hósdagur 24. februar 1994síða 12

Síða 12 Nr. 38 — 24. FEBRUAR 1994 Lise Lyck, búskaparfróðingur: Bert ein politisk loysn kann steyða fleiri vanlukkum -1 dag er Færøernes økonomiske situatuion blevet så fortvivlet, at tiden til en økonomisk løsning forpasset. Det eneste realistiske for at hindre fraflytning og flere ulykker er en poli- tisk løsning, der som udgangspunkt for en ny økonomi afskriver en væsentlig del at Færøer- nes gæld sigur Lise Lyck í síðsta partinum av fyrilestri sínum, ið helt helt í Nóatúni herfyri. 9. Konklusion og perspektivering Denne omfattende analyse af Færøernes bankkrise og len der ot last resort” problematik- ken giver anledning til en ræk ke vigtige konklusioner og til klargørelse af dels krisesituati- onen på Færøerne, dels — og vig- praksis på „lender of last gråzone området i det danske rige. Sidstnævnte er et område — og her kommer per- spektiveringen især kraftigt ind som vanskeligt kan fortsætte som nu Afsnit 2 gav et overblik over de mange forskellige synspunk- ter, der findes i økonomisk teo- ri under bibeholdelse af forud- sætningen om, at centralbanken har en afgørende indfjydelse pá pengeforholdene. Det konklu- deres, at der ikke gives ét teoret- isk entydigt svar på, om en bank skal gå konkurs eller ej. Endvi- dere konkluderes, at hvis vide- reførsel gennem en „lender of last resort" funktion afsluttes, kræves tydelig signalgivning fra det offentlige og en politik, der understøtter beslutningen på længere sigt. En sådan politik må ikke være ad hoc præget og skal være baseret på en helheds- løsning, der kan opretholde en tillid til økonomi og bankvæsen Afsnit 3 omhandler dels be- tydningen af den færøske øko- nomiske struktur, dvs. den ens- idige erhvervsstruktur, dels be- tyudningen af Færøernes forfat- ningsmæssige situation. Det konkluderes, at den økonomi- ske struktur betyder en hurtig overførsel fra de realøkonomi- ske markeder (fiskeriet) til de fi- nansielle markeder. Den forfatningsmæssige stil- ling er mudret. Et så væsentligt område som spørgsmålet om delegation/rigsfællesskab er uaf- klaret. Uafhængigt af den for- fatningsmæssige status er det ubestrideligt, at „lender of last resort" funktionen er et rigsan- liggende, hvilket også gælder det samlede overordnede pengepo tigt resort" litiske ansvar og valutaspørgsm- ålet Afsnit 4 og 5 har behandlet dansk lovgivning, forvaltning og praksis ved bankkriser samt de faktiske bankkriser fra Krone- banksagen i 1984 til den aktuel- le situation med Spar Nords overtagelse af Himmerlands- banken. Nedsættelsen af under- søgelsesretten i forbindelse med Spar Nords skattefradrag har givet afgørende oplysninger om et område. som bankhemmelig heden og praksis på området ellers godt hjulpet af myndighe dernes fortolkning, har gjort alt for at undgå åben, offentlig de bat om Det konkluderes tilsynets branchetilknytning kan give et afhængighedsforhold til de enheder, der skal kontrolle res — at Finanstilsynets store flek sible områder til at agere skaber en gråzone, hvor politisk ansvar og embedsmænds ansvar er uklart — at tilsynsfunktionerne i et ministerium og den officielle lender of last resort" funktion i et andet ministerium er uhen- sigtsmæssig — at der er stor for skel i Nationalbankens og Fi- nanstilsynets opfattelse og ud- øvelse af praksis på området Udviklingen kan sammenfat- tes som følger: Kronebanksa- gen kom meget overraskende i 1984. En politisk løsning fand- tes hurtigt. En indskydergaran- tiordning blev lovet gennem- ført. I 1987 indtraf 6. Juli Bank sagen. Nationalbanken ville gennemføre Solows tan- ker, at en lille bank skulle gå konkurs. Indskydergarantio- rdningen var ikke blevet gen- nemført p.g.a. hovedbankernes modvilje og trainering