fríggjadagur 2. juli 2004síða 6

10 Nr. 124 - 2. juli 2004 Nr. 124 - 2. juli 2004 11 Tað er ikki gerandishending, at Hægstirættur í USA tekur avgerðir, sum nærum beinleiðis ganga ímóti sit- andi konservativa meirilutanum og einum repu- blikanskum forseta. Men undantøk eru tíbetur, og kanska er seinasta avgerðin hjá Hægstarætti eitt ljós í myrkurinum, ein ábending um, at Hægstirættur er ikki so politiskt stýrdur, sum ein hevur verið vitni til og borið ótta fyri. Málið vit sipa til er avgerðin um at loyva fangum í tí beryktaða Guantanamo-fongslinum á Cuba at royna sína sak við amerikanskar dómstólar. Higartil hevur tað annars verið politikkurin hjá Bush og hansara fólki, at talan er ikki um vanligar fangar, ið eiga rættin til at royna sínar sakir við vanligar dómstólar. Her er talan um eitt serligt slag av fangum, sum bara kunnu við- gerast við hernaðarligar dómstólar. Herfyri royndi ein verji hjá nøkrum av fangunum at fáa sak teirra fyri ein amerikanska dómstól. Hesin vísti sakini aftur við tí grundgeving, at talan er ikki um vanligar fangar, men um eitt serligt slav av fíggindum av amerikanska sam- felagnum. Tvs. at dómstólurin boygdi seg eftir harra- boðum úr Washington. Nú hevur so Hægstirættur talað. Og tá hann talar, tá er eingin hægri, sum kann broyta ta avgerðina. Í Hægstirætti eru orðini og avgerðirnar lóg yvir ølllum lógum. Tvs. at hetta slagið av fangum, sum Bushfyri- sitingin hevur sett uttan fyri allan lóg og rætt, nú sleppa at royna seg í dómstólunum. Hetta er eitt óvanliga stórt framstig og boðar tað eisini frá góðum. Tíverri hevur tað í alt ov stóran mun eydnast konservativum forset- um at seta síni fólk við í lyklastørvini í Hægstarætti. Hesir sita fyri lívið, og tá hugsað verður um, hvussu stórt vald Hægstirættur hevur yvir hvørjum tí einasta menniskjað í USA og ikki minst yvir tí frælsi og rætt- vísi, sum amerikanska tjóðin leggur so stóra dent á, so er tað altavgerandi fyri demokratiið og framtíðina hjá eini tjóð sum USA, hvørji fólk sita í Hægstarætti. At rætturin nú bráddliga tekur eina avgerð, sum gongur beint ímóti politikkinum hjá Bush í Guantanmo- málinum er ein glotti. Tað vísir hóast alt, at rætturin er ikki politiskt stýrdur í einum og øllum men at hann eisini kann virka sum garantur fyri fólkaræði og rættvísi. Vit hava annars ikki gloymt vanæriligu av- gerðina hjá Hægstarætti at loyva deyðarevsing í USA. Vónandi er seinasta avgerðin í fangamálinum ein ábending um, at hesi almáttugi dómstólur ikki er í lummanum á tí konservativa forsetanum hóast alt. Tað er uppá tal at velja nýggjar limir til Hægstarætt. Tað skal so vera okkara vón, at hetta ikki verður í hesum skeiðnum hjá Bush, men at tað verður upp til tann meira liberala demokratin Kerry at gera av, hvørjir eftirmenninir vera, tá skift verður út í Hægstarætti í komandi tíðum. Hetta er ein avgerð, sum forsetin einsamallur situr við. Ja kanska í veruleikanum tann mest týðandi avgerðin, sum amerikanskur forsetur hevur. DAGSINS MEINING Sosialurin Hattin av fyri Hægstarætti VIÐMERKINGAR Sosialurin Stovnaður: 1927 Ábyrgdarblaðstjóri: Jan Müller jan@sosialurin.fo Blaðstjóri: Eirikur Lindenskov eirikur@sosialurin.fo Fíggjarleiðari: Jákup Mørk jakup@sosialurin.fo Marknaðardeild: lysing@sosialurin.fo Jonhard Hammer jonhard@sosialurin.fo Durita Simonsen durita@sosialurin.fo Gudny