mikudagur 21. mars 2012síða 19
‹ fyrra síða allar 32 síður næsta síða ›
Tekstur á síðuni
19
Mikudagur 21. mars 2012 · Nr. 35
Sosialurin
Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000
Ofta hoyra vit loysingar
menn háandi kalla ríkis
veitingina upp á uml. 625
mió. kr. fyri eina lítla pirru
í búskapi okkara, tí hon
samanborið við brutto
tjóðarúrtøkuna
upp
á
uml. 13 mia. kr. er minni
enn 5 %.
Er hetta rætt? Kunnu
vit í heila taki samanbera
eina fruminntøku, sum
ríkisveitingin er, við eina
bruttotjóðarúrtøku, sum
er samlaða framleiðslan
í einum landi, ella eiga
vit heldur at samanbera
hana við fíggjarlógina
upp á uml. 4½ mia. kr.,
sum er veruliga skatta-
og avgjaldsinntøkan hjá
landinum umframt ríkis
veitingina?
Minkar ríkis
veitingin hvørja
ferð vit klippa
hvørjum øðrum?
Sjálvandi er hetta seinna
tað rætta, tí tá samanbera
vit samanberilig tøl. At
minka um virðið av ríkis
veitingini við at seta hana
saman við tølum, sum m.a.
stava frá, hvussu ofta vit
klippa hvørjum øðrum, er
burturvið!
Tá fáa vit heilt onnur
tøl. Tá er ríkisveitingin
heldur 15% enn 5 % og
taka vit aðrar inntøkur,
landið fær í kraft av ríkis
felagsskapinum við, sum
samlað er upp á uml. 1
mia. kr., nærkast vit heili
25%, og tá er talan um
veruligan avgerandi part
av búskapi okkara.
So skilligt er, at hetta
vilja loysingarmenn gera
alt fyri at dylja.
Sambandsflokkurin
roynir at dagføra
stuðulin til tey
sjúku og veiku
Tá ið so Sambandsflokk
urin
við
løgmanni
á
odda roynir at dagføra
henda avgerandi partin
av búskapi okkara, sum
vit fáa orsakað av ikki
yvirtiknum málsøkjum,
herundir serliga heilsu-
og
almannamálum,
er
tað óskiljandi, at flokkar
ganga ímóti hesum. Unna
teir ikki okkara sjúku og
veiku dagførdan stuðul?
Og vilja teir heldur hava
føroyska flaggið veitrandi
í t.d. London, enn at taka
sær av teimum treingjandi
her heima?
At Javnaðarflokkurin
eisini over night broytir
støðu, bara tí at teir taka
ein vilstan tjóðveldismann
inn í flokkin, er tað mest
undrunarverda.
Hesin
hevur á ein týðiligan hátt
á fólkatingi sagt sína og
Javnaðarfloksins nýggju
støðu, og tað hevur ikki
verið til frama fyri tey
sjúku og veiku.
Hvør króna
uppiborin
At talan skal vera um
olmussu er tað reina tvætl.
Hetta er stuðul, vit bæði
eiga og hava rætt til. Hvat
fær danska samfelagið
ikki burtur úr at vera
saman við Føroyum? So
at siga allur okkara inn-
og útflutningur gongur
gjøgnum
Danmark,
danski handilsflotin er
fyri ein stóran part mann
aður við føroyskum yvir
monnum osfr. Hvat fær
danska samfelagið ikki
burtur úr hesum? Eru
okkara sjómenn í danska
handilsflotanum
onki
verdir?
Javnaðarflokkurin
var ikki fyri blokkniður
skurðinum á sinni, men
nú atkvøddu 4 av teimum
ímóti prísjavningini. Bara
Gerhard
Lognberg
og
Hendrik Old atkvøddu
fyri!! Sig so, at Javn
aðarflokkurin
og
fyri
tann skuld eisini hinir
loysingarflokkarnir vilja
teimum veiku í samfelag
num tað besta!!
Pirran
Johan Petersen
dk/indland/ECE190592/
verdensomspaendende-
stoette-til-truede-faeroeske-
boesser )
“homoFObia”, der sandsyn
ligvis det færøske kunst
værk, der har haft størst ud
bredelse blandt folk og som
har udfoldet sig over flest
medier og udtryk.
“YrkFozt”, 2006
var en sms-digt konkurrence,
der benyttede sig af mobi
ltelefon, internet, offentligt
debatmøde, de elektroniske
nyhedsmedier. 168 deltag
ere indsendte digte til kon
kurrencen og Petur Polsson,
Stefan í Skorini, Gunnar Hoy
dal, Jógvan í Lon Jacobsen og
Kim Simonsen bidrog med
tekster til mit kunstprojekt.
Vindere
og
tekster
blev
publiceret i litteraturtids
skriftet “OutsiderMagazin” og
til sidst endte vinderdigtene i
skole.bogen “Les 3” udgivet af
Føroya Skúlabókagrunnur.
“Thawshavn”, 2008
var skulpturprojekt på Tinga
nes, der benyttede laserlys
til at påminde Færøernes
daværende politiske leder
om vigtigheden af, at en
fiskerination er miljøbevidst.
Dette gjorde jeg ved at lyse en
laserstråle op på lagmandens
kontorfacade,
der
viste
verdenshavenes vandstand,
hvis vandet fra Grønlands
indlandsis flyder i havet.
Skulpturprojektet
inddrog
ekspertise
fra
Jarðfrøði,
Geus og landmålerfaget samt
benyttede sig af internet,
avismediet og elektroniske
medier til at udbrede bud
skabet.
“HugA”, 2011
var et kunstprojekt, hvor jeg
opsatte stjålne facadebog
staver fra købmandsbutikken
Jóannes Andreasen 60 for
skellige steder på kunde
kredsens
mure.