af sagen. Statsminister Poul Schliiter ,, vil- le vride armen om på banker- ne" og sikre en løsning. Det lyk- kedes ikke. Krisen varede næs- ten 3 måneder og afsluttedes med en speciel ordning, hvor de sunde aktiviteter overførtes til Sydbank, og indlån i 6. Juli Ban- ken blev indskud i Sydbank, at Finans- mens de øvrige engagementer overførtes til et selskab, hvis regnskabsoplysninger ikke skul- le og aldrig er kommet frem i offentligheden. Indskyderga- rantiordningen blev gennemført i december 1987. Finansieringen af garantien skulle ske i forhold til indlånsstørrelsen i de enkel- te banker. Hensigten var at pres- se bankerne til at genoptage den gamle praksis med, at bankerne selv sørgede for, at bankkriser ikke blev til ulempe for banker- nes kunder. Imidlertid var mod- viljen hos hovedbankerne sta- dig kolossal. Loven var vedta- get, men fik bortset fra C&G banken i 1987, hvor der udbeta- les 49 mio. kr., alene en skuffe- funktion. I stedet blev det prak- sis, som det ses i Bornholmer- banken og Himmerlandsbanken og måske i andre tilfælde, at løse spørgsmålet via hensættelser og dermed skattefradrag. Selvom Nationalbanken stadig stod for en politik efter Solows opfattel- se, blev praksis i gråzone områ- det i forvaltningen mellem Fi- nanstilsynet, Skatteministeriet og skatteministeren, dvs. i grå- zoneområdet mellem embeds- mandsmæssig forvaltning og politisk niveau, at give skatte- fradrag, der gjorde, at „lender of last resort" funktionen ikke mere lå i Nationalbanken, men blev erstatten af en statsfinans- iering via skattefradrag, således at alle i Danmark betalte en skjult skat, der indebar, at in- gen banker gik konkurs. Indebærer dette, at de gamle aktionærer i en bank i vanske- ligheder, der ikke har kunnet få LANDSSTYRETS LÅN I UDLANDET OG I DANMARK Uikosiðende gæld pr 31/5 1993 SA 1 ångiver Oprindelig hovedstol Renie øbetid ff I |-—————— i NV. Dank, Neverland | NLG 20 000 non Í 10 :5/8% 1980 1995 Yamaichi Securities JPY 66% 1988-1994 Jyske Bank DEM 1251 Lie + 15% Cluse Manha | DEM 60 000 000 | Libur + 0.25% Weul B Europa | vEM TE | Liner OSS Wesil DB Europa DEM 170.000.006 | Liber + 0.625% 1990-1997 et i mm fm dg Chemical Hank Í DEM 20 000 N00 | Libor + 0.65% 1991-1996 — —— une redet Bestemt de — t $ Chemical Bank { DEM 110 000 000 | Líbur + 075% 1992-1995 ————|--— ked feeded — - | Clenacol Bank, obl | USD 20 000 000 | Libor + 113% 1992-1995 Í Nordhnar Í CHF 10 000.000 | Libur + 0,75% 1992 1997 hindu bd F 4 SE mu —nnsi — Wesi?l} Europa | NEG- — 140.000.000 | Libor + 0.75%… * | 1992-1995 ———i— — a Batista BR Í - Fop Danmark Í DEM 9.049.774 | Libor + 0.75% — | 1992-1997 Pæn Danske Stat | DKK 850 (000.000 | Diskonto 1993-1998 Folal I DKK | | —— = in Valuta Saldu 31/5-93 NIG 6 000 00n 20 512 800 y 3 000 000 000 169 983.000 DEM om | 229.674 000 DEM 160.555 556 ”614.590.580 DEM 120000 FOO Er 459 348 OM DEM 110 000 COO 421 069.000 USD 20.000 roo 122.492 800 cur ; 10.000C0 ; 4 580 000 NIG = 40.959 as 140.032 168 9 249 774 34 641 629 DKK 850.000 100 850.000 100 | 3.136 889.253 skattemæssige fradrag, så at sige har måttet forære en del af der- es aktiekapital til den overta- gende bank? I andre lande har det været meget omdiskuteret, når en banks aktiekapital blev nedskre- vet til 0. Dette har kun i be- grænset omfang været tilfældet i Danmark, men ved Bornhol- merbanken var der en vis dis- kussion. I den forbindelse udta- ler direktøren for Finanstilsynet i Børsens artikel 11. februar 1992: ,Børnholmerbankens skæbne er en advarsel til andre bankejere“ følgende: ,,Bornhol- merbankens kollaps kan funge- re som en påmindelse til bank- aktionærerne om, at de faktisk deltager med risikovillig kapi- tal”, og „Det er først og frem- mest