Langgaard gudny@sosialurin.fo Finnbjørg Nattestad finnbjorg@sosialurin.fo Blaðfólk: Áki Bertholdsen aki@sosialurin.fo Eyðun Klakstein eydun@sosialurin.fo Edvard Joensen edvard@sosialurin.fo Vilmund Jacobsen vilmund@sosialurin.fo Solby Eliasen solby@sosialurin.fo Dagfinn Olsen dagfinn@sosialurin.fo Magnus Gunnarsson maggi@sosialurin.fo Páll Holm Johannesen pall@sosialurin.fo Heini í Skorini heini@sosialurin.fo Rúna Sivertsen runa@sosialurin.fo Terji Nielsen terji@sosialurin.fo Anna V. Ellingsgaard anna@sosialurin.fo Eydna Skaale eydna@sosialurin.fo Hans Kárason Mikkelsen hans@sosialurin.fo Ítróttur: Jákup Mørk jakup@sosialurin.fo Terji Nielsen terji@sosialurin.fo Myndamenn: Álvur Haraldsen alvur@sosialurin.fo Jens Kristian Vang jensk@sosialurin.fo Sosialurin í Norðoyggjum: Postsmoga 231 Nólsoyar Pálsgøta 1, 700 Klaksvík tel. 458686 fax 458687 e-post: klaksvik@sosialurin.fo Sosialurin í Suðuroy: tel. 375364 fax 375464 tel. 220727 e-post: aki@sosialurin.fo e-post: dagfinn@sosialurin.fo Sosialurin í Eysturoy: Postsmoga 143, Saltangará tel. 447820 fax 449520 tel. 228909 e-post: vilmund@sosialurin.fo Sosialurin í Vágum: 360 Sandavágur tel. 333820, 220507 fax 333720 e-post: edvard@sosialurin.fo e-post: vagar@sosialurin.fo Uppseting/prent: Uppseting: Hestprent Prent: Prentmiðstøðin Útgevari: Sp/f Sosialurin Avgreiðsla: Mán.-frí. 8-16 Argjavegur 26, Tel. 341800, Fax 341801 Postadressa: Postboks 76, 110 Tórshavn E-mail: post@sosialurin.fo lysing@sosialurin.fo lysingartorg@sosialurin.fo varp@sosialurin.fo Blaðið verður prentað mánadag-fríggjadag klokkan 1400 Lýsingar Freistir: Tekstlýsingar Størri lýsingar Lýsingartorgið Heilsanir Týsdagsblaðið Mán.kl. 10 Frí. kl. 15 Frí. kl. 12 Frí. kl. 12 Mikudagsblaðið Týs. kl. 10 Mán. kl. 15 Mán. kl. 12 Mán. kl. 12 Hósdagsblaðið Mik. kl. 10 Týs. kl. 15 Týs. kl. 12 Týs. kl. 12 Fríggjadagsblaðið Hós. kl. 10 Mik. kl. 15 Mik. kl. 12 Mik. kl. 12 Leygardagsblaðið Frí. kl. 10 Hós. kl. 15 Hós. kl. 12 Hós. kl. 12 Størri lýsingar, sum nógv arbeiði stendst av, mugu vera inni í góðari tíð og áðrenn ásettu freistir. Framíhjápláss má umbiðjast í góðari tíð. Stødd: Ein heil síða í Sosialinum er 254 mm breið og 346 mm í hædd. Breiddin á einum teigi er 39mm og rúmið millum teigarnar er 4mm. Innsent tilfar Fult navn skal vera undir innsendum tilfari. Innsendar greinar, har blaðleiðsl- an ikki er kunnað um bústað og telefonnummar, verða ikki settar í blaðið. Innsent tilfar Av tí at vit fáa rættuliga nógv innsent tilfar sendandi – meira enn vit fáa í blaðið – hevur blaðleiðslan verið noydd at gjørt nakrar avmarkingar. Enn sum áður skal fult navn skal vera undir øllum innsendum greinum – annars verða tær ikki prentaðar. Harnæst tilskila vit okkum rætt til at ikki at taka við tilfar, sum eisini er sent øðrum bløðum ella hevur verið prentað aðrastaðni. Drúgvar greinar – greinar sum eru longri enn áleið 5.500 tekn, verða raðfestar lægri, og koma bert í blaðið, um pláss er fyri teimum. Tað er ein fyrimunur um vit fáa tilfarið umvegis teldupost ella á diskli. Við Tzatziki er barna- útvarpið komið fram til nútíðina. Ístaðin fyri søgur úr farnari tíð, øðrvísi umhvørvi og á sera torskildum máli, hava vit nú fingið eina søgu úr okkara samtíð og einum av okkara granna- londum at hoyra í barnaútvarpinum. Rakul í Gerðinum Trongisvágur Sum eg havi skilt á