mikudagur 4. januar 2012síða 21

21 Mikudagur 4. januar 2012 · Nr. 2 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Kjak Fáar politiskar ætl­an­ir eru so væl doku­men­ teraðar sum ætl­an­in um kommunu­sam­an­ legging. Hetta hava em­ bætisfólk gjørt. Eftir er nú at taka eina POLITISKA støðu. Men í staðin fyri at taka støðu, velur sam­ gongan at skipa fyri eini fólkaatkvøðu. Ovkey alt gott um fólkaatkvøður, men her er samgongan í so inkonsekvent, tá ið hugsað verður um, hvussu væl hetta evnið er lýst og kanna og granska; meðan tá ið talan er um flatskatt og at skatta pensjónir, sum eru nógv størri mál, so ger man tað bara uppá onga tíð og við minimalari vitan um avleiðingar. Relevantir upp­lýs­ ing­ar avgerandi fyri úr­ slitið Men tá ið landsstýrið nú velur at spyrja fólkið, má fólkið í minsta lagi vita, hvat tað er, tað skal taka støðu til. Landsstýrismaðurin eigur tí at gera sær heilt greitt, hvat mælt verður til: 1. um talan verður um 5 ella 7 ella 9 komm­u­ nalar eindir 2. hvørji øki ætlanin er at leggja út og nær 3. hvønn fíggjarligan leist ætlanin viðførir Tað er til dømis ikki líka mikið fyri fuglfirðingar ella fyri tey úr sunnaru helvt í Suðuroy, um tal­ an verður um 5 ella 9 eindir. Tað er heldur ikki líka mikið fyri tey, sum eru knýtt at fólkaskúlanum ella nærverkinum um ætlanin er at flyta fólka­ skúlan og/ella eldraøkið ú 9t. Tað er heldur ikki líka mikið fyri tey í skuld­ arbundnum komm­un­ um, hvør fíggjarligi leist­ urin er. Tí má landsstýrið hava fingið greiðu á hes­um, áðrenn spurt verð­ur. Kennir fólkið ikki av­leiðingarnar av eini ætlan, sum tey skulu taka støðu til, er stórur møguleiki fyri, at fólkið í ávísum og nokk fleiri økjum sig­ur nei til komm­unu­saman­legg­ ing! Vil landsstýrismað­ur­ in hinvegin hava eitt ja, - og tað má man ganga út frá! So má hann gera sær greitt, hvør leisturin er, sum samgongan ar­beiðir eftir. Tá veit fólkið, hvat tað skal taka støðu til. Og tað kann verða avgerandi fyri úrslitið! Fari tí at ynskja Kára P Højgaard hepna hond við arbeiðnum, so vit und­ir hansara leiðslu megna at hava eina nýggja skipan klára til heystar, tá ið nýggj komm­unu­stýri skulu velj­ast. Gott nýggjár! Eftir er at taka eina politiska støðu! Annita á Fríðriksmørk Eg gleddist yvir at tú hevði grein í bløðunum, viðvíkjandi høpisleysu sendingini, so­kall­ að Moldvarp Føroya. Hatta er ein so skitin send­ing, at eg dugi ikki at skilja, at loyvi verður givið at senda slíkt. Sjálvur byrjaði eg at spæla sjónleik sum 19 ára gamal. Tá vóru tað eldri fólk sum trenaðu okkum, og løgdu okkum lag á. Eitt tað fyrsta, tey góvu ordrar um, var at tað skuldu ikki brúkast illbønir og ljót orð. Hetta bleiv væl virt, og blivu sjónleikirnir væl spældir, bæði í gaman og álvara. Nú eru tað væl lærdir sjón­leikarar, sum koma við slík­um ókvæmisorðum inn á okk­um. Er hettar lærdómurin, so veit eg onki! Men eitt veit eg, at sleppa Føroyingar gomlu Guðstrúnni, er tað ein óbótaligur skaði, sum ikki bøtist aftur, og tá eru vit farin fyri skeyti! Tað er stórt spell at tær góðu sendingarnar, skulu verða sloyfaðar, um tað so vóru barnasendingar, so sótu til­komin fólk við andakt og lurt­aðu og hugdu í góðum hýri. Eg vil til seinast heita á kringvarpsmanningina og biðja tykkum um at ansa eftir, hvat til senda, og hvussu tit senda. Annars ynski eg øllum eitt gleðiligt og eydnu­berandi nýggjár við Harr­ans signing. Til Tummas Juul Askham Sólvit Simonsen Sandur Lad mig prøve at ridse den situa­tion op, som nu er blevet uhyggelig virkelighed. Lad os starte med facts: Vi har en lagmand, som løj for åben skærm dagen før valget. Uskyldige mennesker blev af samme lagmand svinet til i fuld offentlighed. Samme lagmand har genn­ em­ført en lovgivning, som gør tusinder af menneskers frem- tid usikker. Der har været men­ nesker med meget mere for­ stand på tingene end Kaj Leo, der kaldte det uansvarligt. De havde kraftigt frarådet dette. I følge Gallup støttes den­ ne lovgivning af 22% på lands­ basis. Der er kun 22% af Sam­ bands­flokkins vælgere, der støtter lovgivningen. De 60%, der er imod, må godt nok føle sig svigtet. Tænk sig at blive bedraget af sin egen formand! Alle de sambandsfolk jeg har talt med, ville da også ændre deres stemme, hvis de kunne. Dette forklarer selv­ følge­lig, hvorfor Kaj Leo var nødt til at lyve! Der er kun 18% af Mið­ flokkins vælgere, som støtter lovgivningen. 