hósdagur 16. august 2007síða 13

Nr. 157 - 16. august 2007 13 viðmerkingar Uanset om man vælger at indføre 1 eller endda flere end 7 valgkredse, vil et for­ hold stå tilbage, som man på kort sigt ikke kan ændre på: De politikere der er valgt til lagtinget, og der­ med udgør individerne i det politiske spil, vil fortsat være de samme. Det er der imidlertid ikke noget galt i, for de er hver og en valgt til at repræsentere borgere i dette samfund. Ændringen af valgsystemet skal med­ føre en anderledes fordel­ ing af denne repræsenta­ tion, men hvordan vil det komme til at se ud? Der er to argumenter i debatten der er nok så interessante. For det første er argumenta­ tionen at 1 valgkreds vil medføre en bedre kønsfor­ deling. Det er et positivt argument for 1 valgkreds. Et argument imod 1 valg­ kreds er, at det vil medføre, at det kun er politikere fra Suðurstreymoy der vil blive valgt på tinget. Dette frem­ føres som et modargument, der suppleres med en mulighed for et andet parlamentarisk grundlag for partiernes førte politik i lagtinget; men det er ikke alene betinget af udform­ ningen af valgsystemet, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Fordelingen af stemmer Den eksisterende fordeling af stemmer i de enkelte valgkredse viser, at det langt overvejende er person­ lige stemmer der bliver givet. Der er således i de enkelte valgkredse en tæt forbindelse mellem den opstillede og vælgeren. Ved at kigge på det seneste valg­ resultat fra 2004, kan man med udgangspunkt i de per­ sonlige stemmer få et ind­ tryk af, hvordan stemmerne ville være fordelt, på kort sigt, hvis man indfører 1 valgkreds. Der er umiddel­ bart ikke noget argument for, at dem der stemmer per­ sonligt på en lokal repræ­ sentant, ikke også vil gøre dette, hvis repræsentanten var opstillet på landsplan. Der vil selvfølgelig være enkelte der trækker flere stemmer, blandt andet på grund af ‘formands­’ eller ‘lagmands­effekten’. Tilsvarende vil der mulig­ vis komme andre partidann­ elser, men det vil næppe være gældende ved først­ kommende valg. Figur 1: Fordeling af personlige stemmer – valget 2004. LS anmærk­er landsstyremedlemmer og tal i parenteser deres suppleanter. Resultatet af de personlige stemmer fra valget 2004 er en indikator for, hvordan de enkelte politikere vil opnå stemmer ved det første valg under 1 valgkreds. Det må forventes, at der er en vis træghed hos vælgeren med hensyn til at ‘skifte hest’, da en ændring af valgkred­ sen ikke af sig selv ændrer på opfattelsen af, hvem der vil være den bedste lokale repræsentant i lagtinget. Stemmefordelingen blandt de personlige stemmer giver det resultat, at 25 af de eksisterende 32 med­ lemmer i lagtinget, også ville være valgt ind, hvis stemmerne havde været fordelt på 1 valgkreds. De 5 af disse sidder i landsstyret, og har derfor en suppleant i lagtinget i dag. De 7 ‘nye’ medlemmer i lagtinget ville have en fordeling, hvor 4 ville komme fra Suðurstrey­ moy­, 1 fra Eysteroy­ og 1 fra Norðoyar valgkreds. Spredningen af de person­ lige stemmer er ret stor, da den højest placerede med 1421 personlige stemmer er Høgni Hoydal, hvorefter Anfinn Kalsberg kommer med 821. Nederst på listen ligger Heðin Zachariasen med 260 personlige stemm­ er. Men på grund af den akt­ uelle repræsentation i lands­ styret, ville det laveste per­ sonlige stemmetal, der gav adgang til lagtinget være 155, hvilket ville sikre Kjar­ tan Joensen pladsen. Der er således tale om en spred­ ning i personlige stemmer i forhold til det samlede stemmetal fra knap 4,5 % og ned til knap 0,5 %. Mange valgk­redse giver færre partier Det har været fremme i debatten, at partierne vil opnå et bedre grundlag for at føre egen politik, hvis der var flere valgkredse end de eksisterende 7. Hvis man ved fordeling af de personlige stemmer kigger på, hvilke partier der ville blive repræsenteret i lagting­ et, ser man en interessant fordeling. Det ville ved valget i 2004 have medført, at partierne havde fået følgende mandatfordeling: Figur 2: Parti- og mandatfordeling I denne fordeling er der udelukkende taget højde for den personlige stemme­ fordeling, og denne foretag­ es på samtlige 32 pladser og uden evt. stemmetillæg opnået ved listestemmer. Fordelingen af de person­ lige stemmer viser således, hvordan vælgernes præfer­ encer for at stemme person­ ligt fordeler sig på de kandi­ dater der var opstillede ved valget. Denne fordeling kunne have givet mulighed for en konservativ­liberal koalition i lagtinget, hvor der havde været en større identitet i den førte politik, end det er tilfældet i den