Projektet
betjente
sig
af
ulovlige
graffittiteknikker, hemmelig
interaktion med områdets
beboere og det dukkede op
Facebook og i internetfora.
Det blev til slut afsløret og
publiceret på Birgir Kruses
blog, på Ólavsøkaframsýning
2011 og i en trykt bog i 60
signerede eksemplarer.
HugA-projektet diskuterer
privat ejendomsret, sociolog
isk og lokal betydning af en
dagligvareforretning,
vores
brug af mindesmærker i det
offentlige rum samt den jura
og sædvane, der er forbundet
med det alt sammen. Alt
sammen fænomener der er
relevant for nutidig kunst
Nepotistisk eller
nysgerrig?
Summa summarum er, at
ovenstående projekter op-
fylder netop de kriterier,
som Inger Smærup Sørensen
beskriver i sin tale. Mine pro
jekter breder sig over mange
kunstneriske
udtryk
og
benytter sig af mange måder
i henvendelsen til sit kunst
publikum. Det kan faktuelt
påvises, at Inger Smærup
Sørensen er bekendt med
disse kunstprojekter, men
alligevel
fremhæver
hun
andre aktører på kunstscenen,
trods det, at de er elendige
eksempler på hendes pointe.
Hvorfor
eksemplificerer
hun ikke sin pointe med det
mest nærliggende eksempel,
kunstneren Ole Wich, der
gennem mange år netop har
arbejdet på den måde, som
hun beskriver? Vælger hun
kunsten eller vennerne?
Det underlige er, at Inger
Smærup Sørensen udmærket
godt ved gennem sin aka
demiske
uddannelse
og
sine studier af feministiske
kunstudtryk, at et af de
mest almindelige midler til
at undertrykke kvinder, er
at fortie deres eksistens og
deres arbejde, uanset hvor
kvalificerede de er. Alligevel
benytter hun sig af samme
mekanisme i sin kunsthistor
iske virksomhed, hvor hun
promoverer sine egne prose
lytter og undereksponerer
mange andre der burde få op
mærksomhed. Skal det kaldes
faglighed?
Nu viser jeg ikke til mine
egne projekter for at frem
hæve mig selv, selvom det jo
kan blive nødvendigt med
så dårlig en kunstekspertise,
som vi må affinde os med
her i landet, men lige i dette
tilfælde er mine værker altså
de bedste eksempler. Hvis det
af en eller anden mærkelig
grund ligger Inger Smærup
Sørensen tungt at nævne lige
mine projekter, så kunne hun
fremhæve andre, eksempelvis
Dennis Agerblad eller punk
gruppen 200, der alle har
arbejdet med kunstprojekter,
der breder sig over politisk
kritik, kønsroller, internet,
scenografi samt performance
kunst med mere.
Så der er nok at tage af,
men hvorfor bliver disse
aktiviteter så ikke fremhævet
i stedet for to forkølede ek
sempler? Hvorfor fremhæver
hun igen igen nogle af sine
sædvanlige bonkammerater?
Hvad er den bagvedliggende
agenda og hvad vil Inger
Smærup Sørensen egentlig
med sin kunstpolitiske virk
somhed? Er denne kun en
platform til hævde sig selv
og de ulve hun tuder i blandt
i fælles ekkokammer eller er
hun i besiddelse af en ærlig og
fordomsfri kunstinteresse? Og
de samme spørgsmål kunne
man stille Kinna Poulsen.
Ulve i fåreklæder
Jeg mener at kunstbloggen
listinblog.blogspot.com
kunsthistoriske focus samt
redaktørernes skriftlige og
kuratoriske
produktion
i
mange tilfælde er stærkt for
drejet. De omtaler, anmelder
og engagerer hovedsagelig
deres lille foretrukne kunst
nerskare med en akademisk
nepotisme, der er skræmm
ende. Disse udeladelser af
bestemte færøske kunstnere
og disse fordrejninger i aka
demisk forklædning er reelt
set til stor skade for hele det
færøske kunstmiljø. Kunst
bloggen er på denne måde en
kulturel ulv i fåreklæder.
Jeg ønsker principielt alt
godt og fremgang til det posi
tive, der sandelig også findes
i Kinnas og Ingers kunstblog
og som jeg forøvrigt aldrig
har forsømt at rose dem
for, men jeg vil opfordre de
folk, der læser bloggen, om
hele tiden at være på vagt
overfor lignende faktuelle
fordrejninger, som jeg har
påvist herover. Gennem de
hidtidige 900 indlæg har der
været mange af dem. Yder
mere vil jeg opfordre brugere
af kunstbloggen til at rette
henvendelser
til
internet
sidens redaktører når I synes,
at der mangler omtale af
kunstbegivenheder.
Det ser nemlig desværre
ud til, at redaktørerne trænger
til hjælp. Jeg håbwer virkelig,
at de snart selv finder ud af
det, griber i egen barm og får
rettet op på deres nepotistiske
praksis igennem de næste 900
indlæg. De har fat i den rigtige
ende. De binder den bare al
for tit forkert.
---
Links:
Inger Smærup Sørensen:
Ein nýggj hugvísindalig
lærugrein
listinblog.blogspot.com
Ole Wichs hjemmeside:
www.olewich.com
Loysingarmenn hava mangan háandi kallað
ríkisveitingina fyri eina lítla pirru í føroyska
búskapinum. Er hetta rætt og er tað bara tað, at
pirran er har, so at teir hvørki fáa sitið ella sovið
fyri henni? Ella er pirran í veruleikanum ein so
stórur partur av búskapi okkara, at talan als ikki
er um nakra pirru, men ein so avgerandi part av
búskapinum, sum teir fyri alt í verðini vilja dylja?