- vinnugreinir, nevniliga: "Høvuðsvinnur", sum er fiskivinnan, alivinnan, fiskavøruídnaður o.l., "Al- ment visksemi", sum er land og kommunur og "Av- leiddar vinnur", sum er ein restbólkur av handilsvinnu, fígging, flutningur, ídnaður o.l. Ikki 6 % búskapar- vøkstur Í metingini, sum er víst á myndini, vaksa almennu lønargjaldingarnar við 110 mill. í 2003 í mun til 2002, hetta er 90 mill. sum er ásett í fíggjarlógini, um- framt ein mettur vøkstur á 20 mill. í kommununum. Tilsamans er hetta ein vøkstur á 5,8 % í al- mennum lønargjaldingum. Høvuðsvinnurnar eru mettar at standa í stað í mun til 2002 - tvs. í met- ingini er ikki lagt upp fyri, at høvuðsvinnurnar møgu- liga koma at minka nakað sum fylgju av lækkandi fiskaprísum ella trupulleik- um í alivinnuni. Metingin sigur altso, at støðið í høvuðsvinnuni í 2003 verður júst tað sama sum í 2002 - tvs. null-vøkstur. Her skulu vit minnast, at 2002 er eitt rímiliga gott ár hjá høvuðsvinnuni. At enda er mett um ein vøkstur í avleiddum vinn- um á 1,7 % í mun til 2002 - tvs. ein minking í vøkstr- inum, men ikki nakað fall. Samlað gevur metingin ein búskaparvøkstur í 2003 á 2,6%, sum er nakað minni Fíggjarlógin 2003 - eitt makkverk 90 110 130 150 170 190 210 230 J F M AM J J AS O N DJ F M AM J J AS O N DJ F M AM J J AS O N DJ F M AM J J AS O N D 2000 2001 2002 2003 ¿vu¶svinur Avleiddar vinur Alment virksemi Framhald á síðu 13 VIÐMERKINGAR Peter O.K. Olofson Klaksvík Et muligt fremtidsbillede: Den islandske præsident har beæret os med sit besøg, og Nordens hus er ramme for en officiel mid- dag med lagmanden som vært. Den islandske præsi- dent med ægtefælle er blevet modtaget af lag- manden, hans mand og hans enarmede kone. Der skal bl.a. serveres søpape- gøjer og Aurora Borealis skal synge for den is- landske præsident med ægtefælle og lagmanden, hans mand og hans en- armede kone. Spørgsmål: Er dette blot en spøg? En dårlig spøg? Nej, det er blot én af de mange nye muligheder, der kan gives os, når etikken ikke længere skal være teocentrisk men antropo- centrisk funderet – altså humanistisk fremfor kristen. Lad os se nærmere på dette. En, to, mange Tidligere byggede sam- fundets love på den gud- givne skaberorden, hvor mand og kvinde var givet at leve sammen i ægteskab. I dag argumenterer vicelag- manden og andre med ham for et registreret partner- skab for to af samme køn. Normen for etikken flyttes altså fra den gudgivne skaberorden, der udelukker homoseksuelt samliv, til menneskets driftsliv. (Og dette driftsliv kan af den enkelte føles som ‘natur- ligt’, også selv om det er imod naturen, sådan er det nemlig i en falden verden.) Da nogle mennesker har en drift imod en person af samme køn, og ønsker at leve sammen, så synes nogle, at vi som samfund dels skal legalisere et sådant samliv og dels sikre dem vilkår nogenlunde på samme vis som ægtefæller ellers. Det handler om retssikkerhed, siger blandt andet vicelagmanden (f.eks. Fregnir 27. sept- 3.okt. 2002). Og vé dem, der ikke vil sikre andre deres ret, siger nogle. Jamen, hvis vi nu legaliserer samliv mellem to voksne af samme køn (homoseksualitet), bliver det næste så ikke, at vi le- galiserer samliv mellem en voksen og et barn (pædo- fili), spørges der. Usmage- lig sammenligning! siger nogen. Hvorfor er sammenligningen usmage- lig, spørger andre. Er begge dele ikke synd, spørger igen andre. Nogle vil så frem- føre, at der i ingen af til- fældene er tale om ‘over- greb’ (voldtægt), som alle vist stadig er enige om, er utilladeligt. Jamen, det er altid skadeligt for barnet, siger nogen. Hvorfor er det skadeligt for barnet, spørg- er andre. Skyldes det ikke kun, at vi har defineret det som skadeligt, og dermed belagt det med fobier, der er med til at marginalisere og få mennesker til at føle sig udstødte? Eller er denne skamfølelse, der gør, at det i hvert fald ikke udøves "åbenlyst", en gudgiven samvittigheds påmindelse om, at det ikke er ret at handle således, en skam- følelse, som det ville være en katastrofe at få fjernet? Mon ikke nogle