leygardagur 9. oktober 1999síða 12

12 tíðindablaðið Nr. 192 - 9. oktober 1999 Tidin búgvin til skilagóðar avgerðir — Latið okkum taka avgerðir, sum vit seinni við stoltleika kunnu hvggja hvør annan í eyguni. Latið okkum taka avgerðir, sum gagna fólkinum í dag og eftirkomarum okkara, segði Jóannes Eidesgaard, fólkatingsmaður m. a. tá setanarróða forsætisráð- harrans var til viðgerðar í Fólkatinginum hósdagin: Bemærkninger til statsmin- isterens åbningstale 3. okt 1999 Færøsk presse under- stregede i en af de første kommentarer til statsminist- erens redegørelse i tirsdags, at det nok var den længste omtale, Færøerne havde få et i en åbningstale. Hele 4 min. tog det. Men forklar- ingen er, som der også bli- ver sagt i talen, at Færøer- nes forhold til Danmark vil komme til at sætte sit tyde- lige præg på den politiske dagsorden i dette folke- tingsår Jeg vil også udtrykke mit håb herom, således at for- holdene mellem Færøerne og Danmark ikke længere skal stå øverst eller næsten være eneste punkt på den færøske dagsorden I en af de mange kom- mentarer. dansk presse er kommet med, blev der sagt, at der var specielt to om- rader i talen, der pegede op- fordi statsministeren netop der havde givet kryst- alklare udmeldinger. Det ene var Danmarks forhold til ØMU en, mens det andet var vedrørende den danske holdning til en evt. færøsk suverænitet og om evt. mul igheder for en udvikling af færøsk selvstyre indenfor ngsfællesskabet Og det er selvfølgelig kom- ad. denne del. som jeg vi mentere lidt på Hvorfor har man oprind- elig stiftet politiske partier? Har det været fordi, man har haft fælles holdninger til al- verdens problemer, eller har det været fordi, at man har været enig om en grund- holdning til de basale sam- fundsforhold? Har det ikke altid været sådan, at man først har været enig om det politiske fundament, hvor- efter man har udbygget det politiske program i takt med kravet om en stillingtagen til samfundsudviklingen? Og er det ikke også sådan, at de nye holdninger gerne skal bygge på det oprinde- lige politiske fundament? De færøske partier er i så henseende ikke nogen und- tagelse. I 1906 fik vi først Sambandspartiet, der opr- indelig gik ind for et meget tæt forhold til Danmark, mens Selvstyrepartiet fra samme tid gerne så det fær øske udviklet selvstyre Deres grundholdninger har efter 90 år ikke ændret sig nævneværdigt. Folkeflokken, som er det mest borgerlige parti på Færøerne, og hvor netop den borgerlige politik er deres fundament, går ind for det, de kalder radikalt selv- styre, hvad det så end bety- der? Republikanerne stiftede deres parti som en reaktion efter folkeafstemningen i 1946, og det, der har været deres fælles sag, har været ønsket om den totale løs- rivelse fra Danmark Et politisk fundament, der kun bygger på forholdene mellem Færøerne og Dan- mark, giver jo ikke altid enstemmige svar på den øk- onomiske politik, på samme måde som en politik, der bygger på det økonomiske fundament, ikke altid giver enstemmige svar på for- holdene mellem Færøerne og Danmark. Forholdet til Danmark gør, at vi udover det traditi- onelle aksesystem med ven- stre og højre partier, desud- en har en anden akse om de forfatningsmæssige relatio- ner. Et politisk system med en dobbelt akse. Det giver så også flere kombinations- muligheder, når man skal danne landsstyre, hvor landsstyrets sammensætn- ing afhænger af, hvad der står øverst på dagsordenen. Og nuværende landsstyre har som hovedpunkt i deres regeringsgrundlag en ud- trædelse af rigsfællesskabet. Socialdemokratiet, der blev stiftet i 1925, var