tveim- um lesarabrøvum í Dimma- lætting 25. juni (einum annonymum brævi og ein- um brævi frá Erlu Berg- hamar Sørensen), so var eg ikki tann einasta mamman í landinum, sum mátti steðga á og lurta, tá ið lisið var úr nýggjastu bókini um Tzatziki, hin 22. juni í ár. Munurin er bara tann, at eg bleiv glað og rørd, tá eg hoyrdi, hvussu væl mamm- an hjá Tzatziki dugdi at viðgera torføra spurning hansara um, hvørt hann var rumpari. Fordómar Erla Berghamar Sørensen greiðir í lesarabrævi sínum frá, at hon bleiv skelkað, tá ið hon hoyrdi brotið um rumparar í umrøddu send- ing. Eg varð eisini skelkað, tá ið brotið um rumparar byrjaði. Tað, sum skelkaði meg, í hesum brotinum, var tó orsøkin til, at søgan fór at snúgva seg eitt sindur um rumparar. Nevniliga, at ein næmingur kallaði Tzatziki fyri rumpara, tí hann gekk til dans. Eg kann bert hugsa mær, at hetta er grundað á vanligu fordómarnar um, at samkyndir menn eru kventlasligir og at sam- kyndar kvinnur eru mansligar. Men líkamikið, Tzatzkiki er ein 11 ára gamal drong- ur, sum hugsar nógv. Hann heldur seg ikki vera rumpa- ra, tí honum dámar gentur. Hetta vísir bara, at hann veit hvør hann er. Hann veit hvat sær dámar, og hvat sær ikki dámar. Men tá tað vísir seg, at onkur annar hevur eina aðra mynd av, hvør ið Tzatziki er, fer hann at ivast. Tá ið hann spyr mamm- una um, hvørt hann er rumpari, roynir mamman at ugga hann. Hon sigur seg fyri vist halda, at Tzatziki ikki er rumpari, og at hann harafturat ikki kann vita tað fyrr enn hann er vorðin vaksin. Síðani skoytir hon upp í, at hann skal bara vera tann, hann er. Klók mamma Mín tulking av tí, sum mamman sigur er, at hon veit, hvussu lítið sannlíkt tað er hagfrøðiliga, at hann verður rumpari, og at børn ikki eru seksuelt búgvin og tí ikki kunnu kenna sín seksuella identitet. Har- afturat er hon helst varug við at ongin, serliga ikki børn um 11 ára aldur, vilja vera øðrvísi enn hini. Sostatt leggur hendan lítla søgan um rumparar á ongan hátt upp til, at nakað barn skal taka støðu til sín framtíðar seksuella identi- tet, sum Erla Berghamar Sørensen annars førir fram í lesarabrævi sínum í Dimmalætting 25. juni. Einastu ráðini mamma Tzatziki kann geva sonin- um eru, at hann bara skal vera tann hann er. Hetta er eisini tað týdningarmesta Tzatziki fær at vita í hesum sambandi. At tað er hann, ið avger hvør ið hann sjálv- ur er og ikki onkur annar drongur, við sínum for- dómum. Eg hevði ynskt, at allar mammur vóru líka klókar, sum mamman hjá Tzatziki, og vónandi eru tað fleiri mammur enn eg, sum hava lært nakað av henni. Við hesum takki eg Jonnu og Katrini fyri, at tær hava gjørt av at hildið fram við at lesa bøkurnar um Tzatziki! Og eg heiti so inniliga á leiðsluna í ÚF um, ikki at lata seg stýra av foreldrum við snævur- skygdum sjónarmiðum, tí søgurnar um Tzatziki, eru góðar og mennandi, bæði fyri børn og vaksin. Tzatziki Af Preben Maegaard, director, Folkecente- ret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR . og Erling Simonsen formand, Færøernes Naturværns Forening, NVU Den fossile olie til el-frem- stilling og til opvarmning af større bebyggelser på Færøerne bør af hensyn til miljø, økonomi og for- syningssikkerhed erstattes med vindkraft. Hertil foreslår vi at der anvendes store, avancerede 4,5 MW vindmøller med synkron- generator. De har den