65% er imod. Af Sjálvstýrisflokkins vælg­ ere støtter kun ca. én ud af otte lovgivningen. Det er 12%. 83% er imod! Alle disse tal var til­gænge­ lige, inden loven blev ved­taget. Når lagmanden genn­ em­fører en lov, selv om han ud­mærk­et ved, at den helt over­væld­ende del af landets be­folk­ning er imod, forbryder han sig natur­lig­vis mod det helt basale grund­prin­cip for det repræsenta­tive demo­krati: De folke­valgtes beslutninger skal af­spejle folkets ønsker. Så Kaj Leo gjorde sig dermed skyldig i magtmisbrug! Alt dette er facts. Selv om Kaj Leo har prøvet at benægte det. Derudover har mange menn­esker lagt mærke til, at lag­manden tilsyneladende ikke selv kan overskue situa­ tion­en. Han har ofte været ude af stand til at argu­men­ tere sagligt. I stedet bliver han vrissen, flytter focus eller bagateliserer sagen. Tilsyne­lad­ ende er processoren simpelt­ hen for lille til at kunne klare den slags programmer. Havde Kaj Leo opført sig på samme måde i Danmark, Norge eller Sverige, var han sikkert blevet tvunget til at gå af! At lyve på TV aftnen før et valg, for senere at kunne begå magtmisbrug, er en alvorlig forseelse. Mit gæt er, at der dér ville blive rejst krav om en rigsretssag. Hos os er situationen helt anderledes! Kaj Leo går ikke af, og han udskriver ikke valg frivilligt. Det ville jo halvere Sambandsflokkin! Vi skal heller ikke regne med et mistillidsvotum. Når nu stort set alle, der har valgt Mið­flokkin og Sjávstýris­ flokk­in, er imod loven, var det vel nærmest en selvfølge, at disse to partier gik sammen med oppositionen om et mis­ tidlidsvotum. Men Jenis, Bill og Kári har desværre samme foragt for deres bagland, som Kaj Leo har det! Det naturlige ville også være, at den fjerde statsmagt, ny­hedsformidlerne, virkelig gik Kaj Leo på klingen. Men det har simpelthen ikke været godt nok, hvad journalisterne har præsteret! Kom op på mærkerne. Der er nok at bore i! En interessant detalje er i øvrigt, at da debatten var kraftigst under “Mest við­ merkt” på Portalen, og en­tydigt gik landsstyret imod, forsvandt emneboksen. Sikk­ert nok helt bevidst. Gad vide hvem der stod bag det? Vi står i dag i en helt unik situation. Jeg kan ikke huske ét eneste andet eksempel på, at en nordisk regeringsleder har løjet og bedraget, givet pokker i vælgerne og begået magtmisbrug i den grad. Her åbenbares demo­kra­ tiets svaghed desværre. Hvis en lagmand er så umoralsk, at han ikke længere følger de demokratiske spilleregler, kan det være svært at gøre noget ved det før næste valg. Og Kaj Leo er jo så klart uden for pædagogisk rækkevidde. Så jeg vil opfordre fag­for­ eningerne til at stå fast. Der kan ikke blive tale om en løn­ ned­gang. Hvad landsstyret laver af skøre ting, kan vi ikke tage hensyn til. Det giver selvfølgelig en strejke om nogle måneder. Inden da burde vi igen samle underskrifter. Kan vi nå 15.000, har mere end 50% af vælgerne markeret deres utilfredshed. Da Kaj Leo blev præsenteret for 5.000 underskrevne pro­ test­er kaldte han det for “små­ ting”, men faktisk er der jo i følge Gallup kun godt 6.000 mennesker i alt, som er for lov­ givningen! Det er umuligt for mig at forstå, hvorfor Kaj Leo gør det her. Han var en populær lag­ mand. Nu vil han gå over i histor­ ien som den griske lag­mand, der ofrede sit folk for ussel mammon. Mystisk og patet­ isk. Derimod vil jeg gerne ud­ trykke min respekt for Jørgen Niclasen. Han spillede med åbne kort. Og det er godt klaret at kunne styre landet med 1,4% af stemmerne og en marionet­ dukke! Må en lagmand lyve og bedrage? John Rødgaard