mikudagur 21. mars 2012síða 19

19 Mikudagur 21. mars 2012 · Nr. 35 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Ofta hoyra vit loysingar­ menn háandi kalla ríkis­ veit­ingina upp á uml. 625 mió. kr. fyri eina lítla pirru í búskapi okkara, tí hon samanborið við brutto­ tjóðarúrtøkuna upp á uml. 13 mia. kr. er minni enn 5 %. Er hetta rætt? Kunnu vit í heila taki samanbera eina fruminntøku, sum ríkisveitingin er, við eina bruttotjóðarúrtøku, sum er samlaða framleiðslan í einum landi, ella eiga vit heldur at samanbera hana við fíggjarlógina upp á uml. 4½ mia. kr., sum er veruliga skatta- og avgjaldsinntøkan hjá land­inum umframt ríkis­ veitingina? Minkar ríkis­ veit­ingin hvørja ferð vit klippa hvørjum øðrum? Sjálvandi er hetta seinna tað rætta, tí tá samanbera vit samanberilig tøl. At minka um virðið av ríkis­ veitingini við at seta hana saman við tølum, sum m.a. stava frá, hvussu ofta vit klippa hvørjum øðrum, er burturvið! Tá fáa vit heilt onnur tøl. Tá er ríkisveitingin held­ur 15% enn 5 % og taka vit aðrar inntøkur, landið fær í kraft av ríkis­ felagsskapinum við, sum samlað er upp á uml. 1 mia. kr., nærkast vit heili 25%, og tá er talan um veruligan avgerandi part av búskapi okkara. So skilligt er, at hetta vilja loysingarmenn gera alt fyri at dylja. Sambandsflokkurin roynir at dagføra stuðulin til tey sjúku og veiku Tá ið so Sambands­flokk­ urin við løgmanni á odda roynir at dagføra henda avgerandi partin av búskapi okkara, sum vit fáa orsakað av ikki yvir­tik­num málsøkjum, herundir serliga heilsu- og almanna­málum, er tað óskiljandi, at flokkar ganga ímóti hesum. Unna teir ikki okk­ara sjúku og veiku dagførdan stuðul? Og vilja teir heldur hava føroyska flaggið veitrandi í t.d. London, enn at taka sær av teimum treingjandi her heima? At Javnaðarflokkurin eisini over night broytir støðu, bara tí at teir taka ein vilstan tjóðveldismann inn í flokkin, er tað mest undrunarverda. Hesin hevur á ein týðiligan hátt á fólkatingi sagt sína og Javnaðarfloksins nýggju støðu, og tað hevur ikki verið til frama fyri tey sjúku og veiku. Hvør króna uppiborin At talan skal vera um olmussu er tað reina tvætl. Hetta er stuðul, vit bæði eiga og hava rætt til. Hvat fær danska samfelagið ikki burtur úr at vera saman við Føroyum? So at siga allur okkara inn- og útflutningur gongur gjøgnum Danmark, danski handilsflotin er fyri ein stóran part mann­ aður við føroyskum yvir­ monnum osfr. Hvat fær danska samfelagið ikki burtur úr hesum? Eru okk­ara sjómenn í danska hand­ilsflotanum onki verdir? Javnaðarflokkurin var ikki fyri blokkniður­ skurðinum á sinni, men nú atkvøddu 4 av teimum ímóti prísjavningini. Bara Gerhard Lognberg og Hendrik Old at­kvøddu fyri!! Sig so, at Javn­ að­ar­flokkurin og fyri tann skuld eisini hin­ir loysingarflokkarnir vilja teimum veiku í sam­felag­ num tað besta!! Pirran Johan Petersen dk/indland/ECE190592/ verdensomspaendende- stoette-til-truede-faeroeske- boesser ) “homoFObia”, der sand­syn­ ligvis det færøske kunst­ værk, der har haft størst ud­ bredelse blandt folk og som har udfoldet sig over flest medier og udtryk. “YrkFozt”, 2006 var en sms-digt konkurrence, der benyttede sig af mobi­ ltelefon, internet, offentligt debatmøde, de elektroniske nyhedsmedier. 168 deltag­ ere indsendte digte til kon­ kurrencen og Petur Polsson, Stefan í Skorini, Gunnar Hoy­ dal, Jógvan í Lon Jacob­sen og Kim Simonsen bi­drog med tekster til mit kunst­projekt. Vindere og tekst­er blev publiceret i litteratur­tids­ skriftet “Out­siderMagazin” og til sidst endte vinderdigtene i skole.bogen “Les 3” udgivet af Før­oya Skúlabókagrunnur. “Thawshavn”, 2008 var skulpturprojekt på Tinga­ nes, der benyttede laserlys til at påminde Færøernes da­værende politiske leder om vigtig­heden af, at en fiskerina­tion er miljøbevidst. Dette gjorde jeg ved at lyse en laserstråle op på lagmandens kontor­facade, der viste verdens­havenes vandstand, hvis vandet fra Grønlands ind­landsis flyder i havet. Skulptur­projektet inddrog ekspertise fra Jarðfrøði, Geus og land­måler­faget samt benyttede sig af inter­net, avis­mediet og elektron­iske medier til at udbrede bud­ skabet. “HugA”, 2011 var et kunstprojekt, hvor jeg opsatte stjålne facade­bog­ staver fra købmands­butikken Jóannes Andreasen 60 for­ skellige steder på kunde­ kredsens mure. Projektet betjente sig af ulovlige graffitti­teknikker, hemmelig interaktion med områdets beboere og det dukkede op Facebook og i internetfora. Det blev til slut afsløret og publiceret på Birgir Kruses blog, på Ólavsøkaframsýning 2011 og i en trykt