afgørende fordel i forhold til vindmøller med asyn- krongenerator, at de ikke kræver reaktiv effekt. Der- med har vi løst et afgørende teknisk og styringsmæssigt problem i et geografisk af- grænset elforsyningssy- stem som det færøske, når man vil anvende vind- kraften til den primære energiforsyning. Vores plans fase et inde- bærer med vinden som energikilde at erstatte 120 millioner kilowatttimer dieselbaseret elproduktion på Sundsværket samt de ca. 17.000 tons fyringsolie, der bruges til rumopvarmning i Torshavn. I Torshavn an- lægges et fjernvarmenet, der dækker hele byen. El- forsyning til hele hoved- området og varmeforsyn- ingen af Torshavn resul- terer for en samlet behov for ny vind-elproduktion på 300 millioner kilowatttimer om året, hvilket kan produ- ceres af 16-18 vindmøller hver på 4,5 MW eller et Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne Framhald á næstu síðu VIÐMERKINGAR forholdsmæssigt større antal, dersom man fore- trækker mindre vindmøller. Vi taler her om en in- stalleret effekt af vindkraft på 80-90 MW eller 20 gange mere end der opere- res med i Færøernes planer for udbygning med vind- kraft ifølge SEV’s årsberet- ning for 2002. På den and- en side er det ingenlunde utopiske tal. I en række danske og tyske lokalsam- fund er der allerede - i for- hold til indbyggertallet - installeret en tilsvarende eller større mængde vind- kraft, end der indgår i denne plan. I Thy-Mors Elforsyning i Nordvestjylland er der således installeret 180 MW vindkraft, som kommer fra flere hundrede privatejede vindmøller. Her er man ikke blot selvforsynende med elektricitet; periodevis med kraftig vind bliver op til 75% af vindelektrici- teten eksporteret til nabo- egnene, hvorfra man til gengæld importerer strøm, når der er utilstrækkeligt med vind. Det kan man af indlys- ende årsager ikke på Fær- øerne. Det anderledes i vores plan for Færøerne er, at man – af god grunde - ikke eksporterer overskuds- elektriciteten fra vindmøll- erne til naboområderne, men anvender den til op- varmning. Når det over- hovedet kan lade sig gøre at fremkomme med denne skitse, er det ved at benytte vindmøller med synkron- generatorer, hvor man kan etablere en forsyning med vindkraft anderledes, end man gør det i store forsyn- ingsområder på fastlandet. Vindelektricitet erstatter oliebaseret elektricitet og varme Vindelektriciteten kan bill- igt og enkelt transporteres i et højspndingsnet fra vind- møllerne på Neshaga eller tilsvarende gode placer- inger, til Torshavn området. Her bliver den del af vind- elektriciteten, der skal erstatte el-produktionen fra Sundsværket (ca. 120 millioner kWh om året) sendt ind i det eksisterende 60 kV (kilovolt) højspænd- ingsnet. Den overskydende elektricitet anvendes på den fremtidige fjernvarmecen- tral i Tórshavn. I samkøring med vand- kraftanlæggene i Vest- manna og Eidi skal vind- møllerne levere de godt 200 millioner kWh elektri- citet, som er hovedom- rådets (eksklusiv Suderoy) årlige forbrug af elektri- citet. Vandkraften skal som nu levere 80 millioner og vindmøllerne 120 millioner kWh. Resten af vind- elektriciteten, dvs. ca. 180 millioner kWh skal bruges i elektrokedler med store elvarmepatroner i vand- varmelageret i det nye fjer- nvarmeanlæg i Torshavn. Det er alt sammen kendt teknik. Der er nogle særlige for- dele ved