týsdagur 27. mars 1934síða 2

LE SR 1 UD eo AF lóa Bi I sigt SS . A Wi = um; og tann skallin hava bygd- irnar alls ikki. Hesin lítli spurningur er kanska ikki av stórum týdningi, men lad er 16 eingin skaði í al taka hann til ummælis. Limur av líkningsneyndini. [[———————|—|["|[[[ÉÉ [| [||| | [fy mf, Vi fremstiller nu færøsk Smelteost den er fed velsmagende og billig. A/S Thorshavns Mælkeforsyning & Margarinefabrik. Jubilæum. Herr Mejeribestyrer P. Jensen havde Mandag 26. Marts 40 Aars Jubilæum som Good Templar. Herr Jensen haride Aar, han har boet her oppe, gjort et stort Arbejde for Afholdssagen, og alle Afholdssagens Venner, de være sig organiserede Afholdsfolk eller ej, vil sige ham Tak for hans uegennyttige, store Arbejde for denne Sag. Herr Jensen er Mand, men han kan forhaabent- lig en Tid endnu faa Lov til at virke for den Sag, der ligger ham saa stærkt paa Iljerte og som han allerede har viet meget af sin Kraft og Tid. nu en ældre saa „Okkara“ TOILETSÆBER er drøje, billige, og har den Par- fume, som De synes om. Tidindi 1Ina1. Midvågur, 19. mars. Her í Miðvági hendi seinasla fríggjadag tann syndarliga ólukka, at ein hålvvaksin drongur fekk deyðamein. — Skipið »Capella« var komið inn á Miðvág undan óveðri, og nakrir dreingir, sum vågnum, løgdu al Har vanlukka, at róðu har á og fóru upp á skipið. hendur so lann nakað gongur fyri, og stórbum- fellur einum av murin niður í høvdid á dreingjunum, sum Farið læknan, slóð beint undir. var beinan sum vegin til ræður til at fara á sjúkrahúsið í Havn við dronginum, ið er illa Skipið fór so alt fyri eill skjol- meinslaður. asta veg, lil Velbastadar, við hesum neyðar drongi, men einki gjørdist, hann kundi íkki bjargast. Drongurin, Samuel Peter Han- sen, var 14 åra gamal og var farin al til prest, hann ganga var evnag6dur og væl dåmdur av ollum. Tað var ein ræðulig sorg fyri mammu hansara at fáa hesi líðindi, fyrst um at hann var komin til skaða og so um, at hann var deyður. Og ikki minni sorg verður tað fyri påpan at fáa hesi tíðindi um sonin, tá hann kemur aftur úr Íslandi, ella kanska longu meðan hann er har uppi. — Sårt og nívandi må lad vera fyri tey, hesin slóri missur, men eg vil ynskja, at ley eru menl »Harrin gav, 5 at siga sum Job: Harrin lók, men navn Harrans verði lovyprísað.c — Gud troysti ley, sum mist hava, bíði eg, veil eg tó eisini, al men so g nakað hava tey eflir, sum ley ikki missa, lad er minnið. — Fyri skiparin, Klæmint Jensen úr Sørvågi, var hella ógviliga Få syrgjuligt, tí hetta er aðri ferð, h 43 Á HORSHAVN AÐNANHNNNNANNANHNHÐNNANGNAGA Telefoner: AIS $ BALSLEV & 6008 Altid stort Lager af: Trælast i alle gangbare Dimensioner samt alle Slags Bygningsmaterjaler. Særlig fremhæves: Fint savet Fyrretømmier, Baadetræ, saavel Fyr som Ég, Rund Fyr til Master, Bomme 0. 