et parti, som hellere ikke den- gang fokuserede særlig me- get på forholdene mellem Færøerne og Danmark, men derimod fik den sociale dimension ind i færøsk poli- tik. Et parti, der gik ind for solidaritet i et samfund, hvor mennesker fik en tryg- hed og en frihed til selv at tilrettelægge deres eget liv, og hvor alle fik muligheden. Denne vores grundholdning har ikke ændret sig siden, men er stadigt vores funda- ment, hvorpå alle vores øv- rige beslutninger og hold- ninger hviler. Og også når det drejer sig om en stilling- tagen til de fremtidige for- hold mellem Færøerne og Danmark. Spørgsmålet vi sætter os selv er, hvilke forfatnings- mæssige relationer giver de bedste muligheder for at be- vare og udbygge et færøsk velfærdssystem. Hedder svaret suverænitet eller hed- der svaret fortsat rigsfælles- skab? Suverænitet er ikke for os et mål i sig selv, og ngsfæl- lesskabet er heller ikke et mål i sig selv, men spørgs- målet er alene, hvilket sys- tem giver den almindelige færing de bedste udsigter og muligheder til et indholds- rigt og aktivt liv. Og det svar hedder for mig at se fortsat rigsfællesskab. Det lyder måske lidt mat- erialistisk, men politik kan sandelig være mate- rialistisk, specielt når den er god. Romantik, med al re- spekt for denne, er udmær- ket, men kan ikke altid bruges til så meget. Spørgsmålet om relati- onerne mellem Færøerne og Danmark fylder ikke så me- get i vores politiske hver- dag, selv om vi nu er nødt til at være i beredskab på det område. Desuden indeholder et samarbejde i et fællesskab som f.eks. i rigsfællesskabet så mange perspektiver på så utrolig mange områder. Vi har uudnyttede potentialer i værende fællesskab især inden for det udenrigspol- itiske område, og vi kan få endnu flere i et fremtidigt fællesskab. et fællesskab, hvor vi respekterer vores forskellig- hed og vores samhørighed. I et fællesskab, hvor selve samarbejdet er styrken. Jeg har noteret mig stats- ministeren bemærkning om, at presset på små nationer í verdenssamfundet i dag er langt hårdere end tidligere, og at det kræver en ekstra indsats at blive hørt, at have gennemslagskraft og få ind- flydelse. Endnu et godt ar- gument for at samarbejde. Og hvordan er trenden i Europa i dag? De mange lande, der før lå under den sovjetiske jernhæl, og som nu har opnået suverænitet, hvor bevæger de sig hen? Jo, ind i et nyt fællesskab, nemlig det europæiske. Samarbejdet giver de enk- elte deltagere ekstra styrke. En styrke, de ikke ville have, hvis de stod alene. Et af de smukkeste ord også i politisk henseende er ordet frihed. Men dette ord, som ånder af begejstr- ing og følelser, har sandelig været meget brugt og meget misbrugt. Det har været kamprábet í revolutionerne, i modrevolutionerne, i dem- onstrationer, i guerillakrig- ene, í den faglige kamp og i den politiske kamp. Men der er en væsentlig forskel på, hvad de forskel- lige politiske ideologier har lagt i ordet. Nationalister har deres fortolkning af or- det, mens vi socialister har en anden. Nogle fortolker frihed som den politiske frihed til at kunne proklamere nati- onens egen uafhængighed. Og denne frihed vælger man, selv om prisen er en begrænsning i borgerens personlige frihed. Og selv- følgelig bør man, hvis man virkelig tror på en sag, væl- ge og samtidig acceptere de konsekvenser, det valg måtte have. Og ethvert valg har jo sin pris. Og jeg må indrømme, at jeg nærer stor respekt for de mennesker, selv om jeg ikke er enig med dem, der vælger den politiske frihed og samtidigt accepterer de nødvendige konsekvenser, det får. Men jeg nærer knap så