dette koncept. Det kræver detaljerede bereg- ninger, men vi vurderer, at i omkring 65% af årets timer vil vindelektriciten kunne erstatte den dieselprodu- cerede strøm, hvorved el- forsyningen vil blive for- ureningsfri og billigere, end den er nu. Det viser alle erfaringer fra områder, hvor der allerede bruges megen vindkraft. Her ligger el-produktionspris- erne væsentlig under de færøske. Med vindressour- cer, der hører til de bedste i verden, kan priserne på vindelektricitet på Færø- erne kun blive billigere end på fastlandet. Fjernvarme i Torshavn fra vinden Vindkraft fluktuerer som bekendt, men det opfanges, når der er overskud af vindelektricitet, i det nye fjernvarmesystem i Tors- havn, hvor der skal opstil- les store ståltanke, der fun- gerer som vandvarme- lagre. Periodevis er der mere vindelektricitet fra de 16-18 kæmpemøller, end SEV og fjernvarmefor- syningen tilsammen kan forbruge, men overskuddet kan lagres enkelt og billigt i vandvarmelageret til an- vendelse, når vindmøllerne ikke kan dække hele el- og varmebehovet. Elforbruget har til enhver tid første prioritet, fordi oliebaseret elproduktion, bl.a. som følge af den lave totalvirkningsgrad på 45%, er meget dyrere pr. kWh end oliebaseret varmepro- duktion. Princippet med vandvarmelagre er i øvrigt kendt i flere lande; således findes der i Danmark flere hundrede større og mindre vandvarmelagre i byer, der er blevet stillet om til kraft- varme, solvarme, biomasse mv. Ingen problemer med forsyningssikkerheden Men hvad sker der med forsyningssikkerheden med elektricitet, når vinden løjer af og ikke kan dække varmebehovet og kun en mindre del eller ingenting af el-behovet. Ja, her er man på Færøerne i den gunstige situation, af vand- ressourcerne i Vestmanna og Eidi på årsbasis er i stand til at dække godt 40% af elforbruget. Det gør disse værker allerede. Sam- tidig har de en effekt på til- sammen 30 MW, hvorfor de næsten altid vil være i stand til at dække det maksimale effektbehov, som SEV opgiver til 38 MW og som kun optræder, når elforbruget på alle for- brugsområder er maksi- malt. Skulle det så ske, at der er et tørt år med ringe ned- bør kombineret med et dårligt vindår, så kan man stadigvæk starte nogle dieselmotorer op indtil vinden og regnen er tilbage. I øvrigt vil man bedre end i dag kunne sikre vandkraft- produktionen, ved i perio- der især om sommeren, når varmebehovet i Torshavn er lavt, at anvende en del af vindelektriciteten til at pumpe vand op i vandlagr- ene i Eidi og Vestmanna, som dermed bliver til en slags pumpekraftværker. Sådanne værker finder man mange steder i Europa. Investering i fremtiden gavner erhvervsliv og beskæftigelse Hvad koster så denne omstilling fra fossil olie til vedvarende energi. Det vil vi give et bud på i runde tal. De 16-18 store vindmøller koster tilsammen 600-750 millioner inklusive trans- missionslinier. Med tal fra danske barmarksværker vil et fjernvarmenet i Torshavn koste omkring 300 milli- oner kroner. Hertil kommer varmelagre og et kedelan- læg til back-up forsyning, når der er et dårligt vindår. Vi taler altså om en in- vestering i den fremtidige energiinfrastruktur på Fær- øerne på godt en milliard kroner. Hvad har man så til at betale denne invester- ing med. Ja, der er et sparet olieforbrug på Sunds- værket på 38 millioner kroner