1, Krydsliner i alle Tykkelser og Kvaliteter, Nr. 20 & 237. Trælastforretningen: Nr. 194. FN Se SYS 204 ÞG Á br Åb Åb Ås Ås Ås Ås Mir ÞM FØROYA SOCIALDEMOKRAT Bladstyrarin (H. M. Jacobsen) telefon nr. 51. Prentsmiðjan (B. Z. Jensen) telefon nr. 143. at óhapp hendir á skipi hans ara Í teim tveimum árum, hann hevur verið skipari Onnur líðindi eru næslan eingi. Utr6durin hevur verið lítil, næstan eingin at kalla. Bestu bátar eru komnir til 14 hundrað pund, og tad er lítið í Eesti Varfiskilið, so lítið sær úl til at nakað verður at fiska á Vágahavinum nú í vár. Fíðindamaður. RITA SÆBESPAANER til al finere Vask. | Farverige Blade af Verdenskrigens uoffi- cielle Historie. Forfatteren R. H. Bruce Lockhart. Den, Guderne I har de betænkt hvordan former sig ironi, lige megel saa end cellers dem! Hvor mange har ikke der Czaren, under Kerenski og i Lenins og Trotskis første Re- geringstid? Der foreligger en Syndflod af Litteratur om det Emne Men den rig- tige dog derom — blev al- ligevel ikke til, før R. II. Bru- ce Lockhart femten-seksten Aar efter, at: han havde oplevet Vuggegave skænkede en god Portion Selv- rigt — Tilværelsen for fortalt Verdenskrigens russiske Historie — lige fra Augustdagene 1914, un- del Stykke Verdenshistorie, salte sig til at nedskrive sine LErin- dringer fra Moskva, Petrograd London. Og hvorfor er denne Bog san meget bedre end hvad der ellers er skrevet? Sim- pelthen fordi Forfatteren ikke al- ene skriver paa et ganske ene- — og stanende rigt og personligt op- levet Materiale — men lillige fuldkommen respektløst. Ogikke med den lille Mands saarede og forfængelige Trang til at rakke ned og kritisere, ikke for at for- vanske Iíistorien, saa den Þbli- ver bedre Baggrund for egne Dy- der. Bruce Lockhart er skaan- selsløs i sin Bedømmelse afden britiske Regerings Politik í Rus- land under Krigen. — Men han er sandelig ogsaa forfriskende ubarmhjertig, naar han med pas- sende Mellemrum kikker í Spej- let og siger til sit eget Billede: Hvad er saa du for en Krabal? Naar Sandheden skal frem. Ivorpaa Forfalteren i en non chalent, men opriglig Tone for- tæller Læseren den hele og ful- de Sandhed om Forfatteren. Det er ikke noget Under, at Bogen paa Dansk har faaet Titlen „Aabenhjerlige Erindringer“. Manden bag Bogen Læseren faar hurligt et meget levende Indtryk af Forfatlerens Personlighed. En ung Mand un- der Middelstørrelse, bredskuldret og stumpnæsel og med en ko- misk Gangart. Ilan stammede ned fra de lo højtansete skolske Slægter Macgregor og Lockhart, og han kalder sig selv en pudsig Blanding af Lockhart Forsiglig- hed og askelisk Livssyn og Mac- gregor Ligegladhed og Nydelses- trang. Af saa indbyrdes modsi- gende Egenskaber fremgaar in- gen staalsat Karakter, men et Menneske, som kan berede sig selv og sine Omgivelser visse Overraskelser — det indser Læ- seren hurtigt. Og meget hurtigt opdager han ogsaa, at denne Bru- ce Lockhart er et stort Bæst — men at Bæstet har Charme. Han roser sig ikke af det, men han kan heller ikke skjule det Sprogtalent, smidig Evne til at sætte sig ind i selv komplicerede Forhold — og Trang til at dyrke og beundre store Mænd og tjene dem er andre af Forfallerens Fgenskaber. Og han kan forel- ske sig, saa Kærligheden snur- rer og summer og forhekser hans Sind og Sans og midt under Be- givenheder af slorpolitisk Ræk. kevidde forleder ham til losse- de romanliske Eskapader. Han er en underlig Krydsning af en klog Mand og en Nar, en stærk Mand og lende Arbejde under næsten umulige Forhold. Men det kan ogsaa slaa Klik for ham, saa det hele rasler sammen. Ilan kan sejre, og han kan blive slaaet ud. Men bagefter dukker han uvægerlig frem igen med et flovt og henrykt Smil over sit Dren- geansigt, og mens den sure Svie plager ham, indrømmer han