bog i 60 signerede eksemplarer. HugA-projektet diskuterer privat ejendomsret, sociolog­ isk og lokal betydning af en dagligvareforretning, vores brug af mindesmærker i det offentlige rum samt den jura og sædvane, der er forbundet med det alt sammen. Alt sammen fænomener der er relevant for nutidig kunst Nepotistisk eller nysgerrig? Summa summarum er, at ovenstående projekter op- fylder netop de kriterier, som Inger Smærup Sørensen beskriver i sin tale. Mine pro­ jekter breder sig over mange kunstneriske udtryk og benytter sig af mange måd­er i henvendelsen til sit kunst­ publikum. Det kan faktuelt påvises, at Inger Smærup Søren­sen er be­kendt med disse kunst­pro­jekter, men allige­vel frem­hæver hun andre aktører på kunstscenen, trods det, at de er elendige eksempler på hendes pointe. Hvor­for eksemplificerer hun ikke sin pointe med det mest nær­liggende eksempel, kunst­neren Ole Wich, der genn­em mange år netop har arbejdet på den måde, som hun beskriver? Vælger hun kunst­en eller vennerne? Det underlige er, at Inger Smærup Sørensen udmærket godt ved gennem sin aka­ dem­iske uddannelse og sine studier af feministiske kunstudtryk, at et af de mest almindelige midler til at undertrykke kvinder, er at fortie deres eksistens og deres arbejde, uanset hvor kvali­ficerede de er. Allige­vel benytter hun sig af samme mekan­isme i sin kunst­histor­ iske virk­som­hed, hvor hun promo­verer sine egne prose­ lytter og undereksponerer mange andre der burde få op­ mærk­somhed. Skal det kaldes fag­lig­hed? Nu viser jeg ikke til mine egne projekter for at frem­ hæve mig selv, selvom det jo kan blive nødvendigt med så dårlig en kunstekspertise, som vi må affinde os med her i landet, men lige i dette tilfælde er mine værker alt­så de bedste eksempler. Hvis det af en eller anden mærke­lig grund ligger Inger Smæ­rup Sørensen tungt at nævne lige mine projekter, så kunne hun fremhæve andre, eksempelvis Dennis Ager­blad eller punk­ gruppen 200, der alle har arbejdet med kunstprojekter, der breder sig over ­politisk kritik, køns­roller, internet, sceno­grafi samt perfor­mance­ kunst med mere. Så der er nok at tage af, men hvorfor bliver disse aktivi­teter så ikke frem­hævet i stedet for to forkølede ek­ sempler? Hvorfor frem­hæver hun igen igen nogle af sine sædvanlige bonkammerater? Hvad er den bagvedliggende agenda og hvad vil Inger Smæ­rup Sørensen egentlig med sin kunstpolitiske virk­ somhed? Er denne kun en platform til hævde sig selv og de ulve hun tuder i blandt i fælles ekkokammer eller er hun i besiddelse af en ærlig og fordomsfri kunstinteresse? Og de samme spørgsmål kunne man stille Kinna Poul­sen. Ulve i fåreklæder Jeg mener at kunstbloggen listinblog.blogspot.com kunsthistoriske focus samt redaktørernes skriftlige og kuratoriske produktion i mange tilfælde er stærkt for­ drejet. De omtaler, anmelder og engagerer hovedsagelig deres lille foretrukne kunst­ ner­skare med en aka­dem­isk nepotisme, der er skræmm­ ende. Disse udeladelser af bestemte færøske kunstnere og disse fordrejninger i aka­ demisk forklædning er reelt set til stor skade for hele det færøske kunstmiljø. Kunst­ bloggen er på denne måde en kulturel ulv i fåreklæder. Jeg ønsker principielt alt godt og fremgang til det posi­ tive, der sandelig også findes i Kinnas og Ingers kunstblog og som jeg forøvrigt aldrig har forsømt at rose dem for, men jeg vil opfordre de folk, der læser bloggen, om hele tiden at være på vagt overfor lignende faktuelle fordrejninger, som jeg har påvist herover. Gennem de hidtidige 900 indlæg har der været mange af dem. Yder­ mere vil jeg opfordre brug­ere af kunstbloggen til at rette henvendelser til inter­net­ sidens redaktører når I synes, at der mangler omtale af kunstbegivenheder. Det ser nemlig desværre ud til, at redaktørerne træng­er til hjælp. Jeg håbwer virke­lig, at de snart selv finder ud af det, griber i egen barm og får rettet op på deres nepotistiske praksis igennem de næste 900 indlæg. De har fat i den rigtige ende. De binder den bare al for tit forkert. --- Links: Inger Smærup Sørensen: Ein nýggj hugvísindalig lærugrein listinblog.blogspot.com Ole Wichs hjemmeside: www.olewich.com Loysingarmenn hava mangan háandi kallað ríkisveitingina fyri eina lítla pirru í føroyska búskapinum. Er hetta rætt og er tað bara tað, at pirran er har, so at teir hvørki fáa sitið ella sovið fyri henni? Ella er pirran í veruleikanum ein so stórur partur av búskapi okkara, at talan als ikki er um nakra pirru, men ein so avgerandi part av búskapinum, sum teir fyri alt í verðini vilja dylja?