mánadagur 12. september 2011síða 32

Mánadagur 12. september 2011 · Nr. 105 32 Sosialurin Kjak Erik Ludvigsen lektor cand.jur. Klosterjordet 6, Aalborg Udfaldet mod den af folke­tinget indgåede grænse­aftale gående på en gen­op­rett­ else af en vis grænse­kontrol er i et uhørt hysteri eksploderet i hænd­erne på en lang række betydningsfulde per­ son­­­er både her hjemme og i ud­land­et. Eksperter, politik­­­ere, journalist­er, sågar kommis­­sions­for­mand Bar­osso, vores egen kommisær Conni Hede­­­­gaard, EU`s inden­rigs­­kommisær, den tyske viceu­den­ rigsminister og ledende erhversfolk. Angrebene går på, at det ikke blot er schengen-aftal­en der påstås overtrådt men også aftalen om det indre marked (fri bevægelse af varer, tjenesteydelser, kapi­tal og arbejdskraft), der er over­­trådt. Som sædvanligt er det Dansk Folkeparti, der står for skud. Det er en gylden regel altid at finde belæg for sine påstande ved at granske rets­­­kilden d.v.s studere aftale­­­teksten, hvad står der sort på hvidt i de 2 aftaler og ikke mindst vigtigt, hvad er hensigten med det skrevne, som man også kan læse sig til. Først da er man kompe­­­tent til at udtale sig og deltage i en debat. Det er der mange der bør skrive sig bag øret. Der er 2 muligheder i denne sag. Enten har angrib­erne i denne sag ikke ulejlig­et sig at studere disse 2 aftaler eller også har de ikke for­stået ind­holdet i aftaler­ne. Begge mulig­heder er lidet smigr­ende. Lad os se på de 2 aftaler. SCHENGEN-aftalen: blev indgået i 1985 af en række medlemslande. Danmark og de øvrige nordiske land tiltrådte i 2001. Bulgarien og Rumænien har tryglet EU- kommissionen om optagelse, men fået afslag, men her på det sidste den 7.juni har EU-parlamentet anbefalet optagelse. Det vender jeg tilbage til længere nede. Baggrunden for schengen-aftalen, som man kan læse sig til, er ønsket om at til­ føre EU-samarbejdet for­­­ny­­et dyna­mik ved at gøre det mere nærværende for borg­er­­ ne, skabe et "borg­er­­nes Europa".  Det under­streg­es, at aftalen kun om­fatter PERSON­ERS frie bevæge­lig­hed over de indre grænser. Det frem­­­hæves i aftalen, at schengen - samarbejdet også er en styrk­­­else af land­enes sam­­arbejde om at be­kæmpe grænse­­­­over­skrid­ende kriminali­ tet, ille­gal ind­­vandr­­ing m.v. Som det ses, er det primære formål at erstatte stats­ borger­­skabet med et unions­borger­skab og så et for­fænge­ligt håb om at kunne stække kriminali­teten og anden form for ulovlighed. Dette forfængelige håb er gjort til skamme, idet kriminaliteten i løbet af de 26 år der er gået er accelleret med en voldsomhed, man åben­bart ikke har kunnet fore­stille sig. Synderne kommer i rigt mål fra Bulgari­en og Rumænien, som man var altfor ivrige med at optage i EU. Det kan være forklaringen på, at EU-kommissionen slår hælene  i med et nej til, at de 2 lande skal med i schengen- samarbejdet. At EU-parla­mentet anbefaler må være et fanatisk ønske om at nå frem til unionsborgerskab. DET INDRE MARKED. (fri bevægelse af varer, tjeneste­yd­elser, kapital og arbejds­kraft) Aftalen blev indgået i 1992. Grænsekontrollen af­­­­skaff­­es for VARER og personer. Efter behov skal politiet stadig foretage stik­prøve­kontrol som led i kampen mod kriminalitet og narko­tika. Formuleringen er noget sparsom sammenholdt med schengen-aftalen. Formålet er det samme. I betragtning af de åremål, der er gået siden indgåelsen af disse 2 