mikudagur 23. mars 1994síða 13

; í Í en LT SEE Tíðindablaðið [ sostalurin } Nr. 57 — 23. MARS 1994 Síða 13 Lesarabrøv —"WM Ábent brev Statsminister Poul Nyrup Rasmussen Christiansborg København Kære Poul Nyrup Rasmussen. I forbindelse med den sen- este udvikling i sagen om fisk- ernes indtægtsgaranti vil jeg tillade mig at opsummere vor- es synspunkter i denne sag. I øvrigt vises til den redegør- else, som jeg sendte dig i for- bindelse med 12. oktober af- talen. Men ellers vil jeg frem- føre følgende: 1. Det færøske fiskere vil på ingen måde finde sig i, at de skal være den eneste befolkn- ingsgruppe, hvis forhold skal dikteres af aftaler mellem regeringen og landsstyret. Dette betragter fiskerne som en direkte nedvurdering af deres indsats og en diskrimi- nering af dem som befolkn- ingsgruppe, som der ikki findes belæg for. Dette betyder også, at fiskerne reelt bliver sat uden for lov og ret. Det mest alvorlige i denne sag er, at man rent faktisk suspenderer den lovgivningsprocedure, som er kendetegnet ved et demokrat- isk samfund. Grundlaget for enhver lovgivning skal være, at loven får en reel behandling. Derfor er der bl.a. fastlagt, endda i grundloven, at alle lov - forslag skal have 3 behandl- inger, og der skal endda gå et fastlagt tidsrum mellem de be- handlinger for at der skal være sikkerhed for, at alle love fåren reel behandling. Denne proce- dure er suspenderet i denne sag, hvilket vel nærmest svarer til, at der bliver styret med dekret. Denne fremgangsmåde er endnu mere betænkelig, når man tænker på, at statsminist- erens vurderingsgrundlag i denne sag er Peder Andersen rapporten, som bevidst er di- rekte vildledende, og hvor det kan bevises at Peder Andersen har endda bekræftet i den fær- øske radio, at hans konklusi- oner var baseret »på en lille smule fornemmelse af ordn- ingen«. Som du kan huske har jeg sendt en klage over denne rap- port. Du har også oplyst i dit brev af 9. desember 1993, at du har videresendt klagen til Ped- er Andersen. Han har dog ikke fundet anledning til at kom- mentere denne. Det kan jeg meget godt forstå. 2. Fiskerne mener desuden, at de har fuld støtte for oven- nævnte synspunkt i de to breve, som du har sendt mig ang. dette emne den 15. marts og den 9. desember 1993 (ved- lagt som bilag), hvor du klart siger, at den danske regering ikke blander sig í denne sag. Du anfører jo, at disse forhold kun har været omtalt i forbind- else med en vurdering af mulighederne for at skaffe ba- lance på landskassens budget. Men din konklusion er, at »for regeringen er det alene afgør- ende, at en sådan balance op- nås. Hvilke midler der tages i brug for at opnå balance, er imidlertid landsstyrets og lagtingets ansvar«. Hvilket må siges at være helt klar tale. At du har anført det mod- satte synspunkt i dit brev til Marita Petersen, kan vi ikke tage os af. Men vi har i hvert fald ingen forståelse for at der fra den danske statsminister kan blive udtrykt modstrid- ende meninger om den samme sag. 3. Du har primo marts ingáet en aftale med Marita Petersen om at gennemføre foreslåede ændringer i fiskernes ind- tægtsgaranti ved »en ændring af den administrative praksis«. Tildette er kort at sige, at der findes ikke skygge af lovhjem- mel for den omtalte ændring af praksis. Dette betyder i prak- sis, at jeres aftale reelt inde- bærer, at fiskerne administra- tivt skal fratages deres lov- givne rettigheder. Og dette skal gøres på den måde, at landsstyret »administrativt« skal give ordrer til, at ordn- ingen med dagstøtte skal ad- ministreres