om året og et sparet "maskinforbrug" , som vi sætter til 12 millioner kron- er. Ved omstilling til vind- varme vil man i Torshavn spare ca. 13 millioner liter fyringsolie, som vi har sat til 40 millioner kroner. Der er således med de i 2002 gældende oliepriser 90 millioner kroner til rådighed til at afskrive og forrente en investering på godt en milliard kroner, hvilket giver en direkte tilbagebetalingstid på 11- 12 år. Det finder vi er en god og meget fremtids- sikker samfundsinvester- ing, som vil gøre Færøerne til forbillede for mange andre lokalsamfund i verden. Økonomien bliver næppe dårligere end her beregnet, men kan med forventede stigende olie- priser i de kommende 20 år "risikere" at blive meget bedre end her vurderet. Øget uafhængighed af olie- import vil være til stor gavn for Færøernes samfunds- økonomi. En stor del af det tekn- iske udstyr i det nye inte- grerede energisystem på Færøerne, herunder tårnene til vindmøllerne, fjern- varmesystemet og en stor del af infrastrukturen, vil kunne udføres af lokale virksomheder og give ny beskæftigelse. Samtidig vil energisektoren, anlægssek- toren, systemudviklere og rådgivere opbygge kompe- tencer på et helt nyt om- råde, som kan blive en eksportartikel. Færøerne som forbillede for fremtidens energiforsyning Fra at være en af verdens største CO2 forurenere vil Færøerne miljømæssigt kunne blive et avanceret og forbilledligt øsamfund, der anvender de vedvarende energiformer til oprethold- else af en høj levefod. Med en yderligere udbygning med vindenergi, vil man med dette projekt bane vej for brintproduktion i stor målestok, hvorved trans- porten og fiskeflåden kan stille om fra fossil olie til vedvarende energi, efter- hånden som den tekno- logiske udvikling muliggør det. Bølgekraft, som kan senere kan udvikle sig som en vigtig energiform på Færøerne, vil også på et tidspunkt kunne indgå i energiforsyningen, men teknologisk og økonomisk set befinder bølgekraften sig, hvor vindkraften var for 25 år siden. Bølgekraft er stadigvæk førkommer- ciel teknologi. Til gengæld er det uden perspektiv at planlægge anvendelse af brint til transportformål så længe el- og varmepro- duktionen er baseret på fossilt brændsel. Så er der bedre energiøkonomi i at anvende olien i fisker- flåden. Det vil være en stærk appel til ungdommen, at Færøerne tager téten ved at udnytte sine egne natur- ressourcer gennem innova- tion og anvendelse af den bedste og mest miljø- venlige energiteknologi, der findes på markedet i dag. Der vil være forskn- ingsmæssige og beskæft- igelsesmæssige opgaver indenfor mange fag. Dermed vil det lille nordatlantiske ø-samfund med lange traditioner for overlevelse og velfærd vise vej for andre lande og markere sig som et for- billede, der åbner op for teknologiske udfordringer af virkelig format. Det vil skabe en ny selvforståelse og samtidig bringe progres- sive virksomheder på Fær- øerne et hestehoved foran ved at satse på lokale, uudtømmelige og foruren- ingsfri energiformer. Og som vi nævnte i indledn- ingen er dette kun fase et. LM 61,5 METER VINGE, maj 2004. Er beregnet til endnu store vindmøller end de i dag anvendte Hydrogenanlæg i Reykjavik på Island til forsyning af busser, der kører på brint.a På Færøerne vil busserne i fremtiden kunne køre brint fra vindmøllestrøm. C M Y K 11 10