aftaler, henholdsvis 26 år og 19 år er virkligheden i dag en anden. Lovløsheden har i rigt mål fået adgang til alle tiders tag-selv- bord og derfor må aftalerne op­dater­es, så de harmon­erer med virkelig­­hed­en i dag ellers giver rets­regelen ing­en mening Med andre ord en gene­tablering af grænsekontrollen. EU-eksperten Marlene Wind mener at både schegen­aftalen og aftalen om det indre marked er over­trådt med vedtagelsen af græne­aftalen, men da hun er fanat­isk tilhænger af en union for enhver pris fremfor Dan­mark som nationalstat fore­kommer nu mindre tro­ værdig i sin fortolkning af grænseaftalen. Vores største EU-ekspert med 4o år på bagen Professor Hjalte Rasmussen mener, at grænse­aftale ikke er i strid med hverken schengen-aftalen eller det indre marked og finder iøvrigt at det hele er havnet i det rene hysteri. Tilhængerne af EU bryder i dag deres hjerner med, hvad der kan gøres for at få borgene til at elske EU. Opgaven er håbløs, da EU i selvdestruktion har kurs direkte mod afgrund­en med EU-roen og de frie grænseovergange i bagagen. Sagen er den, at borg­er­ne i lande med orden i økonomien finder det urime­ligt at betale til de lande, hvis økono­mi ligger i ruiner. Alle borger­ne i EU finder det meningsløst, at der med de frie grænse­­over­gange er skabt et eldorado for en voks­ende hærskare af forbrydere. EU ligger som de har redt. ES liggur sum tað hevur reitt - eru gloymd frá politiskari síðu! Vit kalla okkum eitt vælferð­ar­ samfelag, har tað skal vera pláss fyri okkum øllum og øll skulu hava virðilig kor sum búgva her á klettinum. Men, enn er nógv sum skal bøtast uppá frá politiskari síðu. Politikkur er jú annað enn makrel­ur, fiskakvotur  og kommunu­ saman­leggingar, hóast tað eisini er neyðugt, at taka støðu til. Vit hava jú enn nøkur børn við serligum tørvi í Føroy­um. Ja, tey eru nøkur eftir enn, inntil tey vera noydd, at flyta av landi­ num, sam­an við teirra foreldr­um. Tí tað er hvørki livandi ella pláss fyri teim­um, av politisk­um rað­­ festingum og vánaligari skipan. Vit hava framvegis nógvar familjur, at børnum við serlig­ um tørvi, sum flyta av landi­n­ um, orsak­að av vantandi til­boð til børn teirra. Vit mugu spyrja okk­um sjálvi hví so er. Jú svarið kenna vit, tað er skeiv og vána­lig politisk raðfesting.  Vit hava framvegis foreld­ ur, sum berjast í áravís, við føroysku myndugleikarnir eitt nú við Almannastovuna, skúla­ skipanina og Nærvekið. Alt fyri at teirra barn við serligum tørvi skal fáa betri kor og útfrá tí tørvi sum barnið hevur brúk fyri. Men hetta er lættari sagt enn gjørt, tí okk­um vantar tilboð til børn við serlig­um tørvi og ikki minst útfrá tørvinum hjá tí ein­staka barninum við serligum tørvi. Men vit hava nógvar spar­ ingar og vánaligar politiskar raðfestingar sein­astu árini, sum í dag gera tað ómøguligt fyri at hesi børn og teirra foreldur til eitt gott betri lív. Ræðumyndina kenna vit, t.e. fráflyting og avleiðingarnar eru katastrofalar fyri hesi børn og familjur teirra. Vit hava ikki tey røttu til­boð­ ini til børn við serligum tørvi og ikki ein skilagóðan poli­tikk. Sum eigir at orða, hvat er tað rættað fyri børn við serlig­um tørvi, út frá teirra breki. Øll børn við serlig­ um tørvi, vera fram­vegis koyrt í sama bólk meira ella minni. Sparingarnar hava álvars­ ligar fylgjur við sær, t.e. minni kvalitetur og tað fakliga støði dettur burtur. Børnini eru eftir­ bátar, førleikastøði