enkelte ved, at ‘Foreningen for bøsser og lesbiske i Dan- mark’ (tidligere ‘Forbundet af 1948’) havde en pædo- filigruppe, der i 1985 blev udskilt til en selvstændig forening. Det var nok lett- ere at få legaliseret homo- seksuelt samliv, hvis man ikke havde pædofiligrupp- en med i selskabet (‘Kær- ligheden glæder sig ikke over uretten’, 1996, s. 34). Og det havde de ret i. Hvad er forskellen? Jo, forskellen siges at være, at homoseksuelt samliv fore- går mellem to ansvarlige voksne og er ikke til skade for andre, og denne etiske norm (ikke-skade) gør, at det ville være ansvarligt at legalisere homoseksuelt samliv men uansvarligt at legalisere pædofile forhold. Det vil sige, at menneskets lyst (drift) sammen med princippet ‘ikke-skade’ synes at være argumentet for, at homoseksuelt samliv skal legaliseres. Nogle vil nok spørge: Er det ikke skadeligt for de involverede parter selv? Er det ikke et skadeligt forbillede, der legaliseres? Er det ikke samfundets indre opløsn- ing, der påbegyndes? Andre spørgsmål kunne uden tvivl sættes, men lad dem ligge i denne sam- menhæng. Men hvis det er ret at legalisere homoseksuelt samliv ud fra disse præ- misser, og at denne legalisering er et spøgsmål om retssikkerhed, så vil jeg gerne spørge Høgni Hoy- dal: Hvad med de bifiles retsikkerhed? På samme måde som man oprettede en forening særligt rettede mod homoseksuelle og kæmpede for accept af deres levevis, sådan har man siden oprettet en særlig forening for bifile (STOP AIDS, nyhedsbrev nr. 10, maj 1998). Når driften nu engang er entydigt tvetydig og Søren, Niels og Mette ønsker at indgå registret partnerskab, er det så ikke vores pligt at sikre deres retssikkerhed. Er driften og ikke-skade princippet ikke opfyldt her? Eller hvad mener Høgni Hoydal? Eller hvad mener Kvinnufelagið (jf. Sosial- urin d. 4/10-2002) eller de 323 underskrivere (jf. Sosialurin og Dimma- lætting d. 21/9-2002)? Eller hvad mener Jóannes Eidesgård, der i SvF syntes åbenlyst irriteret over, at ikke alle socialdemokrater ville følge hans partilinie og legalisere homoseksuelt samliv? Lagmanden, hans mand og hans enarmede kone skal vel have sikret deres ret? Når man skal prøve validiteten af et etisk normgrundlag, så er det en god ting, ja, det er vel vores pligt, også at se på konse- kvenserne: Hvor føres vi hen? Skal lagtinget ophæve den gudgivne skaberorden som gældende for vort samfund, og lægge drift + et muligt ikke-skade prin- cip til grund eller hvad? Skal vi have legaliseret homoseksuelle forhold og biseksuelle forhold (lag- manden, hans mand og hans enarmede kone), så kommer vi nok heller ikke udenom om polygame forhold (flergifte), det vil sige, at en mand kan have flere koner eller en kone flere mænd. Det handler jo om retssikkerhed! Jamen, vi går kun ind for at legalisere monogame forhold (forhold mellem to personer), kunne nogle nu sige. Men er det ikke en "fundamentalistisk for- dom", der er gået disse i blodet? Har man først forladt den gudgivne skaberorden (der er monogam), så kan man vel ikke først lægge driften til grund for etikken og legalisere homoseksuelle forhold, og siden forkaste driften (bifil eller polygam) og vende tilbage til den gudgivne skaberorden for at fastholde monogamien? Sagt med andre ord: Man kan vel ikke først forkaste skaberordenen (og dermed Bibelen) for at legitimere homoseksuelt samliv for siden at vende tilbage til skaberordenen (og dermed Bibelen) for at forsvare, at partnerskaber kun skal være mellem to (mono- game)? Lagmandens enarmede kone Men hvorfor er lagmandens kone dog enarmet? Gik der koldbrand i armen, så den måtte amputeres for at redde hendes liv eller hvad? Nej, hun havde simpelthen ikke lyst til længere at have mere end en arm, så hun gik til lægen og bad om, at den måtte blive amputeret? En kvinde har vel ret til at bestemme over sin egen krop eller hvad? Jo, det har vi hørt gang på gang på gang i den seneste tid (f.eks. Kvinnu- felagið, Sosialurin d. 4/10- 2002, Annika W. Joensen, Sosialurin d. 30/8-2002 & Dimmalætting