modsat den helt klare lovbestemmelse, som findes på dette område. Og dette skulle ifølge ens børne- lærdom ikke kunne lade sig gøre i det danske rige. At der er talen om et aftalt planlagt rets- brud i denne sag kan let doku- menteres, og har det interesse kan du også få denne doku- mentation tilsendt. Ellers er det bevis nok for denne på- stand, at efter at vi har påvist det retsstridige i denne aftale, anerkender landsstyret, at det nok er nødvendigt med en lov- ændring alligevel! Men skulle dette ikke lade sig gennem- føre, så vil man i landsstyret alligevel finde en »administra- tiv« løsning! Og man skulle have troet, at et tilbud fra det færøske lands- styre om at begå et reelt rets- brud imod fiskerne, og den for- valtningspraksis som ligger bag dette synspunkt, skulle have givet anledning til større bekymring hos den danske statsminister, end en sølle be- sparelse på 7 mill (som reelt er 3 mill. efter fradag af skat). Skulledu være i tvivl, kan jeg bekræfte, at denne plan lagde forvaltning i strid med loven er ganske karakteristisk for den færøske centralforvaltning. Den betragter nemlig prinsipi- elt alle love som uklart formu- lerede, hvorfor man kan tolke dem efter eget hoved. 4. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi regner denne sag for at være en krigserklæring imod vore fiskere. De vil ikke finde sig i en sådan behandling, og en gennemførelse af de for- slag, som ligger på bordet, vil betyde en øjeblikkelig arbejds- nedlæggelse. Og dette vil blive en arbejdsnedlæggelse, hvis hovedformål vil blive bevar- else af fiskernes selvrespekt. I en sådan situation kommer økonomiske interesser og hen- syn i anden række. Fiskerne er rede til at bevise, hvor meget der kan »spares« for samfund- et, når der samtidigt kan spar- es 100% af indtægtssikringen. 5. I forbindelse med dit sam- råd med p.ø. udvalget vil vi af- vente en klar melding, om man kan regne med en udtalelse af den danske statsminister. Men ellers vil vi straks gå i gang med at bruge vore faglige kontakter nationalt og inter- nationalt til en orientering af den danske regerings chikane af de færøske fiskere. Der vil næppe blive problemer med at blive hørt, da jeg selv er for- mand for International Trans- port Workers Federations fiskersektion, hvor iøvrigt de danske fiskere (SID) også er medlemmer. Vi vil også orien- tere bl.a. den danske fagbe- vægelse om denne fremgangs- måde. 6. Vi vil til enhver tid kunne diskutere rimeligheden af de gældende ordninger ang. fiske- mes indtægtsgaranti. Men jeg kan nævne, at selv danske fisk- ere har flere fordele, som de færøske ikke har. Her kan nævnes skattafradrag, som bliver ydet uden hensyn til ind- tægt, oplægningsstøtte og mu- lighed for arbejdsløshedsund- erstøttelse, som overvejende bliver betalt af staten, og som kun i begrænset omfang er be- tinget af forudgående indtægt. 7. Eller skulle det også kunne tælle med i denne forbindelse, at vores forening direkte har medvirket til en forøget lands- kasseindtægt, som langt over- stiger det provenue, som lands- kassen kan få ud af disse 7 millioner, som der tales om i denne sag. Her kan nævnes, at vores forening var den direkte anled- ning til et nyt fiskeri efter helle- fisk med gam, hvilket har givet op til 100 nye arbejdspladser. Vi er direkte initiativtagere til udnyttelse af søpindsvin, som ser ud til at kunne give i hvert fald en del nye arbejdspladser. Og på mandag har vi arrangeret et seminar om nye muligheder for passive redskaber, hvilket uden tvivl kommer til at betyde endnu