fríggjadagur 2. juli 1993síða 19

> 4A 4 AA - Síða ZU Nr EJ - » miske firma kun får udgifter dækket, når de kan få olie-firmaer så interesse ret i de forskellige »blok- ke«, at de er villige til at kø- be de seismiske måle-resui- tater Ved at akceptere et så- dant tilbud fra en af bran- chens top-firmaer, udeluk- ker man »olie-cowboys« og mindre fordelagtige zftaler baseret på »taknemmelig- heds-gæld« (se rapportens afsnit 22.C) Aftalen er baseret på, at Færøerne opdeler under- grundsområdet i nøje defi- nerede »parceller«, som man er interesseret i at »ud- byde i licitation«, men dette kan kun lade sig gøre i den del, der ikke er bestridt af England deres B: Kort over de om- stridte grænser-linjer: =! min rapport fastslår jeg, at det er en absolut betingei- se for en professionel stil- lir gtagen til »udnyttelsen af F.-røernes undergrund«, at beslutningstagerne har et -< p-dateret kort«, der viser geografiske, geologiske, topografiske og olie-onen- terede informationer « Ja der tilsyneladende ik - ke findes et officielt tilgæn- geligt kort, der samtidig vi- ser »de engelske og de fær- øske grænsekrav« i forbin- delse med udnyttelsen af undergrunden«, har jeg selv forsøgt at fremstille et kort, baseret på de officielt til- gængelige informationer, som vist på bilag 2. Kortet viser linierne for henholdsvis A: de dansk/færøske græn- sekrav og B: de britiske grænsekrav. Afstanden. mellem to vandrere lwier på kortet er ca. 111 km. Afstanden mel- lem to lodrette linier er på kortet vist som 111 km. Men afstanden er på grund af Jordens krumning min- dre. Konturerne af landområ- derne er kun angivet ske- matisk og meget groft. Hvis man indtegner de grænser, som blev A: Offentliggjort i Statsti- dende d 30. april 1985 som »dansk (nu færøsk) højhedsret over konti- nentalsoklen«, frem- kommer der tre områ- der, der er mærket med »A«. Disse er beliggen- de i den øverste venstre halvdel af kortet. Indtegner man de grænse- koordinater, som England har opgivet i: B: »Statutory Instrument :1998 NO.2398«, 19. december 1989 C: Og tilføjer man de »skønnede« koordina- ter fra kortet, der er vist i ovenstående publika- råderne, der er mærket med »B«. Det ses tydeligt, af bilag 2, at der er et meget stort om- råde Tok met > JENGLAND - Í +) WLLL Í 7 WA | | FYYI Í Í SI ; Á 96 |— r > L vest for Skotland og syd for breddegraden »59 grader 50 minutter nord« og nord for linien: #57 graders nordlig bredde (ca.), der pákla- ges af såvel England som Danmark/Færøer- ne. (Området er mærket med både »A« & »B«) Dette er det såkaldte »Rock All-krav« fra 1989, der er så alt afgørende for hele problematikken om Fær- øernes undergrund. Dette »fælles-område« afskærer yderligere det af Danmark/Færøerne — på- krævede område (A), syd for dette område. Dette vil sandsynligvis bevirke, at Færøerne ikke kan kræve dette område (A), hvis England får til- kendt »fælles-området« (A & B), idet det sydlige områ- de (A) totalt afskæres fra Færøerne, af denne engel- ske »korridor«. Dette officielt fremsatte britiske krav vil ca. »halve- re det færøske »højhedsom- råde« « England gør yder- ligere krav på mere af Færøernes undergrund I henhold til blandt andet en aftikel i »Di ing« - har RE SOL rage tidspunkt - krævet grænse- linien flyttet fra »no man's Water-område« yderligere - ca. 100 kilometer mod nord-vest — til en position ca. 30 kilometer fra Suderø Den sidste grænse-flyt- ning omfatter nøjagtig den del, der ligger i et »forhen- værende sedimentsbassin«. Og derfor er det netop i det- te område, man har største chance for at finde olie. Hvis