fri- modigt ...at han selv har væ- ret ude om det, og at han saagu ikke fortryder det, for kedeligt var det ikke! Som purung Gummiplanlør paa Malakka forelsker han sig i en indfødt Prinsesse og bortfører hende og beholder hende et halvt Aar, indlil han febersyg sendes hjem. Som ung Konsulatsem- bedsmand i Moskva forelsker han sig igen i en ham uvedkommen. de Dame, ,en russisk Jødinde — som jeg tilfældig havde truffet i Teatret. Man var begyndt at snakke om det. Det endte med, at Ambassadøren ogsaa hørte det. Han sendte Bud efter mig, og vi gik en Tur sammen. Han var enestaaende i sin Godhed Han talte med Held til det bed- ste í mig. Han fortalte mig sin egen Livshistorie . Desuden hav- de jeg min Pligt og Krigen at lage Hensyn til. Mit Land bur- de være mere værd for mig end en Kvinde. Jeg var dybt bevæ- get. Vi var begge bevægede, da vi gav hinanden Haanden — og jeg tog tilbage til Moskva efter at have lovet at bringe det store Offer. Jeg bragte det. og del va rede nøjagtig tre Uger. Saa rin- gede Telefonen en Dag, og jeg fik et Tilbagefald.“ Som brilisk Sen. demand ien ansvarsfuld og me- gel vanskelig Mission til Rus- land forelsker han sig endnu en Gang — og udsætter sig for at blive diskvalificeret af sin Re. gering, mistænkt af Bolcheviker- ne, betragtel som en Nar af sine Kolleger — og fængslet, muaske skudt, bare fordi hans eneste Tanke, bagved alle de andre og mere bevidste Tanker — er at blive hos den vidunderlige Kvinde, han elsker. Han ved det godt. Han ved, han er en Taabe. Han kan for- klare det altsammen, klart og noglernt bagefter og bedømme sig selv med streng Objekti. vilet. Det vilde virke beroii- gende — hvis Læseren ikke var ganske klar øver, at han med Sang paa Læben vilde dumme sig ligesaa gall og muntert, hvis han igen fik en Chance. Man kommer ikke til at beun- dre Bruce Lockharts Karakter. Men det er umuligt ikke al holde af ham. Og det er Læseren ikke ene om. Ian er aabenbart blevet godt forkælet overalt, hvor han kom frem. Mænd og Begivenheder i Bogen Men beundrer Læseren ikke Forfatterens Dyder og Moral, saa maa han ubetinget bøje sig for hans Evne til i faa, skarpe Stre- ger al give et mesterligt Por- træt. En lang Række af Euro- pas store Mænd under og efter Krigen passerer Revue for vort Blik, mens vi læser Bruce Lock- harts Erindringer. Nogle faa Li- nier — og man ser Lloyd Ge- orge for sig. En Samling mun. tre Smaatræk — og den borger» lige og aglværdige Socialist Ar- thur Henderson er ubarm- hjertigt afsløret. Generaler, bri- tiske Embedsmænd, franske Po litikere træder lyslevende frem, Kosteligt er Amerikas Ambassa- dør ved Bolchevikregeringen i 1918, Francis, skildret. Den fumlende, forsigtige, men kloge og underfundige Boølehevikminister Tsitsjerin er afbildet, saa Læseren ikke el Sekund tvivler paa, at det er Manden. 0Og om Trotski hedder del: „leg er. overbevist om, ál han var rede til at dø for Rus- land, hvis man bare sikrede ham et tilstrækkeligt stort Publikum til al se ham gøre det.