og menn­ ingin hjá barninum minkar har eftir. Nú er meira talan um ans­ ing, uttan opti­malan sakkunn­ leika á okkara stovnum. Tað ringasta er, at eingin sigur eitt orð og gerð nakað fyri at hjálpa børnum við serligum tørvi, hóast for­eldur tala at allatíðina og berj­ast hvønn dag fyri betri rættindir fyri børnunum við serligum tørvi. Framvegis koyra vit øll í ein bólk meira ella minni. Her skal orðast ein politikkur, sum tekur øll atlit og tilboðini skulu vera eftir tí. Tað hava verið og eru fram­ vegis nogvar sparingar og broyt­ ingar, serliga innan nær­verkið hesu seinastu mongu árini. Hesar sparingar hava eis­ini verið dag­ ligur tíðinda­flutn­­ingur, næstan hvønn dag. Stovnar eru lagdir saman, stovnar hava lukkað. Nú verður Føroya Barnaheim eisini avtikið og er umskipað til annað virk­ semi enn tað var. Er nú alt hetta tað rætta? Svarið er nei. Føroya Barna­heim skuldi verið Føroya Barnaheim í friði. Tað er so mín persónliga meining. Nógv verður gjørt uttan mál og mið frá politiskari síðu. Hetta gongur útyvir børn­­­ini og for­ eldr­ini at børn­um við serlig­um tørvi. Tey flyta av landi­num av neyð og tvang. Vit kenna jú nógvar keði­ ligar avleiðingar av vantandi politikkinum, sum hava ført til hjúnaskilnað, fíggjarligar trupulleikar, strongd o.a. sum minni gott er,  av vánaliga førda politikkinum á hesum øki tey seinast árini. Tí familj­urnar er hart kroystar og støðan er uppaftur verri um vit hava eitt vánaligt system.Her eru børnini uppaftur størri taparar.  Nøkur dømir: 1. Vit hava ein órættvísan og ójavnan politikk viðvíkjandi plaser­ing av stovnum kring landið, børn við serligum tørvi hava tað best við at vera í nær- umhvørvinum. 2.Vit hava ikki nóg væl skipað tilboð til børn við autismu,  um alt landið, hóast hesin parturin gongur spakuliga framá innan fólka­skúlan. Enn er ikki komið á mál, útfrá tí tørvinum og egin­leikunum hjá tí einstaka barninum við autismu, sum er ymiskur frá barn til barn. 4. Eitt skal sláast fast, t.e. øll børn eru ymisk og hava ymiskan tørv, eisini tey sum hava autismu. 4. Vit hava ikki nøktandi tilboð til børn sum eru rørslu­ tarn­að og sum hava krav uppá betri  tænastur og ikki fyribils­ loysnir. 5. Børn við ADHD, vera fram­ vegis bólkað, saman við eitt nú børnum sum hava autis­mu. Hetta er púra purturvið. 6. Eisini vanta børnum við ADHD fleiri tilboð kring landið. 7. At vit framvegis koyra børn við autismu, ADHD og børn við menningartarnið í sama bólk er framvegis ein trupulleiki og hoyrir onga­staðni heima. Serliga nú spar­ingar eru, vindur hetta uppá seg. Tí onnur tilboð ikki eru og eru spard burtur. Hetta er ikki ein gongd politisk leið. 8. Vit hava hava heldur ikki skipað frítíðartilboð til øll børn við menningartarnið eftir 3 flokk. Hetta er ein stórur trupulleiki. Tað er gott at “føla seg tryggan og virdan sum eitt menni­skja” sum vit øll hava rætt til, óansæð um vit hava serlig­an tørv ella ikki. Vit hava øll krav uppá eina líka viðgerð og rætt til at liva lívið og vera saman við okkara kæru, eisini um vit hava serligan tørv.  Hetta omanfyri, er næstan tað, sum stendur í stevnu­ skránni hjá øllum politisk­um flokkum í Føroyum. Men tað er bara ikki ført út í livið enn. Lat meg staðfesta, at politikk­ ur er eisini annað enn makrelur og tunlar. “Børn við børn serligum tørvi – eru gloymd frá politisk­ ari síðu! Levi Mørk valevni til løgtingsvalið fyri allar Føroyar Børn við børn serligum tørvi