flere nye arbejdspladser. Vi mener ikke, at vi bliver belønnet efter fortjeneste, når man nu går i krig imod fiskerne fordisse 7 mill. skyld, når deres forening rent faktisk har bidraget til landskassen med et endnu større beløb. Og for tid- en bruger vid både tid, penge og kræfter på, at dette beløb skal blive endnu større! Man skulle tro, at en sådan aktiv indsats fra et fagforbunds side for at skaffe flere produk- tive arbejdspladser blev på- skønnet af såvel de færøske som de danske myndigheder, og atman i hvert fald ikke lagde hindringer i vejen for næsten den eneste indsats som bliver gjort på Færøerne for at få be- kæmpet arbejdsløsheden genn- em oprettelsen af nye erhvervs- muligheder. Konklusionen af dette brev er, at de færøske fiskere vil i denne sag disponere ud fra ind- holdet i dine breve af 15. marts og 9. desember 1993. Ved at tage statsministerens ord for pålydende kan man vel ikke komme helt galt i byen! Med venlig hilsen Oli Jacobsen formand w—vvv=vY>=>=> “% København, den 15. mans 1993 4 Formand Ok Jacobsen Føroya Fisk imannetelag Postboks 58 FR-110 Torshavn þ Ok Jacobsen 5 5 5 bb bs > Tak for dit brev af 8. marts 1993, hvori Gu undrer dig over, st de færøske í > skeres indtægtsgaranti indgik í regeringens og landsstyrets forhandlinger om 1 > * mår e Ordningen er atene omtalt í den erklæring fra landsstyret. som indgår som bilag ti punkt 7 i "Tillægsaftale af 1. februar 1993 til aftale af 6. oktober 1992 met em den danske regering og det færøske landsstyre med senere ændringer” hvori det hedder, at landsstyret konstaterer, at der er taget inistv 1% revis on at ndtægtssikringen for fiskere så den ydes udtra den samlede inØtjen:ng Der var ikke noget specielt ønske fra regeringer yn at afskafte denne orøning men den indgik í den almindelige drøftelse a! ucgittsposterne på den tærøske finanslov med henblik på at vurdere mul.ghederne for at skatte balance på lands kassens budget. For regeringen er det slene atgørende. at er sådan balance pnås. Hvilke midler, der tages i brug for #1 opnå balance, er imidlertid lands | N styrets og lagtingets BNsvar København, den 3. december 1933 Formand Ok Jacobsen Feroys Fiskimannatelag i] Postboks 58 y FR-110 Tórshavn b Kære Óli Jacobsen > Jeg har modtaget Í í brev af 17. november 1993 og medfølgende klage over [7 indholdet i rapporten fra Udvalget vedrørende genopretning at Færøernes ekonc m b Din kritik af rapporten er videregivet til udvalgets formand Peder Andersen Med hensyn til dine kommentarer til protokollatet til aftalen af 12. oktober 1993 vedrørende revisionen af indtægtssikringen for fiskerne kan jeg henvise m det svar, jeg gav í mit drev af 15. mørts 1993 GA Með venlig hilsen IE! 9 ym — / ) — Á dg LA Í AA M | Í Fa / . | 64 4 V re) SAN me? Brevet af 9 desember er el svar på en redegørelse om 12 oktober aftalen, hvor jeg bl.a skrev með t brevet af 15 marts Disse ord taler vel for sig selv, og her har vi selve statsministerens org for, at 1 februar aftalen ikke skal forstås således, at den danske regenng blander være nogen tviví om, at v envisning t sig í disse ting Der skal ikke vil tage statsminsterens ord for pålydende USA Bretland Tyskland Svøriki Noreg Frakland Belgia Sveits Holland Italia Finnland island Dollari Pund Markur Króna Króna Frankur Frankur Frankur Gyllin Liri 662,85 984,00 392,40 84,27 90,39 114,99 19, 046 463,69 349,02 0,3968 Markur 119,44 Króna 9,19 Skillingur 55,772 Pesetas 4,784 Escudos > 33,811 Dollari 484,61 Yen 6,2533 Pund 948,34 Grikkaland Drakmur 2,688 Kelda: Føroya Sparikassi