d. 3/9- 2002). "En kvinde skal have ret til at bestemme over sin egen krop", lyder hærråbet! Og dog. Kommer en kvinde og forlanger sin raske arm amputeret, vil de selv samme mennesker, der er med i koret om kvindens ret til at bestemme over sin egen krop, nok sige nej. Der er nemlig forskel på at få fjernet fodvorter og få amputeret sin raske arm. Ingen vil formodentlig nægte hende retten til at få fjernet sine fodvorter, så her må hun bestemme over sin egen krop. Men enhver (håber jeg) vil nægte at amputere hendes raske arm, så her må hun ikke bestemme over sin egen krop. Her er der skægt nok en sammenfaldende hold- ning mellem en kristen funderet etik, der fastholder os på at værne om skaber- værket, og så drift + ikke skade princippet. Altså selvom kvindens drift er at ville have armen ampu- teret, så skader hun derved sig selv, og derfor siges der nej. Men er det ikke far- ligere, hvis hun så gør det derhjemme på køkken- bordet eller går til en kvaksalver for at få det gjort? Jo, uden tvivl. Men det kan vi jo ikke nød- vendigvis hindre hende i. Ej heller den gode lag- mands kone. Og dét, at vi ikke kan hindre hende i det, er vel ikke ikke et argument for, at så skal vi alligevel give en samfundsmæssig legaliseret ret til at be- stemme, om hun vil have sin arm amputeret eller ej, for at det kan ske under "betryggende" forhold. Men se, nu handler det hverken om fodvorter eller amputerede arme, når hæråbet lyder: "En kvinde skal have ret til at be- stemme over sin egen krop." Det handler om et andet menneske. Det handler om et barn, en kvinde har undfanget. Jo, forældre bestemmer natur- ligvis meget for deres børn, men når kvinder i Kvinnu- felagið, Annika W. Joensen, m.fl. siger, at de engang var deres mors krop, så er det nok ikke helt rigtigt. Der er nemlig forskel på ens arm og ens barn. Vælger en kvinde at have samleje med en mand, ja, så har hun brugt sin ret til at bestemme over sin egen krop. Her kan hun nemlig sige ‘ja’ eller ‘nej’. Har hun sagt ‘ja’, og dette ja resulterer i undfangelsen af et barn, så handler det ikke længere blot om kvindens krop, men om et andet menneske. Et menneske, der både har en far og en mor. En far og en mor, der begge har ansvar for det barn, de er forældre til. En far og en mor, der begge må tage ansvar for barnet. Fremtiden Skal en kommende lag- mand, med sin mand og sin (enarmede) kone engang tage imod den islandske præsident med ægtefælle? Ja, se, den mulighed af- hænger af de valg, vi foretager i dag. Jeg tror nu, at jeg vælger den gudgivne skaberorden og respekten for menneskelivet… enn tey 6%’ini sum fíggjarmálaráðið metir. Skattir og avgjøld Í metingini vaksa skatta- og avgjaldsinn- tøkurnar umleið 60 mill. í mun til metingina í fíggjarlógaruppskotinu m sum er 120 mill. Metingin er ikki nega- tiv, tí hon roknar als ikki við nøkrum falli í inn- tøkunum, men einans at vøksturin er minkaður munandi. Um henda metingin er røtt, koma sostatt at mangla umleið 60 mill. á inntøkusíðuni á fíggj- arlógini. Mugu vænta eitt hall á fíggjarlógini Niðurstøðan kann ikki vera onnur, enn at vit í bestu búskapartíðum mugu rokna við at tá allar útreiðslurnar eru komnar við og inn- tøkurnar betur eftirfar- andi, fer fíggjarlógin at vísa eitt hall í 2003 eins og vit kunnu vænta at tað verður hall longu í ár. Fíggjarlógin er ein av mest týdningarmiklu lógum Landsstýrið hev- ur at leggja fram fyri Løgtingið. Fíggjarlógin vísir hvussu Lands- kassin ætlar at nýta pen- ingin sum kravdur verð- ur inn frá borgarunum. Um samgongan ikki er førð fyri at stýra hesi týdningarmiklu lóg betur enn teir hava víst seinastu árini, hava vit ikki nógv gott í væntu frá hesi samgonguni. Í tveimum fylgjandi greinum vil eg lýsa aðrar partar av fíggjar- lógini, nevniliga hvussu fíggjarlógin er eitt am- boð til at javna konjunk- turarnar við og hvørjar raðfestingar eru neyð- ugar á fíggjarlógini um vit skulu arbeiða fram móti einum sjálvberandi búskapi. ∆ Framhald av síðu 12 Lagmanden, hans mand og hans enarmede kone C M Y K 13 12