“ Lenin har Lockhart haft i Kik- kerten. Dolehevikerne holder Kongres, og det udarter efler- haanden til Speklakler og fan lastiske Injurier, også saa Forman den, Sverdloff, er lige ved i Desperation at hæve Mødel: »Saa træder Lenin langsomt frem i Scenens Forgrund. Un dervejs klapper han Sverdloff paa Skulderen og siger til ham, al han skal holde Klokken iRo, en Drømmer, en Karak- ter og en sorgløs Dyrker af Livs» glæden. Han kan præstere straa- Med [lænderne om Jakkens Kra. veopslag staar han overfor sine Tilhørere — smilende, ulrolig selvtillidsfuld. Han hilses med Haan og Kattemusik. Han ler godmodigt. Saa hæver han Haan= den, og i en sidste Knurren eb. ber Speklaklet ud. Med klog Logik besvarer han de Venstre Socialrevolutionæres Kritik Punkt for Punkt. Med blid Sar- kasme omtaler han deres ulo- giske og ofte tvetydige Holdning, Hans Bemærkninger fremkalder en ny Storm af Abrydelser. Igen bliver Sverdloff essig og griber til Klokken. Igen hæver Lenin Haanden. Hans Selvsikkerhed er ligefrem irriterende. Let forover- bøjet, idel han giver sine Ord Vægt, men med yderst behersket Gestus, fortsætter han roligt, gan- ske som om han henvendle sig til et Møde i Sondagsskolen.“ Ligesaa skarpt har han vur- deret Lunacharski, Kara. chan og Radek, om hvem han bl. a. skriver: „Men Radek var dog vor Yndling blandt Folke- kommissærerne .Det var ene. de, hans sande Navn var So- belsohn, og i visse Retninger var han en fuldkommen barok Stør. relse. En lille Mand med stort loved, udstaaende Oren, glatra= get Ansigt — han havde Bril- ler og en stor Mund med gule, tobaksfarvede Tænder. Han stil. iede næsten hver Dag í mine Værelser paa Hotellet med en Sixpence kækt paa Sned, bistert pulsende pan Piben, med en Sta- bel Bøger under Armen og en Revolver spændt ved Ifoften Han lignede en Krydsning mel- lem en Professor og en Straten- røver." Og karakteristisk er det, at Forfatteren ikke alene kan sige riglige Ting om alle disse Mænd, han kan ogsaa give deres Atmosfære — en sjælden og en indtagende Evne hos en po- litisk Skribent! Lenin. Ligesaa betegnende for Lock- hari er del, al han ikke alene kan se og dømme skarpl og mun- tert, han har tillige Evnen til al begejstres og maa (øijgelig trods alle sine store og aaben- bare Fejl være et godt Menne- ske. Han skriver meget smukt om (de russiske Liberale fra Czardømmels sidste Dage, som han slullede Venskab med, især Moskvas Borgmester, Chelno. koff og Fyrst Lvov. Ian gi- ver ogsaa et mere menneskeligt Billede af Kerenski end de fleste andre, som kom ham paa nært Hold i hans Magtfuldkom… menhed, ,Naivilet — del cr den rette Gravskrift over Kerenski““ og hans smaa Karakterisliker af britiske og russiske Venner og Kammerater er ligefrem storar= tede i deres følsomt smilende Forstaaelse af de gode og gæve Træk hos hver enkelt. Igen si- ger Læseren: „Han er fræk, det Bæst — men Bæstel har Hjerte! Det vilde føre for langt at re= ferere del storpolitiske Indhold i Bruce Lockharls Erindringer. Han skriver om vanskelige Pro- blemer, saa del læses og forslaas af enhver, og han giver skarpe og overbevisende Billeder ikke alene af Mennesker, men ogsaa af Forhold og Begivenheder. Der er kommet en Bog ud af det, som er mærkelig ikke alene ved sit rige og hidtil ukendte Stof, men især ved Stoffets friske og frimodigt menneskelige Behand. ling. En af de faa Bøger, som man efter endt Læsning lukker med et Smil, idet man allerede glæder sig til at læse den om igen. Jesper Ewald Toiletsæben „Okkara“ er den fineste fine og den bil- ligste billige af al Toiletsæbe,