indskydernes penge, vi som embedsmænd er sat til at beskytte. Ikke aktionærerne“. Seneste udvikling í problema- tikken har været bankernes for- slag i 1993 om at gøre finansie- ringen af indskydergarantien betinget af bankernes risikopro- fil i stedet for af indlånsstørrel- sen. Afsnit 6 behandler Grønlands situation. Grønland har også hjemmestyre og en stærkt fiske- riafhængig økonomi, men Grøn land har ingen bankkrise. Øko nomen Er I recession, men over førslen fra den danske stat er tre gange så stor som statsover førslen til Færøerne. og finans politikken har ikke været eks Det konklude res, at forholdene i Grønland ad trem ekspansiv skiller sig væsentligt fra den fæ røske situation, og at økonom en i Grønland kan undgå krise ikke forværres og statsoverførslern« hvis ressourcesituationen ikke nedsættes I afsnit 7 gennemgås den fæ røske bankkrise og den ledsa gende økonomiske politik. Gen nemgangen giver anledning til en lang række spørgsmål i rela tion til de stedfundne begiven heder og de indgåede aftaler Mange af spørgsmålene må formodes at kunne besvares, hvis der nedsættes et udvalg el- ler lignende til at gennemgå bankkrisen på Færøerne og dens forvaltningsmæssige be- handling Det konkluderes, at politikken ikke har været konsekvent og uegnet til at løse problemerne, har været ad hoc præget og uden helhedsvurdering, har været uden tydelige og entydige signa- ler Det konkluderes endvidere at Nationalbanken i modsætning til i Danmark har haft hovedrollen i „lender of last resort“ problem- stillingen, mens Finanstilsynet har haft en mindre rolle, og på den måde har Solow opfattelsen domineret. Det konkluderes også, at „lender of last resort“ rollen ikke anerkendtes fra starten og har haft forskelligt indhold Det konstateres desuden, at problemerne langt fra er løst, og at afgørende ændringer er på- krævet. DKK" Suldo 31/5-93 Tíðindablaðið Den hidtidige kapitaltilforsel på 3 mia. har ikke løst proble merne Den Danske Bank har været dygtig til at varetage sine aktio Har tjent bety delige beløb før krisen på pen mærers inleresst gemaskinen og har undgået at betale indskydergaranti og har kun tilført ca. 300 mio. kr. i ka pital Dette selvom banken í 80 erne har tjent meget på Færøer ne, og selvom banken var í po sition til meget store tab både via bankdrift og indskyderga rantiordning og derfor i en svag forhandlingsituation. Den Dan ske Bank er kommet ud af situ ationen med en meget begræn set kapitaltilførsel og med stats garanti for, at barken på Fæ røerne ikke går konkurs Tabel 2 viser udviklingen fra 1990 til 1992/93: Sjóvinnuban kin og Førova Banki Tabel 2. Centrale pengeinstitutdata i 1990 og 1993 Balance 1990 Førova Banki 6627 Sjóvinnubankin 4982 Balancerne í hver af bankerne er faldet med mere end 2 mia kr., og udlánene er faldet med I mia. kr. i hver af bankerne. Ned gangen er formentlig fortsat i december 1992 balancerne Interessentanalysen i afsnit 8 demonstrerer klart, at der var en overvældende interesse blandt interessenterne for, at banken ikke skulle gå konkurs Der er ikke belæg for at kritise- re beslutningen om viderefør sel af Sjóvinnubankin Hvad der derimod kan og ber diskuteres og kritiseres, er ud Udlán Balance = Udlån 1990 juni 1993 juni 1993 k IKON 4297 2848 2926 3216 1978 formningen og v idere førselen og den ledsagende politik fra okto ber 1992 og frem samt den me get forskellige behandling af bankkrisen í Danmark og pá Færøerne I dag er Færøernes økonomi ske situation blevet så fortivlet, at tiden til en økonomisk løs ning er forpasset. Det eneste re alistiske for at hindre fraflytning og flere ulykker er en politisk løsning, der som udgangspunkt for en ny økonomi afskriver en væsentlig del af Færøernes gæld