siddende ABC­koalition. Geografisk­ repræsentation I det eksisterende valgsys­ tem har man en præference for den geografiske repræs­ entation, i og med man på forhånd i valgloven fast­ lægger, hvor mange lag­ tingsrepræsentanter der skal vælges i hver kreds. Ved indførelse af 1 valgkre­ ds vil dette aspekt forsvin­ de som præmis i fordeling­ en af mandater. Alligevel er det interessant at betragte fordelingen på de enkelte kredse, da det må forvent­ es, at man ikke uden videre kan slippe af med vælg­ erens ønske om geografiske repræsentation. Valgresultatet i 2004 ville give fordelingen på valgkredse som vist i figur 2. Denne fordeling skal tag­ es med det forbehold, at de mindre valgkredse allerede i dag har præference for en bestemt kandidat. Således ville Gerhard Lognberg, der ved valget i 2004 fik 200 personlige stemmer, kunne opnå tilstrækkeligt til at re­ præsentere ‘valgkredsen’, hvis man fik samlet de per­ sonlige stemmer på en lok­ al repræsentant. En udvik­ ling der ikke er utænkelig, hvis 1 valgkreds bliver ind­ ført. Der er næppe tvivl om, at indførelse af 1 valg­ kreds ville medføre en større andel af mandater fra suðurstreymoy, hvilket er i overensstemmelse med befolkningens fordeling og repræsentationen i lagtinget. Giver en valgk­reds bedre k­ønsfordeling Argumentet om, at 1 valg­ kreds giver bedre kønsfor­ deling, lader ikke til at bero på fordelingen af de person­ lige stemmer ved valget i 2004. Af de potentielle mandater ved en fordeling af lagtingspladserne, baser­ et på personlige stemmer, optræder kun 4 kvinder mod de nuværende 3. For­ delingen ville imidlertid medføre, at det ikke er de samme kvinder der ville være i lagtinget. Eksempel­ vis ville Helene Dam á Neystabø (341) og Katrin Dal Jakobsen (308) bliver valgt ind, hvorimod Heidi Petersen (203) ikke ville komme i lagtinget. Den store forskel mellem 3 kvinder og 4 kvinder er imidlertid til at overse. Således vil 1 valgkreds, på kort sigt, ikke medføre at kønsfordelingen i lagtinget vil ændre sig. I en publikation fra april 2007 om kønsfordeling ved parlamentariske valg, anbe­ faler IDEA (International Institute for Democracy and Electoral Assistance: Designing for Equality) at man tager skridt til at gen­ nemføre kønsfordeling ved hjælp af lovgivning. Genn­ em analyser af valgsystem­ er argumenterer der i rapp­ orten for, at det ikke alene er tilstrækkeligt at have f. eks. større valgkredse, for at opnå en lige kønsfordel­ ing blandt de opstillede. En direkte anbefaling er således, at man i langt høj­ ere grad vil opnå lige køns­ fordeling, hvis man benytt­ er prioriterede opstillings­ lister i de enkelte valgkred­ se. Et system der omtales ved ‘zebrastriber’, hvor man skiftevis har opstillede kvinder og mænd. Det er således ikke nok, at have et lige antal mænd og kvinder på en sideordnet opstillingsliste, for effekten af de personlige stemmer får i sådan et system stor betydning for, hvem der bliver valgt. Dette er netop et forhold, der kan identificeres på basis af valgresultatet i 2004. Fordelingen blandt de personlige stemmer til­ falder langt overvejende mandlige kandidater. Et af argumenterne for at skifte til 1 valgkreds forud­ sætter således, at man supplerer med andre tiltag. Skift til 1 samlet valgkreds vil ikke alene kunne med­ føre en væsentlig ændring af kønsfordelingen. Afslutning Hvis man betragter de seneste valgresultater og antager at de opstillede dengang, også vil være blandt de opstillede ved et kommende valg, viser for­ delingen af de personlige stemmer, at man for det første ikke automatisk vil opnå en bedre kønsfordel­ ing i lagtinget. Dette forud­ sætter andre tiltag, som ikke nødvendigvis er af­ hængig af antallet af valg­ kredse, men hvorledes man foretager selve opstillingen. Desuden viser fordelingen af de personlige stemmer at ganske mange (25 ud af 32) vil have mulighed for at blive valgt. Antagelsen om at 1 valgkreds vil medføre en større centralisering af mandater omkring suðurstreymoy er korrekt. De mindre valgkredse, vil give vælgeren mulighed for at gå sammen og vælge deres lokale repræsentant i lagtinget. På kort sigt er det ikke utænkeligt at dette kan forekomme. Havde valget i 2004 været fordelt på 1 valg­ kreds havde der været en klar mulighed for en mere ensartet politisk koalition end den nuværende, og det taler som sådan imod, at 1 valgkreds vil medføre politisk fragmentering i lagtinget. De nuværende større partier ville også i 1 valgkreds have haft størst indflydelse. Køns- og partifordeling ved 1 valgkreds Michael@ feldballe.net Figur 2 Mandat­­fordeling