englændernes sidste krav bliver »accepteret« er det færøske »højhedsområ- de« indskrænket til næsten kun at omhandle »den vul- kanske del« af kontinental- soklen, eller et område, der: 1: i henhold til Stefan Hultberg's udtalelser til »Sosialurin« er en geo- logisk forekomst, som eksperter på nuværende bh) — BILAG 2 tidspunkt overhovedet ikke har nogen kendskab til, om den kan indeholde olie og/eller gas forekom ster. Og om hvilke 2: erfarne olieudforsk nings-tolk har udtalt til mig, at de overhovedet ikke ville spilde deres tid og penge på en olie- udforskning i et område, der er af vulkansk op- rindelse. Dette understreger igen: Den enorme betydning afgørelsen af grænse-stri- den med England har for chancerne for en »olie-in- Vustri på Færøerne.« Hvis grænse-striden ta- bes, er der næsten kun om- rådet på den nord-vestlige side af den færøske højde- ryg tilbage. Denne tilbageblivende del må vist være det, man i olie-verdenen kalder et »marginal-område«, d.v.s. et område, hvor chancerne for at finde olie er stærkt be- grænsede, og hvis der ende- lig findes olie, er der en me- get stor sandsynlighed for, at den vil være meget dyr at udvinde. Englands olie-industri er stærkt dalende. Derfor har England som nation stor brug for udvik- lingen af nye store oliefel- ter, som fundet sydvest for Shetlandsøerne. Sådanne nye oliefelter retfærdiggør (nødvendiggør) nye kæm- peinvesteringer, som kan afhjælpe noget af den store arbejdsløshed inden for den engelske industri. Dette fremgår også tyde- ligt af referaterne fra den færøske delegations besøg på Shetlandsøerne, hvor man spændt venter på, at Færøerne = »øjeblikkelig« går i gang med olieudvin- dingen, fordi de allerede er parate til »øjeblikkelig at udnytte den forbedrede ar- bejds-situation«, = medens færingerne ved en »hurtig start« slet ikke er forberedt, idet de først skal »omstruk- tureres«, hvilket ikke kan gøres fra dag til dag. SVERRE DAN JOENSEN Yderligere oplysninger om grænselinierne er meget nødvendig Uden at have den nøjagtige piacering af den krævede engelske grænselinie, - så- vel de í 1974 og 1982 of- tentliggjorte, som den sene- re krævede »hemmelige grænseflytning«, - har landsstyret ikke et »beslut- ningsgrundlag«, der er til- strækkeligt beskrivende til, at de kan træffe bestemmel- se om »udnyttelsen af Fær- øernes undergrund«. Yderligere bør der også være helt klare angivelser af »fiskerigrænserne«, samt deres relation til »under- grunds-grænserne«. Yderligere bør det oply- ses om disse fiskeri-grænser er - 100% fastlagte og aner- kendte, eller - de eventuelt kan blive krævet ændret, f.eks. af EF, eller i forbindelse med anerkendelse af ændrede »undergrunds- grænser«. I min olie-rapport, bl.a. i af- snit 35 understreger jeg på det kraftigste den alt-afg ø rende betydning et positivt udfald af grænsestriden med England er. Yderligere understreges grænse-fastlæggelsens be- tydning af: I: Ovenstående punkt B og 2: »Grænse-kortet« bilag 2. Som en fjernt boende »halv-færing«, der fortrins- vis bliver orienteret om ud- viklingen på Færøerne gen- nem »tilfældige« presse- meddelelser, (Dimmalæt- ting nr. 44: 20. april 1993), virker det som om visse fær- derer situationens alvor, ske forstår hvor »Svag Færøerne stáre (ih. ti n opfattelse Om denne påstand er korrekt eller forkert, har ik- ke så stor en personlig be- tydning for mig; men een ting er sikkert: »Færøerne har ikke råd til at løbe nogen som helst chance« 1: Uden at kende baggrun- den for, at Danmarks ambassadør i London trak sig tilbage som for- handlingsleder — vil det sandsynligvis være for- målstjenligt, at en fær- ing er »in-charge« af »grænse-forhandlings- udvalget«. 