meg- en beundring for dem, der anbefaler en politisk frihed, hvor man ikke vil acceptere de konsekvenser, dette valg måtte få. En frihed, der er sminket og uægte. En pol- itisk stræben, der bæres op- pe af forfængelighed mere end af fornuft og ansvars- følelse. Jeg nærer stor beundring for de politikere, der bliver husket i den lille stue med taknemlighed. Men jeg er meget bange for de poli- tikere, der er så ivrige efter at komme i historiebøgerne. Selvstyre er ikke resultat- et af en politisk beslutning. Selvstyre er en proces, der gerne går over en lang per- iode. En periode, hvor man i takt med den økonomiske og administrative kompet- ence stadigt udbygger og udvikler sit selvstyre. På den måde har man en kon- trolleret udvikling af selv- styret, som ikke pludselig betyder færre muligheder for folket, tværtimod. Jóannes Eidesgaard, fólkatingsmaður Pá samme máde er det med suveræniteten. Den bør udvikles, således at den endelige og sidste afgørelse er uden dramatik og uden uheldige konsekvenser for folket. Den skal udvikles, modnes og forberedes. Al- ternativet er en ”her og nu” afgørelse med de følger, det har i form af ustabilitet, u- sikkerhed og følgende utilfredshed. En naturlig og rationel udvikling af selvstyret giver i sidste ende et reelt selv- styre og ikke et formelt og sminket selvstyre. Valget kan i sidste ende komme til at stå mellem den politiske eller nationale frihed og den personlige frihed eller livsfriheden. Også er det af uvurderlig betydning, at afgørelser som denne, det færøske lag- ting og det færøske folk skal til at tage, har rodfæste i befolkningen. Ikke i et mu- ligt lille flertal eller evt mindretal, men at det er folkets ønske. At det er en folkebevægelse, som vi så det i Island, mens vi har set det modsatte i Nord Irland og andre steder. At vi politikere er uenige, det er jo en del af vores hverdagspremisser, men vi må for alt i verden sørge for, at vi ikke bevidst forårsager en splittelse af befolkning- en, hvor parterne endda har svært ved at acceptere hin- andens synspunkter. Det er det værste, der kan ske. Og er det ikke en folke- bevægelse, så er sagen ikke moden. Så skal den udvik- les mere, og det må få lov at tage den tid, der er nød- vendig. Derfor kan jeg fuldt ud á Fólkatingsins rødarapalli tilslutte mig statsminister- ens, lagmandens og andres opfordring til at beslutning- en pá Færgerne er baseret pá det bredest mulige fler- tal. Jeg har ikke anden kom- mentar til konsekvenserne, som statsministeren siger, at en udtrædelse af rigsfælles- skabet vil fá, end at jeg syn- es, at vi politikere pá Færø- erne må tage det til efter- retning som en del af pre- misserne. Og at vi tager det med i vores videre drøftels- er på Færøerne. Jeg skylder selvfølgelig at sige, at det glæder mig som socialdemokrat, at statsmin- isteren også som socialdem- okrat anbefaler en selvstyre- ordning, der giver Færøerne en klart defineret selvbe- stemmelsesret i rigsfælles- skabet. Men det er vel naturligt, når vi begge bygger vores anbefalinger på det samme fundament — det samme værdigrundlag - det samme frihedsprincip. Til sidst vil jeg kun sige, at tiden er moden til at træf- fe fornuftige afgørelser på dette område. Jeg ved, der er en færøsk motivation, og jeg fornemmer nu, at man også fra dansk side er parat til at gå ind i disse drøftels- er. Lad os træffe nogle be- slutninger, hvor vi bagefter med stolthed kan se hin- anden i øjnene. Lad os træf- fe nogle beslutninger, der gavner befolkningen i dag og vores efterkommere. Christiansborg, den 7. okt. 1999 Jóannes Eidesgaard, MF