2: Ami Olafsson fra uden- ngsministenet er med hans store erfaring in- den for udenrigspolitik i aimindelighed og med hensyn til Færøerne og »grænse-striden« í sær- deleshed, en veikvalifi ceret og første klasses person til at lede »græn- se-delegationen« 3: Men ansvarlige politi- kere - og her nævner jeg ikke navne, da jeg er tekniker og intet har med færøsk politik at gøre - burde vide, »at een enkelt svale gør in- gen sommer«. Opgaven for Færøernes top politikere burde der- imod være, at få samlet det bedste hold, så det - til alles forundring (beundring) - vinder den afgørende match, som det skete i fodbold for nogle år tilbage. Men en sådan »sejr« kommer ikke af sig selv. Den bør forberedes og planlægges i alle detail- ler. 4: Hvor dygtig en d-lega- tion Færøerne end stiller på benene, må man hele tiden tænke på, at mod- standeren er et 100% professionelt team fra det stenum/energiministe- num. Disse institutioner har flere hundrede års erfa- ring i at: A: fortolke, mis-fortolke og udnytte smuthuller i nationale og internatio- nale love, forordninger, kotumer og »praksis« til B: retmæssigt, uretmæssigt ved hjælp af »verbal«, skriftlig, med miiitær el- ler økonomisk magt og taktisk snilde, at C: overtale, presse eller tvinge mindre nationer eller kolonier ti; at grove påstand, — da vi vist alle hver for sig har et klart eksempel liggende i vores bevidsthed; — men hvis der alligevel skulle være en en- kelt, der ikke selv kunne hu- blot nævne slandet Palæsu na«, som England både gav ul saraberne< og ne« S: Teknisk har embeds mændene í disse mini- stener en enorm kend- skab til de relevante »lovregler«, men endnu »mere foruroligende« er det, at de har lige så meget erfanng og kend- skab til alle de »undta- gelser fra reglerne«, der er blevet akcepteret rundt om i verden, og dermed har skabt en slags »præcedens« for tilsvarende undtagelser i fremuden 6: Grænse-stridigheder på grund af olie-forekom ster er ikke »undtagel- sen«, men denmod me- re »sædvanen«. Alene i »Stor-Mellemøsten«, (dvs. Mellemøsten plus de sydrussiske olie-lan de) findes der mere end 170 uafklarede grænse stndigheder på grund af forekomst af olie Striden mellem Kuwait og Írak er kun en enkelt af disse »olie-stndigheder« A: England og engelske olie-selskaber har været og er stadig involveret í en masse af disse str digheder. Derfor har englænderne en enorm »in-house« ekspertice De færøske topforhand- leres engelske contra- partner er næsten fuld- øder tids-beskæftiget = med sådanne >grænse-sa- ger<. B: Danmarks ekspertise í olie-stridigheder er der- imod meget begrænset og indskrænker sig í alt væsentågt til: Per Hæk- kerups | >godvillige af- siåelse« af nogle af Nordseens Qlie-rigeste området til Norge. C: For Færøerne er striden med England den første olie-konfikt landet er involveret i. 7: Grænse+tridigheder om olið er derfor et enormt stort og »kom- pliceret speciale«, hvor kun de dygtigste og mest erfame har en chance før at vinde. Da den britisk færøske grænsestrd nemt kan komme tø at dreje sig om 50 milliarder kro- ner, så det er ikke alene et spørgsmål om at »ha- ve ret« men det er lige så meget et pørgsmål om val få ret« 8: Hvis englænderne får medhold i alle deres grænsekrav, er chancen for at Færøerne - i.h. til min personåge mening - nogensindr vil kunne afbetale deres statsgæld »NÆsten lig nul « Danmarks forbedrede betalings-balance falder meget typisk sammen med den løbende udnyt- telse af deres Nordsø olie. et L SE Su